Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hamsterskind.
297
Handsker.
Belysningsmateriale og til Oliemaling, da den
let tørrer. Den brænder godt og er billigere
end baade Bomolie, Linolie og Koolie og la-
der sig ligesom den sidstnævnte rense med
fortyndet Svovlsyre. Den udføres i størst
Mængde fra Busland, navnlig fra Petersborg
og Biga; ogsaa Tyskland udfører betydelige
Qvantiteter deraf. — Indførselen til Danmark
af Hampolie udgjorde i Aaret 1876 c. 105,000
Pd. (hvoraf c. 24 tusinde fra Busland. 65 fra
Hertugdømmerne og 35 fra Hamborg og Lü-
beck) og i 3877 c. 88,000 Pd. (hvoraf c. 77
fra Busland og 11 fra Lübeck) ; i det sidst-
nævnte Aar udførtes der her fra Landet c.
11,000 Pd., alt til Sverig. — Af Hamp og
Palmeolie tilsammen indførte Norge |i 3876
c. 260,000 Pd. og Sverig over 3 Million Pd.,
af hvilke Partier Størstedelen kom fra Eng-
land.
Hamsterskind, som i Frankrig og-
saa kaldes Marmotter, ere de som Pelsværk
tilberedte Skind af den i Mellemeuropa og
det sydlige Sibérien levende, omtrent 1 Fod
lange Hamster, Mannota eller Mus crlcetus,
der henhører til Musenes Familie; den fore-
kommer hyppigst ved Harzen og i det nord-
lige Thüringen, er rødbrun paa Byggen, i
Tyskland hvid, men i Sibérien sort under
Bugen og rustgul paa Siderne. Skindet af-
giver et let og holdbart Pelsværk, som har
en smuk Glans og især benyttes til Foder i
Damekaaber, til hvilket Brug det ofte farves
sort eller brunt; da det imidlertid ikke er
besat med egentlige Uldhaar, henregnes det
til det mere ordinaire Pelsværk. Bugen skæ-
res sædvanlig bort tilligemed Benstykkerne
og Ørerne, saa at ethvert Skind danner en
langagtig Firkant; derefter sys Skindene
sammen i Tavler eller Sække paa 40 à 60
Stk. og komme saaledes i Handelen. Med
Hensyn til Farven gives der flere Varieteter ;
fra Petersborg og Archangel erholdes saale-
des nogle helt sorte Skind, som afgive et
meget finere og kostbarere Pelsværk end de
tyske, og fra Tyrkiet nogle med gule og
brune Pletter, som ligeledes staa i høi Pris.
Paa de tyske Messer drives der en betydelig
Handel med Hamsterskind, som ogsaa ere en
stadig Gj en stand forSalg i mange af Byerne,
saaledes navnlig i Quedlinburg og Halber-
stadt.
Mand sker, T. Handschuhe, Fr. Gants,
E. Gloves, ere bievne en vigtig Handelsarti-
kel og paa mange Steder Gjenstand for en
betydelig Fabrikation. De forfærdiges dels
af Pelsværk, dels af alle Slags paa forskjel-
lig Maade tilberedt Skind og dels af Silke,
Linned, Uld, Bomuld etc. Damehandsker ere
som bekjendt enten korte og naa kun til
Haandleddet eller høiere op paa Armen med
3 eller 4 Knapper; tidligere brugte Damerne
ofte de saakaldte Albue- eller Armhandsker,
der næsten bedækkede hele Armen og enten
vare med eller uden Fingerhylstre, ligesom
ogsaa de saakaldte Halv- eller Thehandsker,
som kun bedækkede den øverste Del af Haan-
den og af Tommelfingeren, imedens der in-
gen Hylstre fandtes til de øvrige Fingre.
Handsker af Pelsværk forfærdiges af Bundt-
magerne og have som oftest et fælles Hyl-
ster for de fire Fingre og et særskilt for
Tommelfingeren; de kaldes da sædvanlig Bæl-
vanter og forfærdiges mest af Ulve-, Bæve-,
Hunde- eller Katteskind; H. af Silke, Uld
eller Bomuld erholdes fra de samme Fabri-
ker, som levere Strømper (s. d.). Ogsaa for-
færdiger man nu hyppig syede Handsker af
Buckskin og andre uldne Stolfer til Vinter-
brug. — Skindhandsker kunne inddeles i to
Hovedarter, nemlig Vaskeskindshandsker og
Glacé- eller Glanslædershandsker. De før-
ste forfærdiges af seinsgarvet Læder og be-
nyttes navnlig til Bide-, Kjøre-, Jagt- eller
militairt Brug og ere enten s pandede, med
en opstaaende Søm, laskede, naar kun Søm-
mens ene Band kommer tilsyne, eller søm-
mede; de have enten Skindets naturlige gule
eller hvide Farve eller ere ved Kunst for-
skjelligt farvede. Det bedste, fineste, men
ogsaa dyreste Materiale dertil er Gemselæ-
der, hvoraf der navnlig tidligere forfærdige-
des en Mængde i Tyrol, Salzburg og Schweiz;
efterat imidlertid Gemserne ere aftagne saa
betydeligt i den nyere Tid, ere disse Hand-
sker bievne sjeldnere, og man anvender nu
som oftest dertil Skind af Hjorte, Baadyr,
Bukke, Kalve, Faar etc. — Glacéhandsker
ere nu den vigtigste Slags, da de jo bruges
overalt i stor Mængde og derfor forfærdiges
i mange store Fabriker. Man anvender dertil
især Skindene af Geder og unge Faar; efter
at være valkede med Haanden i Alunvand,
Melk, Æghvide og Bomolie glittes de og gjø-
res ofte glinsende med en af Stivelsemel og
Tragant bestaaende Fernis. For endel Aar
tilbage fabrikeredes de næsten udelukkende i
Frankrig, navnlig i Paris og Grenoble, og
endnu i vor Tid forsendes der en Mængde
franske Handsker til Udlandet, som i Bege-
len udmærke sig ved megen Finhed og Ele-
gance. Værdien af de almindelige franske
Gedeskinds Handsker er 35—40 Francs pr.
Dusin Par, og for Lammeskinds c. 25 Pr.
Fabrikationen er hovedsagelig Haandarbeide
i Forbindelse med Symaskiner ; for Tiden skal
der i Frankrig omtrent være 70,000 Menne-
sker beskæftigede med de forskj ellige til
Handskefabrikationon hørende Arbeider, saa-
som Skindenes Tilberedning, Farvning, Til-
skæring, Syning. Sortering, Pakning etc.
Arbeidslønnen er fra 5%—8 Francs om Da-
gen for en dygtig mandlig Arbeider og 2 ‘/2
—3 Fr. for en qvindelig. — Den aarlige Pro-
duction i Frankrig af Skindhandsker anslaas
til c. 2 Millioner Dusin Par af tre forskj el-
lige Qvaliteter til en Værdi af over 100 Mill.
Francs, hvoraf c. 30 pCt. forbruges i Landet
og 70 pCt. udføres, mest til Tyskland, Bus-
land og Amerika. Undertiden benytter man
til Handsker baade Hunde- og Botteskind,
hvilket sidste skal være meget søgt paa
Grund af dets Blødhed og Finhed. Foruden
de almindelige Glacéhandsker forfærdiger man
ogsaa i Frankrig de saakaldte Hønseskinds-
handsker, Gants de caiinepiii eller Peau de
poule, hvortil der dog kun anvendes meget
fint Lammeskind; endvidere nogle temmelig
grove af semsgarvet Gede- og Lammeskind,