Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hardware. 298 Hareskind. som kaldes Gemselæderhandsker (Gants de chamois) og Castorhandsker ; Hjorteskinds- handsker og efterlignede af samme Slags (Gants de daim eller façon de daim) forfær- diges især i Mort, og i Paris og Grenoble en Slags Ruslæderhandsker, som dog ere uden Lugt og som sælges under Navn af Gants de Suède. — I England forfærdiges der ligele- des mange fine Skindhandsker, navnlig i Lon- don, Worcester, Limerick etc., hvoraf store Partier udføres til Nordamerika og Colonierne, uden at de dog i Elegance kunne maale sig med de franske, hvoraf der derfor ogsaa indføres mange til England. — Tyskland har store Handskefabriker i de fleste større Byer, saa- som Berlin, Leipzig, Dresden etc., og Øster- rig ligeledes i Wien, Prag etc.; det tyske Fabrikat kan vel ikke i Finhed og Elegance maale sig med det franske, men er i Regelen stærkere og mere varigt. — Ogsaa i Danmark forfærdiges der mange særdeles gode Hand- sker, og Udførselen heraf til Udlandet er i den nyere Tid i stadigt Tiltagende. En sær- egen Slags danske Handsker ere bekjendte under Navn af Randers handsker; de forfær- digedes først af fint, meget bøieligt Lamme- skind, sædvanlig af lysebrun Farve, og have en eiendommelig behagelig Lugt af den til Skindenes Garvning anvendte Pilebark. — Danmark indførte i Aaret 1876 kun c. 1100 Pd. Skindhandsker, mest fra Sverig og Norge, hvorimod Udførselen i samme Aar udgjorde c. 81,000 Pd. til en Værdi af c. 941,000 Kr.; af de nævnte Tusinder Pund gik 28,5 til England og 3,5 til Norge. I 1877 indførtes der kun c. 500 Pd. men udførtes c. 24,300 Pd. til Værdi c. 729,000 Kr., hvoraf 17,6 T. til England og 3,7 til Norge. I Aaret 1878 indførtes 462 Pd. og udførtes c. 21,000 Pd. — Norge indførte i 1876 c. 7,350 Pd., hvoraf over Halvdelen fra Danmark, og Sverig i samme Aar c. 9,700 Pd., af hvilke Tusinder 4,8 kom fra England, 2,6 fra Lübeck og 2,1 fra Danmark. Sverig udførte i 1876 c. 4,400 Pd., hvoraf 2,3 til Danmark. Hardware kalder man i England gro- vere og finere Metalvarer af Jern, Staal Messing etc. Hareliaar, afskaarne af Skindene, komme undertiden i Handelen, skjøndt Hatte- magerne sædvanlig foretrække at kjøbe de hele Skind, for selv at kunne sortere Haa- rene. De bedste ere Haarene af Ryggen, Sidehaarene ere mindre gode og de under Bugen, i Nakken og paa Halen siddende Haar ere de simpleste og kun anvendelige til gan- ske ordinaire Hatte. Vinterskindene ansés som de bedste, ligesom ogsaa Harehaar, som stamme fra tørre, sandede og bjergfulde Egne, foretrækkes for dem fra frugtbare og fugtige Sletter, da de ere kraftigere og mere elastiske end de sidstnævnte. For at gjøre Haarene skikkede til Filt, beitses Skindene med Skedevand, Kviksølv og Rottekrudt. Af 100 Skind erholdes sædvanlig 10—12 Pd. gode Haar; de korte og grove Grundhaar ere ubrugelige. Harehaar anvendes imidlertid nu ikke mere udelukkende til Fabrikation af Hatte, men ogsaa som Spindemateriale, hvil- ket ligeledes er Tilfældet med Kaninhaar; i England har man allerede i længere Tid spundet dem fabrikmæssig til Garn paa der- til indrettede Maskiner, enten uden Tilsætning eller blandede med noget Bomuld eller Flok- silke. Disse Garnsorter ere udmærket smukke og forarbeides mest til Damestoffer; de ere som oftest hvide eller. sorte. Ogsaa flere Steder i Tyskland har man begyndt at spinde dette Garn. Hareskind erholdes mest af den al- mindelige Hare, Lepus timidus, som er ud- bredt næsten over hele Jorden, de komme ofte i Handelen, da Haarene ere det vig- tigste Materiale for Hattemagerne til Fa- brikation af finere Filthatte; af de bedste Skind benyttes ogsaa undertiden Rygstyk- kerne til Pelsværk. Sommer skindene have ikke stor Værdi, da de mangle de fine Uld- haar; af Vinterskindene ere de fra December og Januar de bedste. Naar disse ere fri for Blod og uden Pletter paa Kjødsiden, kalder man dem hele; de i Løbet af Efteraaret og i de sidste Vintermaanoder skudte og de plettede eller af Skuddet beskadigede Skind kaldes halve, og de fra August og Septem- ber samt de meget ituskudte benævnes Qvar- ter; af de sidste regnes sædvanlig fire og af de halve to som et helt Skind, hvorefter Pri- sen ansættes. Af ganske unge Harer regner man 12—16 Stykker for et helt Skind. Man skjelner hovedsagelig imellem Skindene efter de Lande, hvorfra de komme; i Almindelig- hed ere de fra de nordlige Lande bedre end de fra de sydlige, da de første have et tæt- tere Uldhaar, og af denne Grund have igjen disse høiere Værdi, naar de hidrøre fra en streng Vinter, imedens de fra en mild Vin- ter ere billigere. De fleste komme fra Rus- land, og af disse skjelner man imellem de kurlandske og lithauiske og de russiske og tauriske; endvidere erholdes de fra Polen, Galizien, Moldau og Wallachiet, de tyrkiske Provinser, Lilleasien etc. De smyrnaiske vurderes høit, ligesom ogsaa de fra Kon- stantinopel, Salonichi og Moldau foretrækkes for de russiske. Af de tyske og østerrigske ansés de sachsiske, bøhmiske og mähriske for at være de bedste. Til England indføres der ogsaa mange fra Nordamerika. I Rege- len forsendes Hareskind i Baller og sælges efter 100 eller 1000 Stk.; af de Skind, der kunne benyttes til Pelsværk, komme dog ogsaa Ryg- og Sidestykkerne særskilt og sammensyede, de første sædvanlig 24 og de sidste 48, til en foroven og forneden aaben Sæk. I Tyskland gjøre navnlig Leipzig og Hamborg store Forretninger med denne Ar- tikel, ligesom ogsaa Frankfurt a. d. Oder samt Wien, Triest, Livorno, Amsterdam, Antwer- pen etc. — En Art halvgraa, nemlig paa Undersiden hvide og ovenpaa askegraa Harer forekomme i Rusland, men leve ikke i det koldeste Norden saaledes som de hvide Ha- rer, der udgjøre en egen Art; thi imedens de i Almindelighed ere mindre end de graa, gjøre de hvide Harer fra Labrador- og Eskimokysterne en Undtagelse, idet de ere en halv Gang saa store som alle andre Harer.