Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Harlekine. 299 Hasselnød. De fleste hvide Skind komme fra Sibérien over Archangel og Petersborg, men ogsaa i mindre Qvantiteter fra Nordamerika og fra Ty- rol. De gode, ubeskadigede anvendes mest som Pelsværk til Opslag, Kantninger, Foer etc., enten i naturlig Tilstand eller farvede, imedens de mindre gode benyttes af Hatte- magerne. Harerne fra Kysterne ved Hudsons- bugten have et langt, sølvhvidt og silkeblødt Haar. De danske Hareskind ere af meget god Qvalitet. Harlekine s. Opal. Harlekynen er Navnet paa nogle hollandske Lærreder, som ere mønstrede med flerfarvede Striber og Tærninger og som mest forsendes til Vestindien og Sydamerika. Harmala eller Harmel (Peganum Har- mala) er Frøet af den i det sydlige Rusland paa Stepperne voxende Harmalaplante ; det anvendes i Farverierne og Trykkerierne. Se ogsaa Anilinviolet. Harmalarødt kaldes det til Farvning af Tøier tilberedte Pulver af ovennævnte Plante, hvori det oprindelig til- stedeværende gule Pigment (phosphorsurt Harmalin) er blevet omdannet til rødt Pig- ment (phosphorsurt Harmala). Det danner et brunrødt Pulver, hvoraf et Afkog med forskjellige Beitser, navnlig eddikesur og svovlsur Lerjord, efter sin forskjellige Grad af Fortynding farver Uld og Silke lige fra en mørk Ponceau indtil det lyseste Blegrødt. Harmotom, ogsaa kaldet Korssten, er et af Kiselsyre, Lerjord, Vand samt Kalk eller Baryt bestaaende Mineral, som krystal- liserer i korsformede Krystaller ; det forekom- mer i Tyskland ved Harzen, i Skotland og i Norge ved Kongsberg. Harpix (Resina) er den mere eller mindre tyktflydende Saft, som findes i for- skjellige Planter og som enten udsveder af sig selv af disses Bark eller flyder ud efter deri gjorte Indsnit. Disse Plantesafter ere enten lysere eller mørkere og af hvid, gul, grønlig eller brun Farve; de indeholde sædvan- lig ætherisk Olie og have derfor den samme Lugt som Moderplanten. De ere sædvanlig op- løselige i Vinaand og Svovlkulstof, de fleste ogsaa i Æther samt i fede og ætheriske Olier, men aldrig i Vand, hvorved de hoved- sagelig adskille sig fra Gummierne; de, som ikke lade sig opløse i Æther, kaldes under- tiden ogsaa Halvharpixer. De fleste stivne i Luften til et sprødt, glasglinsende, gjen- nemsigtigt eller gjennemskinnende Legeme uden Krystallisationsform, idet den deri inde- holdte ætheriske Olie enten ganske eller for største Delen forflygtiger, og det er disse, som man kalder egentlige Harpixer eller Haarde Harpixer; andre derimod, som inde- holde en større Mængde ætherisk Olie, for- blive tyktflydende og klæbrige og benævnes bløde Harpixer eller Balsamer, som vi alle- rede have omtalt under B. (s. d.). Ogsaa Gummiharpix eller Slimharpix opføres af Mange under Harpixerne. Til de haarde Harpixer høre navnlig: Fyrre- og Granhar- pix, Sandarak, Elemi, Anime, Benzoë, Drage- blod, Dammar, Landanum, Storax, Copal, Rav etc., ligesom ogsaa Asphalt eller Jord- beg maa henføres dertil. Flere af de nævnte Arter kaldes dog ogsaa ofte Gummi, og vi maa derfor henvise til de særlige Artikler om samme samt til de latinske Navne, som findes anførte under Gummi og Resina. De fleste udsvede frivillig af Planterne eller ved Indsnit, medens andre vindes ved at behandle de harpixholdige Plantedele med Vinaand, derefter bundfælde dem med Vand og igjen skille Vinaanden derfra ved Destillation, og andre igjen ved paa forskjellig Maade at bortdrive den ætheriske Olie af den natur- lige Balsam, hvorved Harpix bliver tilbage. Naar Harpixer antændes i Luften, brænde de med en klar Flamme og en tyk, osende Røg; med kaustiske og kulsure Alkalier forbinde de sig til Harpixsæber (s. Sæbe). Ved tør Destillation, især af Fyrreharpix, erholder man Harpixolie, som maa renses efter Destil- lationen og som ved en Temperatur af 110 —120° C. giver Harpixnaphta eller Pinolin og ved fortsat Destillation Patentolie, Reti- nyl, Retinol og andre flygtige Producter, an- gaaende hvilke vi henvise til Artiklen Fyrre- harpix. — Ved Udtrykket Harpix forstaar man i daglig Tale sædvanlig Fyrreharpix. Harpixolie s. Harpix. Haschisch s. Hamp, indisk. Hasloclier s. Frankenvine. Hasselnød, T. Haselnuss, Fr. Noisette, Aveline, E. Hazelnut, er den bekjendte Frugt af den næsten i hele Europa og i Levanten dels vildtvoxende og dels dyrkede Hassel- eller Hesselbusk Corylus, hvoraf der hoved- sagelig gives tre Arter, nemlig: 1) Den al- mindelige Hasselbusk, Corylus Avellana, en un- dertiden ogsaa som Træ voxende, 3—6 Meter høi Busk, der er vildtvoxende i Europa indtil 61° nordlig Bredde og kan blive 30—40 Aar gammel. Den forekommer hyppig i Danmark i Kratskove og plantes ogsaa ofte som Hegn- busk. Frugterne ere Nødder, som sædvanlig sidde 2 à 6 sammen paa Grenene, sj elden enkeltvis; de ere runde eller buede, have et haardt, træagtigt Frøgjemme, og ere omgivne af et grønt, foroven uregelmæssig fliget Svøb (Hasen) og indeholde en hvidlig, sød Kjærne. 2) Lambertsnødbusken, Corylus tubulosa, fin- des hyppig vildtvoxende i Sydtyskland, Frankrig, Italien etc., men dyrkes ogsaa ofte hos os ; den har lange, ved Spidserne fint be- haarede Nødder, som næsten ganske ere om- givne af den ligesom rørformede, ved Randen noget sammensnørede Has. De meget vel- smagende Kjærner ere overdragne enten med en hvid eller en mørkerød Hinde. 3) Det tyrkiske eller byzantinske Hasselnødtræ, Corylus collima, voxer i det europæiske og asiatiske Tyrki, Dalmatien etc. og opnaar en betydelig Høide og et Gjennemsnit af indtil 1 Meter; det bærer meget velsmagende Nød- der, som have en dobbelt Has, men kun sjel- den forsendes til Norden. — Af de to først- nævnte Arter gives der igjen flere Varieteter, der dog snart henregnes til den ene og snart til den anden, saa at Grænsen imellem dem er temmelig usikker. Som den bedste ansés i Tyskland Zellernødden, der ogsaa opføres som en særlig Art under Navn af Corylus