Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hasselurt. 300 Hatte. sativa; den er stor, rund, foroven noget flad- trykt og har en stundom indtil 5 Ctm. tyk, brunlig eller stribet Skal, der ofte springer op af sig selv i Spidsen ; den har en velsma- gende Kjærne og kaldes undertiden spansk Nød. Andre Arter ere: Blodnødden, som er overdragen med en rød Hinde og er en Af- art af Lambertsnødden, og Mandelnødden, som er langagtig, forneden kileformigt bred- trykt, med en lysbrun Skal og en mandelsød Ivjærne. — Hasselnødder udgjøre navnlig i de sydlige Lande, saasom Italien, Frankrig, Spanien, Levanten etc. en ikke ubetydelig Handelsartikel; i Nordeuropa nydes de navn- lig meget i Kusland baade af do Eige og de Fattige. I Frankrig kaldes den bedste Sort Acadières eller Cadières fra Omegnen af Lyon; de betales dyrt og ere store, tykke, haarde og rødbrune med Kjærnerne omgivne af en hvid Hinde. Piemontnødderne ere temmelig smaa og have en tynd, lysgul, glinsende Skal; de forsendes i Mængde til Paris, imedens Barcelonanødderne mest gaa over Taragona til England. Paa Sicilien er Byen Avelino bekjendt for sine fortrinlige Nødder, ligesom der ogsaa fra Sardinien for- sendes mange til Frankrig over Turin. — I mange Egne presser man ogsaa Olie af Has- selnødderne; den er lysgul, klar, gjennemsig- tig og velsmagende, har ingen Lugt og kan benyttes baade som Næringsmiddel og som Belysningsolie, ligesom den ogsaa anvendes til Malerfarver. Den bliver imidlertid let harsk. Det hvide, lette, haarde og seigeVed af Busken benyttes ungt til Kurvemagerar- beide, Tøndebaand etc., imedens Yedet af de tykkere Stammer og af Kødderne anvendes til Dreier- og Snedkerarbeide ; det er ogsaa et godt Brændeved og giver gode Kul, der bruges i Krudtfabrikationen. -— Hasselnødder opbevares bedst paa et køligt Sted, men de bør være godt tørre, da de ellers let fordær- ves, ligesom de heller ikke maa være pluk- kede umodne, da de isaafald let fordærves. I Busland tørres de sædvanlig i Ovne, førend de komme i Handelen. Hasselurt (Asarum europæum) er en i skyggefulde Bjergskove, ikke sjelden under Hasselbuske voxende Plante med smukke røde Blomster og en meget tynd, leddet, ud- vendig askegraa og indvendig smudsighvid Kodstok, den saakaldte Hasselrod. Rkizoma eller Radix Asari, som har en stærk krydret Lugt, en skarp, bitter, modbydelig Smag og bevirker Afføring og Opkastning. Koden kom- mer sædvanlig i Handelen i uregelmæssige, firkantede, 1—2 Mm. tykke, noget bøiede, leddede og grenede Stykker, som ere forsy- nede med talrige Smaarødder i Leddene, navnlig paa den nedre Side; den forekom- mer hyppig blandet med flere andre Eødder. Den smager og lugter næsten som Peber, hvilket navnlig fremtræder, naar den pulve- riseres. Tidligere anvendtes den oftere i Medicinen, men nu sædvanlig kun iDyrlæge- praxis. De ægdannede, læderagtige, stedse- grønne, glatte og langstilkede Blade, hvoraf der kun findes to paa hver Plante, benyttes som Blandingsmiddel til den saakaldte Schnee- berger Snustobak. Yed Destillation med Yand udvinder man Asarumolie, som er gul- agtig, temmelig tyktflydende og lettere end Yand; den har en skarp, brændende Smag og danner Krystaller. Asarumcampher, Asa- ron eller Asarin, vindes ved frivillig Kry- stallisering af det afdestillerede Yand og danner hvide, gjennemsigtige, perlemorsglin- sendc Smaablade og fine Naale; det har en aromatisk Smag, en skarp, krydret Lugt, er let opløseligt i Vinaand, men meget tungt i kogende Yand og efterlader en Fedtplet paa Papir. Det anvendes i Medicinen som Bræk- middel. Hatchetts Brunt (Ehemisk Brunt, Ferrocyankobber) er en Malerfarve, som frem- stilles ved Fælding af Kobbervitriol med Blodludsalt eller blaasurt Kali. Hatte forfærdiges af mange forskjellige Stoffer, baade til Mænd, Qvinder og Børn. Af Stoffer, henhørende til Dyreriget benyttes navnlig Uld, Haar, Silke, Skind og Læder, Fiskeben etc., og af Planteriget Straa, Bast, Spaan, Lærred, Bomuld etc. Hatte af Haar og Uld kaldes Filthatte og ere af forskjellig Godhed og Finhed. De tidligere meget be- nyttede Castor- eller Bæverhatte ere næsten gaaede af Brug, undtagen maaské i England; de bestaa dog aldrig helt af Bæverhaar, men ere enten i blandede Kaninhaar, Harehaar etc. i forskjellige Forhold eller kun givne en ydre Beklædning af Bæverhaar, i hvilket sid- ste Tilfælde de kaldes halve Castorliatte. De skarlagenrøde Cardinalhatte bestaa ganske af Bæverhaar. Materialet til Filthatte er sæd- vanlig Hare-, Kanin-, Kamelhaar eller Vigogne- uld, hvilke Haarsorter ogsaa ofte blandes i forskjelligt Forhold; de ordinaire Hatte be- staa mest af Faareuld. Til finere Varer an- vender man ogsaa Haarene af Bisamrotten, Fiskeodderen, Vigogne, det saakaldte Abehaar, enten til Iblanding eller til den saakaldte Plettering, som bestaar i en finere Yderbe- klædning af Hattefiltet. De hvide og graa Filthatte forfærdiges af Kaninhaar eller Faareuld, de brune langhaarede af Haarene af den ovennævnte nordamerikanske Bisam- rotte. Vandtætte Hatte fabrikerer man ved at lade Filtet gjennemtrænges af en Op- løsning af Schellak i Salmiakspiritus iste- detfor, som sædvanlig, med Lim. — I England drives Fabrikationen af Filthatte i stor Udstrækning i en Mængde Fabriker, som ved at benytte Affaldet fra Uld- og Linnedfabrikerne ere istand til at fremstille Materialet langt billigere end andetsteds, og som ved Hjælp af Maskinkraft arbeide med stor Lethed; en Hat kan saaledes presses ved et eneste Slag af Maskinen. Foruden Christys Fabriker ved London, som forsende baade Filt- og Silkehatte over hele Verden i alle Façoner, Finheder og Størrelser til en Pris fra 1 til 30 Shillings pr. Stk., findes der navnlig i Stockport ved Manchester flere Fabriker, som især producere billige Hatte, der baade forsendes i Mængde til Udlandet og bruges af Størstedelen af Befolkningen i England. — I Frankrig er Fabrikationen af Filthatte tiltagen betydeligt i de senere Aar