Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hausmannit. 801 Havre. og har formindsket Productionen af Silke- hatte, som har sit Hovedsæde i Paris, ime- dens Pilthatte mest forfærdiges i Provinserne. Silkehatte bestaa af særlig dertil forfærdiget Hattevelpel, der trækkes over et Underlag, som tidligere sædvanlig bestod af Harehaars- fi.lt eller af Pap, men som nu dannes af to Lag med opløst Schellak gjennemtrukket Lærred med et Mellemlag af Guttapercha. — De saakaldte Gibushatte, som have deres Navn efter Opfinderen Gibus i Paris, ere kun overtrukne med almindeligt Lasting eller lig- nende Stof over et Stel af Staalfjedre med Led i Midten, saa at de kunne trykkes flade og strax igjen gives deres oprindelige Form; de brugtes tidligere meget til Baller og paa Reiser, men ere nu næsten ganske gaaede af Brug. — Af flettede Hatte benyttes mest Straahatte, som ville blive omtalte nøiere i en særlig Artikel under S. De saakaldte Pa- namahatte flettes af de Indfødte paa Land- tungen Panama og i de imod Syd tilgræn- sende Egne. Det ægte Materiale dertil er Bladene af det der hjemmehørende, palmelig- nende, indtil 28 Meter høie Træ, Ludovica palmata, og udmærker sig ved en høi Grad af Elasticitet, Styrke og Lethed; de fleste af de til Europa kommende Panamahatte ere imidlertid af ringere Qvalitet og ofte uægte. De under Navn af Palmehatte i Handelen forekommende Hatte bestaa af andre, langt mere ordinaire Trævlestoffer, saasom af Bla- dene af Palmettopalmen i Mexico, hvor disse Hatte kaldes Sombreros, eller af Bladene af en paa Antillerne voxende Plante, Triiiax argen- tea. De saakaldte Basthatte eller Risstraa- hatte bestaa hverken af Bast eller af Ris- straa, men af tynde, baandagtige Spaaner af en eller anden hvid og blød Træsort, saasom Pil, Lind eller Poppel. — Forfærdigelsen af Damehatte er en Industri, der har sit Hoved- sæde i Paris, som sender sine Modeller og Fabricata over hele Verden som Modens Be- herskerinde; over 8,000 Arbeidersker ere her beskæftigede i denne Industri, hvorved de fortjene fra 75 til 500 Francs om Maaneden. Man regner, at Omsætningen i Paris alene i Modeller og Mønstre paa nye Moder aarlig beløber sig til over 23 Mill. Francs, og at Omsætningen i Frankrig for alle de Indu- striers Vedkommende, som denne ene Mode- artikel giver Beskæftigelse, udgjør c. 250 Mill. Fr., hvoraf der forsendes til Udlandet for c. 150 Mül. Fr. Ogsaa i Lyon, St. Etienne, Caen, Calais etc. findes der store Fabriker, som udelukkende ere beskæftigede med Forfærdigelsen af Damehatte ; Materialet dertil leverer Landet selv i Filt, Straa, He- stehaar, Silke, Tyl, Flor, Blomster, Baandog Possementmagerarbeide. Hausmannit s. Mangan. Haiit-B arsa c kaldes den bedste Sort Barsac (s. d.), som hører til de hvide Bor- deauxvine af første Klasse, hvortil ligeledes Haut-Bommes henregnes. Haut-Brion s. Chateau-Hautbrion. Hautelissetapeter se Gobelinsta- peter. Haut-Preigna© er en hvid Bordeaux- vin af første Klasse fra de høitliggende Vin- bjerge i Districtet Preignac; den har en be- hagelig Bouket og er finere end Haut-Barsac, men ikke saa fyrig. Haut-Sauteriie er ligeledes en fin hvid Bordeauxvin af første Klasse med me- gen Fylde og en aromatisk Bouket; de bedste Sorter deraf komme fra Quirault og fra Slot- tet Yqvem. Mautvilliers ere røde og hvide Cham- pagnevine fra Høiderne ved Marnefloden; de førstnævnte henregnes til 2den og de sidstnævnte til første Klasse. Hanyn eller Spinellati er Navnet paa et navnlig i Italien og omkring Andernach ved Rhinen samt i flere vulkanske Bjergarter forekommende, undertiden gjennemsigtigt Mi- neral af hvid, grøn, blaa eller sort Farve ; smukke lysblaa Stykker deraf anvendes un- dertiden som Ring- og Naalestene. Havkal s. Haakal. Havkoen (Manatus americanus) lever mest i Floderne i Centralamerika og har en Hud, som er dobbelt saa tyk som en Oxehud og garves til meget stærkt Læder. Havodderen (Enthydris marina) er en c. 1 Meter lang Odder, som fanges ved Kysterne af Kamschatka, hvor den tidligere forekom hyppig; den har et meget smukt, blødt, sortebrunt Skind med hvide, sølvglin- sende Haarspidser. Dette Skind benyttes til Pelsværk og betales meget dyrt, men fore- kommer nu kun sjeldnere i Handelen. Havre (Avena), T. Hafer, Fr. Avoine, E. Oats, den bekjendte Kornsort, der hoved- sagelig benyttes til Foder for Heste og Fjer- kræ, dyrkes i hele Mellem- og Nordeuropa, især i tørre og bjergfulde Egne. Foruden til Foder for Fjerkræ men navnlig til Heste, hvortil den neppe fuldkommen kan erstattes af nogen anden Plante, anvender man den ogsaa til Brygning af flere Sorter hvidt 01, sjeldnere til Brændevinsbrænding, og i flere Egne, f. Ex. i Skotland, bruges den ogsaa til Bagning af Brød, der dog kun er af ringe Qvalitet. Der gives forskjellige Arter Havre, iblandt hvilke den almindelige, glatte, hvide Havre, som ogsaa kaldes Martshavre eller Vaarhavre, Avena sativa, er den vigtigste og xnest udbredte, fordi den trives godt i enhver Jordbund, som ikke er aldeles tør, og paa Grund af Rodtrævlernes fine Fordeling i Madjorden giver et godt Udbytte endogsaa paa magre Jorder; i god og velbehandlet Jord er det sædvanlige Udbytte 11—12 Tdr. pr. Td. Land efter en Udsæd af c. IV2 Td. — Andre Afarter, som dog kun have en me- get ringe Udbredelse hos os og for endel ere nkjendte her i Landet, ere: den tunge, en- gelske Havre, ogsaa kaldet Patent-, Pund- eller Vikkehavre; den har større og mere melrige Korn end den førstnævnte _og benyt- tes meget i England til Ølbrygning. Den hvide, tidlige Augusthavre er meget melrig, bliver først moden og egner sig især til at dyrkes i kolde Bjergegne; den staar imidler- tid tilbage for vor hvide Havre i Udbytte. Den glatte, sorte Havre, med tunge, mel- rige, sortebrune og tyndskallede Korn giver