Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Havre. 302 Havre. et rigeligt Udbytte og er et meget godt Hestefoder ; den egner sig bedst til stive Jorder; paa milde Jorder giver den mere Straa og mindre Kjæme. En Afart deraf, som modnes tidlig i August, kaldes sort Au- gusthavre. Agernhavre eller broget Havre bar brune, hvide og ogsaa brogede Korn blandede imellem hverandre ; den modnes ligeledes tidlig, er rig paa Mel men noget tykskallet. Hoxtownhavre modnes meget tidlig, giver et fint, sødt, meget rige- ligt Mel af smuk Farve og et godt Udbytte; Straaet og Avnerne have et purpurfarvet Skjær. — Orientalsk Havre, ogsaa kaldet tyrkisk, russisk, ungarsk H. eller Sværd-, Sabel-, Fane-, Kam-, Tønde- eller énsidig Havre, A. orientalis, danner en egen Art. Den har lange, i Spidsen børstede, tyndskal- lede Korn, taaler godt Kulden, kan derfor saas tidlig og giver i god Jordbund et rige- ligt Udbytte; den dyrkes navnlig meget i Ungarn. — Foruden de ovennævnte Arter gives der endnu flere andre, som dog kun forekomme sjeldnere. De Lande, som frembringe mest Havre, ere Rusland, Holland og Nordtyskland; paa alle Kornbørser udgjør H. en constant Arti- kel, der har sine Maalbestemmelser og Pris- noteringer ligesom de øvrige Melfrugter. — Almindelig god Havre bør bestaa af temme- lig store, rundagtige og ikke formeget til- spidsede Korn med en tynd, glinsende Skal og en melrig Kjærne; den bør desuden være tør og ikke blandet med andre Korn og have en Vægt af c. 135 à 140 Pd. pr. Tønde. Som forannævnt er H. et fortrinligt og let fordøieligt Foder til Heste, Qvæg, Faar etc. og baade til yngre og ældre Dyr. Den er nemlig ikke alene temmelig qvælstofrig, men den udmærker sig især ved sit store Fedt- indhold, der i Gjennemsnit kan anslaas til 6 pCt., imedens det hos Byg kun udgjør omtrent 2,3 pCt., hos Rug 2 pCt., og hos Hvede 1,6 pCt. Havrens Værdi varierer dog meget og beror navnlig paa Forholdet imel- lem Skallens Tykkelse og den egentlige Kjærne, idet Skallen kan udgjøre 12—40 pCt. af det samlede Korns Vægt. Dens Ind- hold af Æghvidestoffer kan vexle imellem 6 og 21 pCt. og dens Indhold af Fedt imellem 4 og 7 pCt. Det er især dens Rigdom paa Æghvide, der gjør den til et saa udmærket Hestefoder, i Forbindelse med den Omstæn- dighed, at den i Løbet af et Par Timer gan- ske opløses, imedens Byg, Rug og Hvede neppe i samme Tid ere begyndte at blive bløde. Til Foder anvender man ofte Havre, som er knust, eller rettere kun fladtrykt, saaledes at Skallen flækkes paalangs saa at Melet bliver synligt i Revnerne; den er let- tere fordøielig og bruges navnlig til ældre Heste og til Arbeidsheste, som kun have kort Ædetid, hvorimod hel Havre er mere tjenlig for lette Heste, som skulle løbe langt og hurtigt. Det vil være mere hensigtsmæssigt at veie Havren til hver Fodring end — som sædvanlig skér — at maale den; vore Caval- leriheste faa daglig, foruden Hø og Halm, 8—10 Pd. Havre, hvilket Qvantum dog ikke vil være tilstrækkeligt for strengt arbeidende Heste. Det i Danmark med Havre besaaede Areal udgjorde i Aaret 1876 c. 691,000 Tdr. Land, hvilket er c. 19,000 Tdr. Land mere end 5 Aar tidligere og c. 93,000 Tdr. Land mere end for 40 Aar siden. Af alle Kornsorter giver Havre her i Landet det største Ud- bytte, og næstefter Byg ogsaa den største Indtægt; i Aaret 1875 udgjorde Værdien af Havrehøsten c. 681/2 Mill. Kroner. Saatiden for Havre kan variere fra sidst i Marts til Udgangen af Mai, og Udsædens Tæthed efter Forholdene fra 1 indtil 2 Tdr. pr. Td. Land; paa god og veldyrket Jord bruges sædvanlig 9 à 10 Skjæpper. Under gunstige Forhold kan Havre udvikle en betydelig Foldrighed; 28—30 Fold pr. Td. Land forekommer ikke sj elden i de bedste Landbrug, imedens 16— 20 Fold ansés som en god Høst. Paa den anden Side kan Udbyttet ogsaa gaa ned til 10 og 8 Fold, ja de nøisomme Havresorter give stundom kun 5—6 Fold af en mager Jordbund. I Norge optog Havren i 1865 c. 166,500 Tdr. Ld., hvilket. udgjorde over 57 pCt. af det med de fire Kornsorter besaaede Areal. Udbyttet var 12 Tdr. pr. Td. Ld., men med en Udsæd af 2,15 Tdr. pr. Td. Ld., saa at Udbyttet neppe udgjør 6 Fold efter Udsæ- den. — I Sverig er Udbyttet ligeledes under 6 Fold og udgjør over Halvdelen af det hø- stede Antal Tdr. Korn af de fire Sorter. — •Havren modnes i Norge og Sverig indtil 64° n. Br. og dyrkes som Grønfoder indtil 70°. Af uformalet Havre indførtes til Danmark i Aaret 1875 c. 47,000 Tdr., hvoraf c. 30,000 fra Sverig, 12,000 fra Hertugdømmerne og 2,300 fra Norge; Udførselen i samme Aar udgjorde c. 285,000 Tdr., hvoraf c- 235,000 til England. — I 1876 indførtes c. 38,000 Tdr., hvoraf c. 32 1/2 T. fra Sverig og 2% T. fra Norge, og udførtes c. 234,000 Tdr., hvoraf c. 132 T. til England. — I 1877 indførtes c. 164,000 Tdr. til en Værdi af c. l2/s Mill. Kroner, hvoraf c. 114 Tusinde fra Sverig, 221/2 T. fra Rusland, 17 T. fra Preussen og 972 T. fra Hertugdømmerne. Udførselen i 1877 udgjorde c. 100,000 Tdr. til en Værdi af lidt over 1 Mill. Kr. ; heraf gik c. 70 T. til England. — I 1878 indførtes c. 97,000 Tdr. og udførtes c. 232,000 Tdr. — I Kjø- benhavn noteredes Prisen paa Havre af 83— 87 Pd. i Juli Maaned 1879 til 5,20 à 5,40 Kr. pr. Centner. Norge indførte i 1876 c. 6,000 Tdr. uform. Havre og udførte c. 113,000 Tdr., hvoraf c. 81 T. til England, 13 T. til Frankrig og 8 T. til Belgien. Sverig indførte i 1876 c. 31,000 Ctr. og udførte c. 673 Mill. Ctr. til en Værdi af hen- ved 37 Mill. Kr.; heraf gik det Meste til England. England indførte i 1876 over 11 Mill. Cwts. uform. Havre til en Værdi af henved 5 Mill. £.; heraf kom c. 4,7 Mill, fra Rusland, 4,3 Mill, fra Sverig, 1,3 Mill, fra Nordamerika, 314 Tusinde fra Tyskland, 307 T. fra Hol-