Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Heirefjer. 303 Helvedessten. land, 217 T. fra Danmark og 87 T. fra Norge. I samme Aar udførtes fra England c. 300,000 Cwts., mest til Frankrig; heraf var c. 2/3 Landets egne Producter. Heirefjer, T. Beiherfedern, E. Heron- feathers, Pr. Plumes de héron eller aigrette, erholdes af flere Arter Heirer og anvendes ofte som Pyntfjer. Man inddeler dem hoved- sagelig i to Klasser, nemlig sorte og hvide. De sorte stamme fra den almindelige Fiske- heire, Ardea vulgaris eller cinerea, som lever næsten i alle Dele af Europa og Asien; den er hvid med askegraa Byg og har paa Bag- hovedet to, sjeldnere tre enkelte, nedhæn- gende Ejer af en dyb, sorteblaa Parve og 15 —20 Ctm. Længde, som henhøre til de kost- bareste Pyntfjer. De have et tyndt, meget bøieligt Skaft med korte, tætte Sidestraaler. saa at hele Ejeren ikke er 1 Ctm. bred; de anvendes især i Tyrkiet og Asien som Pynt paa Turbaner, men komme kun sjelden til Europa. De smukkeste sorte komme fra Øen Kandia ; fra Preussen, Ungarn, Dalmatien etc. erholdes nogle, som ere graa, brunlige eller blaalige. Ogsaa af Purpurheiren, Ardea pur- urea, erholdes sorte Ejer med et grønligt kjær. — De hvide komme dels af den store Sølvheire, Ardea egretta, og dels af den lille Sølvheire, A. Garzetta. Den førstnævnte, som giver de smukkeste Fjer, lever i store Moradser i Mellemeuropa, især i Ungarn, samt i nogle Egne af Asien og Nordafrika, medens en lignende Art findes i Nord- og Sydame- rika; de fra sidstnævnte Sted kommende Fjer opføres ogsaa som en særegen Art un- der Navn af amerikanske. Denne Heire har paa Skuldrene et ubestemt Antal snehvide Fjer, som undertiden kunne være indtil 60 Ctm. lange, og søm hænge ned over Yin- gerne og Halen. De have et meget tyndt, men kun lidet bøieligt Skaft, hvorfra de sølvhvide, silkeagtige Fjerstraaler parvis løbe ud. De anvendes især i Ungarn, men ogsaa i Frankrig og flere Lande, baade som Pynt- fjer for Damer og som militaire Fjerbuske, som kunne være meget kostbare, naar de be- staa af udsøgte Fjer. — Den lille Sølvheire lever i de samme Egne af Europa, ligesom ogsaa i Nubien og Senegambien; den fore- kommer langt hyppigere end den store og afgiver ganske lignende Fjer, som imidlertid kun ere 25—30 Ctm. lange og derfor ere meget billigere, Hektare er et metrisk Flademaal = 1,813 danske Tdr. Land, 2,540 norske Tdr. Land, 2,026 svenske Tdr. L., 2,471 engelske Acres og 3,917 gi. preussiske Morgen L. Hektogram, metrisk Vægtenhed = 100 Gram = % danske Pund. Hektoliter, metrisk Bummaal == 100 Liter = 103% danske Potter = 38,21 sven- ske Kannor = 22 engelske Imperial Gallons. Hektometer, metrisk Længdemaal = 159,31 danske Alen = 336,81 svenske Fod = 109,36 engelske Yards. Helenin s. Inulin og Alantrod. Heliotrop, Fr. Jaspe sanguin, er en mørkegrøn, undertiden ogsaa blaalig, med Grønjord fint blandet Chalcedon, med isprængte røde eller gule Jaspispuncter eller Pletter, et stort, fladmusklet Brud og en fedtagtig Glans; den er enten uigjennemsig- tig eller kun gjennemskinnende og anvendes til Bing- og Signetstene, Daaser, Dolke- og Sabelhefter etc. Jo mere gjennemskinnende den er og jo flere og jevnt fordelte røde Puncter den har, desto høiere vurderes den. Den findes især i Mandelsten i Tartariet og Ægypten, og desuden ogsaa i Sibérien, Tyrol, Bøhmen, paa Færøerne, Hebriderne etc. Heliotropolie (Oleum Heliotropn) udvindes ved at macerere Blomsterne af He- liotropum peruvianuiu eller II. grandilloruiu i fede Olier. Den har en meget behagelig, vanilleagtig Lugt og fabrikeres navnlig i Montpellier og Grasse for at anvendes til Parfume og som Haarolie etc. Helleliorws s. Nyserod. Helleflint kaldes en tæt, af en Blan- ding af Gneis og Granit bestaaende Bjergart, som forekommer flere Steder i det nordlige Europa, den findes saaledes i nogle af de vig- tigste Jernertsleier i Sverig, saasom ved Da- nemora og paa Utø, samt i Skotland. Helleflynder s. Flynder. Helligaandsrod s. Angelica. Helligaandsvin s. Frankenvin. Helmintholitk s. Perlemor. Helminthocortos s. Ormemos. Helvedessten eller salpetersurt Sølv- ilte (Nitras argenticus, Lapis infernalis, Argentum nitricum) Fr. Nitrate d’argent, pierre infernale, E. Nitrate of silver, frem- stilles ved at opløse rent Sølv i ren Sal- petersyre , lade Opløsningen krystallisere og derpaa smelte Krystallerne ved ikke for stærk Varme. Dersom Sølvet nemlig ikke er aldeles frit for Kobber, bliver og- saa Saltet kobberhol digt, idet der samtidig har dannet sig salpetersurt Kobberilte, og Smeltningen foretages derfor for at udskille dette, hvorpaa den befries for det udskilte Kobberilte ved Opløsning i Vand og gjenta- gen Smeltning. Det støbes sædvanlig i Mes- singforme i smaa Stænger af en Penneposes Tykkelse, og det kaldes da smeltet {fusum); det krystalliserede bestaar af 4- eller 6-sidede Tavler, som ikke tiltrække Fugtighed af Luf- ten og som have en skarp, bitter, metallisk Smag og et stjerneformet, straalet Brud. Begge disse Arter maa beskyttes godt imod Lyset, da Helvedesstenen ellers bliver graa; i Handelen forekommer den undertiden amorph og graa, og indeholder da redu- ceret Sølv, som har dannet sig ved Paavirk- ning af Dagslyset eller ved for stærk Hede under Smeltningen. — H. anvendes hovedsa- gelig i Chirurgien som udvortes Middel til at bortæde vildt eller dødt Kjød, Vorter og andre abnorme Udvæxter; undertiden benyt- tes det ogsaa i Medicinen som indvortes Mid- del .imod Forblødninger, Krampe, Kighoste etc. I opløst Tilstand meddeler det organi- ske Stoffer efter kort Tids Forløb en sort Farve, og opløst i Æther anvendes det der- for som Haarfarvningsmiddel under Navn af Eau de Chine. Det benyttes ligeledes meget i Photographien, ligesom ogsaa opløst med