Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hemlockextract. 804 Herba. noget Gummi til Mærke- eller Navneblæk til Linned; dette Blæk kaldes ofte med Urette uudsletteligt, da det kan udslettes ved Hjælp af Cyankalium eller undersvovlsurt Natron. H. anvendes endvidere til Farvning af Pelsværk, og i den nyere Tid ogsaa i Speilfabrikationen. I den analytiske Chemi er H. blandt andet et fortrinligt Reagens- middel til Paa visning af Saltsyre. — H. inde- holder ofte noget Kobber; det har da en grønlig Farve og bliver mørkeblaat ved at opløses i Ammoniakvand; undertiden fore- kommer det ogsaa forfalsket ved Tilsætning af Salpeter. En gulagtig Farve er sædvan- lig Tegn paa, at der findes Jern deri. I Chirurgien benyttes undertiden istedetfor Helvedessten sammensmeltet salpetersurt Sølv og Kalisalpeter i et Forhold af 1 Hel Sølv til 2 Dole Kali, hvilket er betydeligt billigere men mindre ætsende. Hemlockextract, amerikansk Bark- extract, er det til Sirups Consistents ind- dampede Afkog af Barken af den nordame- rikanske Hemlock- eller Skarntydefyr, Firnis canadensis. I Amerika anvendes den meget som Garvemiddel, og i den nyere Tid lige- des i England, Frankrig og Tyskland. Den benyttes ogsaa med Fordel istedetfor Sumak ved Farvning og Trykning af Bomuld og bruges navnlig med Tinsalt som Grundbeitse. Den virker ved sit Indhold paa Garvestof ganske paa samme Maade som de af forskjel- lige andre Barksorter vundne Udtræk. Menilockliarpix (Gummi Hemlock) er en af Stammen af den i Nordamerika voxende Balsamfyr, Finus balsamea, udfly- dende Harpix, som anvendes til fine Fernis- ser og mikroskopiske Præparater. Den kal- des ogsaa canadisk Balsam (s. d.) eller ca- nadisk Terpentin, er frisk, næsten farveløs gjennemsigtig, bliver med Tiden gul, har Consistents som tynd Honning, er yderst seig og klæbrig, bliver efterhaanden tykkere og tilsidst haard, lugter gjennemtrængende ætherisk balsamisk og tillige terpentinagtigt, dog langt finere og behageligere end almin- deligt Terpentin. Dens Smag er i Begyn- delsen mild, derefter skarp, bitter og længe vedholdende. Henna eller Elhenna kalder man i Orienten den pulveriserede Rod af den navn- lig i Ægypten, paa Cypern etc. dyrkede ægte Alkanna, Lawsonia inermi s. Med dette Pulver farve Kvinderne af alle Stænder i det asiati- ske Tyrki og flere Egne af Orienten Neglene, de indre Haandflader og Fodfladerne orange- gule; Pulveret blandes med Tand til en tynd Deig, hvormed de indgnide de nævnte Ste- der, som derpaa ombindes med et Stykke Lærred, og efter nogle Timers Forløb er Farven saa holdbar, at den neppe behøver at fornyes i 14 Dage, omendskjøndt Kvinderne meget ofte vaske sig med varmt Yand og Sæbe. De ansé denne Pynt for at være lige- saa uundværlig som Klædedragten, og Henna falbydes derfor i Mængde paa alle Markeder og Torve. Hen acquili s. Agave. Hepar Aiitiimmii s. Spydglans. — H. suljthuris alcaliniiiii s. Svovllever. — H. sulph. calcareum s. Svovlcalcium. Hepatit er en Slags bladet eller tæt Tungspath, som ved Gnidning udvikler en svovlleveragtigLugt; det forekommer i Alun- skiferne paa Bornholm samt i Norge og Skaane. Herba, Urt, kalder man i Medicinen og i Droguerihandelen de tørrede Blade med Stengierne af saadanne Planter, som ikke hen- høre til Træer eller Buske; undertiden bru- ges dog ogsaa denne Benævnelse om Blade uden Stengel, som egentlig bør kaldes Folia (s. d.). — Hcrba Abrotani s. Abrod. — H. Ab- sinthii s. Malurt. — II. Aconiti napelli s. Stormhat. — II. Altheæ s. Althearod. — H. Anagallidis s. Arve. — II. Aristolockiæ s. Fødselsurt. — H. Arnica; s.Bjergvolverlei. — H. Arthemisiæ s. Bynke. — H. Ballotæ lanatæ s. Ballote. — II. Basilici s. Basilicumurt. — H. Belladonna; s. Belladonna. — H. Betonicæ s. Betonieurt. — H. Boraginis s. Borasurt. — H. Botryos ambrosioidis s. Drueurt, mexicansk. — II. Cannabis indica; s. Hamp, indisk. — fl. Capillorum Veneris s. Jomfruhaar. II. Cardili benedicti s. Corbendikt. — H. Carobæ s. Ca- roba. — H. Centanni minoris s. Tusindgyl- denurt. — II. Cerefolii s. Kjørvel. — II. Cha- mædryos s. Gamander. — H. Chamæpityos s. Slagurt. — H. Chelidonii s. Svaleurt. — II. Chenopodii s. Drueurt, — H. Cicuta; virosæ s. Skarntyde. — II. Cochleariæ s. Cochleare. — H. Conii maeulati s. Skarntyde. — II. Conso- lida; Saracenicæ s. Gyldenris. — H. Con- vallaria; s. Lillekonval. — H. Critkmi s. Hav- fennikel. — II. Daturæ Stiamomi s. Pigæble. — H. Digitalis purpureæ s. Fingerbølurt. — II. Diptami Cretici s. Diptam. — H. Dracun. culi s. Estragon. — H. Equiseti s. Skavgræs. — B. Euphrasiæ s. Øientrøst. — H. Farfar* s. Følhov. — H. Flamulæ Jovis s. Clematis. — H. Foennicnlæ s. Fennikel. — II. Fumari* s. Jordrøg. — H. Galeopsidis grandilloræ s. Hampenælde. — II. Genista; s. Farvervisse. — H. Gentianellæ s. Entian. — II. Gratiolæ s. Gudsnaadesurt. — H. Guaza s. Hamp, indisk. — II. Hepaticæ nobilis s. Adelkløver. — H. Hepaticæ stellata; s. Skovmærke. — H. Hyos- cyaiui s. Bulmeurt. — H. Hypcrici s. Perikum. — II. Ilyssopi s. Isop. — H. Jaceæ s. Sted- moderblomst. — H. Lactucæ virosæ s. Gift- salat. — H. Ledi palustris s. Mosepost. — H. Linguæ cervinæ s. Hjortetunge. — H. Lini cathartic! s. Purgérliør. — H. Lobeliæ s. Lo- belia. — II. Majoranæ s. Merian. — H. Maiv* s. Katost. — fl. mari veri s. Katteurt. — H> Marubii albi s. Marrube. — H. Matricari* s. Moderurt. — II. iflatrisylvæ s. Skovmærke. II. Meliloti s. Stenkløver. — II. Melissæ ci- tratæ s. Citronmelisse. — H. Menthæ crisp* s. Krusemynte. — fl. Menthæ piperitæ s. Pe- bermynte. — fl. Mercurialis annua; s. Bingel- urt. — H. Mesembrianthemi s. Isurt. — H- Millefolii s. Røllike. — H. Nasturtii aquatici s. Brøndkarse. — fl. Nicotianæ s. Tobak. — fl. Origani cretici s. Humle, spansk. — fl- Origani vulgaris s. Merian, vild. — ä. Pat- chouly s. Patchuliurt. — II. Fhyllidis s. Hjorte- tunge. — H. Plantaginis s. Skeblad. — fl. Po- lygalæ amara; s. Melkurt, bitter. — II. Fule-