Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hermelinskind. 305 Hesten. gii s. Polei. — H. Pulinonariæ arbore* s. Lungemos. — fl. Pulinonariæ maculosæ s. Lungeurt. — H. Pulsatili* s. Anemonsyre. — H. Py ro læ umbellata; s. Vintergrønt. — H. Rhododendri s. Alpebalsam. — H. Rliois toxi- codendri s. Giftsumak. — H. Rorlsmarini s. Rosmarin. — H. Rut* s. Rude. — H. Sabin* s. Sevenbom. — U. Salvi* s. Salvie. — H. Sanguisorbæ s. Bibernelle. — H. Sanicul* s. Sanikel. — R. Scolopendiii s. Hjortetunge. U. Serratili* tinctoriæ s. Engeskjær. — H. Serpylli s. Timian, vild. — H. Solani s. Nat- skygge, sort. — fl. Spigeliæ antheliui* s. Spi- gelie. — fl. Spilantbi oleraceæ s. Parakarse. — H. Tanaceti s. Regnfang. — fl. Taraxaci s. Løvetand. — fl. Taxi barcata; s. Taxus. — H. Tbujæ s. Livstræ. — U. Thymi s. Timian. — 11. Ulinariæ s. Mjødurt. — fl. Verbasci s. Kongelys. — II. Verben* s. Jernurt. — 11. Veronicæ s. Ærenpris. — fl. Vine* pervincæ s. Vintergrønt. — fl. Viol* tricoloris s. Sted- moderblomst. — 11. Virgaureæ s. Gyldenris. Hermelinskind, Pr. Peaux d’Ermine, E. Ermine Skins, Russ, Gornostai, ere de som Pelsværk tilberedte Skind af den i det nordlige Europa, Asion og Amerika levende Hermelinvæsel eller Kongevæsel, Mustela er- mi nea, som forekommer liyppig i Danmark under Navn af Lækat; i Pyen kaldes den sædvanlig «den Kjønno». Dette smukke, lette og varige Skind er navnlig meget yn- det i Rusland, Tyrkiet og China, og henliø- rer til do kostbareste Sorter Pelsværk. Dy- ret er omtrent 9 Ctm. liøit, 25—30 Ctm. langt, og med Halen 40 Ctm. langt; om Sommeren er det rødgult og i de nordligste Egne more brunligt, under Bugen gullividt og med glinsende sorte Halespidser; om Vin- teren bliver det derimod snehvidt med Und- tagelse af Halespidserne, som stedse ere sorte. Jo renere den hvide Parve er og jo tættere og længere Haarene ere, desto høiere vurderes det. De fleste og bedste komme fra Si- bérien ; ogsaa fra selve Rusland erholdes endel, hvoraf de bedste komme fra Provinsen Kasan. De norske Skind ere ikke saa smukke, men siges at beholde deres hvide Farve længere end de russiske; med Tiden blive dog alle Hermelinskind gullige. Man binder dem sæd- vanlig sammen parvis med Haarsiderne indad, og sælger dem enten efter Degger à 10 Stk. eller efter Zimmer à 40 Stk. De fleste forsendes over Kiæchta til China, eller over Odessa til Tyrkiet; ogsaa til Europa komme de i mindre Qvantiteter over Peters- borg og Archangel. De canadiske erholder man over England. Fangsten af Hermelin- væselen skér i Fælder og giver en ikke ube- tydelig Indtægt. — Skindene af den ligele- des i Rusland og Sibérien levende lille Sne- væsel forekomme undertiden blandede imel- lem de ægte Hermelinskind; dette Dyr er ligeledes blændende hvidt om Vinteren, men er mindre end den ovennævnte og har ikke sorte Halespidser, hvorfor man oftere tilsyr disse Skind saadanne Spidser, som ere tagne af ægte Hermeliner, der i Fælderne ere for- tærede af Rovdyr eller hvis Skind paa anden Maade ere biovne beskadigede. Undertiden -T. Hjorth: Varelexikon. eftergjøres H. ogsaa af hvide Kaninskind eller af den almindelige Væsels Vinterskind (Laski’s). Den lille H. forekommer stundom i Norge, hvor den kaldes Snemus. — Til England indførtes i Aaret 1851 c. 230,000 Stk. Hermelinskind, hvoraf 138 T. fra Rus- land og 92 T. fra Hamborg og Lübeck. Hermitage vine s. Ermitagevine. Herringbone er den engelske Benæv- nelse for en Slags kipret Bomuldstøi, hvori de skraatløbende Striber ere vævede i Zigzag, ligesom Benbygningen i Silden, hvorefter Tøiet har sit Navn. Hesperidin s. Citronskaller. Hessians kaldes et af Jutegarn vævet Stof, som i stor Udstrækning anvendes til Paklærred og Sække ; paa Grund af dets Bil- lighed og smukke Udseende har det næsten’ fortrængt alle andre Paklærreder. Hovedsæ- det for Fabrikationen af Hessians er Dundee og Forfar i Skotland; men ogsaa i Calcutta findes der nu flere Fabriker, som forsende endel af deres Fabricata til Europa. For- uden at anvendes til al Slags Emballage ligo- fra Bomuldsballer til Sække om fine Melsor- ter, benyttes Hessians nu ogsaa somMeubel- stof samt til Gardiner og Portierer, idet Jute- garn, som ikke lader sig blege, derimod er modtageligt for Farvestof, og do fineste Sor- ter Jute have en silkelignende Glans, der giver de deraf vævede Stoffer et elegant og smukt Udseende. I England, Frankrig, Bel- gien og Tyskland fabrikeres disse Stoffer ofte blandede med Bomuld og Uld; men til at erstatte de værdifuldere Stoffer af Uld ville de neppe i Længden finde Anvendelse, da Materialets ordinaire Beskaffenhed efter ikke lang Tids Forløb bliver temmelig tyde- ligt fremtrædende. Hessiske Higier s. Digler. Messonit s. Canelsten. Hesten (Equus Caballus) stammer sand- synligvis fra Høiasien og er nu udbredt over hele Jorden; men ved Forskjellighcden af Klima, Næringsmidler og Behandling er der opstaaet en stor Mængde fra hverandre mere eller mindre afvigende Racer. Vilde Heste træffes der endnu kun i nogle Egne af Asien : men man er ikke sikker paa, om disse vilde Heste ikke kun ere forvildede eller løsslupne Dyr, som senere have formeret sig i fri Til- stand. Dette er ialfald Tilfældet paa Syd- amerikas græsrige Sletter, hvortil Hesten først blev indført af Spanierne og hvor den har formeret sig i den Grad, at man nu paa Prairierne træffer store Hjorder af halvt- eller heltvilde Heste. Det samme er ogsaa Til- fældet i flere Egne af Rusland, navnlig ved Floden Don. Med Undtagelse af i Polar- egnene forekommer Hesten under alle Him- melstrøg, men trives bedst i et tempereret eller varmt Klima. Den lian opnaa en Alder af 20—25 Aar, er forplantningsdygtig naar den er 3 Aar gammel, er drægtig i 11 Maa- neder og føder sædvanlig kun ét, undertiden dog ogsaa to Føl. Hesten benævnes sædvan- lig efter sin Farve; den kaldes saaledes hvid- født eller Atlasskimmel, naar den har glin- sende hvide Haar og en rødladen, næste 20