Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hesten. 806 Hesten. nøgen Hud omkring Øinene, Munden og Av- lingsdelene; ere disse Criterier ikke tilstede, henregnes den til Skimlerne. Disse sidste ere bedækkede med en Blanding af hvide, graa eller sorte, mere eller mindre mørke Haar, der kun ved hver Afhaaring blive ly- sere; dersom den hvide Grundfarve afbrydes af smaa regelmæssige Pletter, kaldes Hesten tigret, og naar Skimler ere fødte med sort Hoved, Ben, Man og Hale, benævnes de Mo- renkopper. Heste med gule Haar, citrongul Man og Hale, nøgne om Munden og Øinene, kaldes Isabeller, og dersom de ere meget lysegule, Hermeliner. De rødhaarede benæv- nes Fuxer, de brune og sorte efter den ly- sere eller mørkere Parve. Ofte fødes Heste med lyse Pletter eller Aftegninger, saasom en hvid Plet i Panden; denne kaldes Stjerne, naar den ikke er for stor, og Blis, naar den strækker sig fra Panden lige ned til Næsen: fortsætter Blissen sig ned paa Baglæben, kaldes den gjennemløbende. En isoleret hvid Plet paa Forlæben benævnes Snip. Naar Benene have hvide Aftegninger, kunne disse strække sig kortere eller længere op fra Ho- ven, og de benævnes derefter: hvid Krone, Kode, Sok eller Ben. En castreret Hingst kaldes en Vallak; naar Hingstens ene Testi- kel er skjult i Bughulen, benævnes den Klaphingst. — Hesten ernærer sig af alle Slags Yegetabilier, og fodres især med Havre, Hø og Straa, undertiden ogsaa med Byg og andre Kornsorter, Klid, Kløver etc., og i de nordligste Egne maa den endogsaa om Vin- teren æde tørret Pisk. De arabiske Heste fodres sædvanlig med Dadler, Mel, Kamel- melk, Fiskesuppe og undertiden ogsaa med Kjød; allerede fra Fødselen pleies disse Heste med en overordentlig Omhu og Kjærlighed og ofte sælges de ikke af Araberne for nogen Pris. Den ædleste Race benævnes Attik og udføres kun meget sjelden eller saa godt som slet ikke, da disse Heste staa i en over- ordentlig høi Pris. De bevares omhyggelig fra enhver Blanding med ringere Bacer og man fører regelmæssige Stamtavler over dem, som stundom gaa over 1000 Aar tilbage i Tiden, ligesom ogsaa Føllenes ægte Fødsel bekræftes af edsvorne Personer. Denne He- sterace bestaar egentlig af fem ædle Familier, der nedstamme fra Muhameds fem Hopper, til hvilke Stamlisterne efter Sigende skulle kunne føres tilbage. — En anden, ligeledes fortræffelig Race kaldes Kø hl an i eller Kehelan, og den ringeste, som navnlig benyttes af Karavanerne, har Navn af Gwidisk. — Den ædle arabiske Hest er af Middelstørrelse, mere mager end fed, af en fin. zirlig Legems- bygning, let og hurtig, men dertil meget kraftig, udholdende og modig. Den har tem- melig lange Øren, store Øine, et afstumpet Hoved, en slank, smukt bøiet Hals, en bred Bringe, langstrakt Krop og et smukt rundet, strakt Kryds, en ikke meget tyk Hale, som den bærer smukt og højt, tynde, tørre, sene- fulde Ben med fremstaaende Skankknokler, og et jevnt og meget let Fodskifte; den er dertil meget lærvillig, forstandig og godmo- dig. Den kommer sædvanlig kun til Europa for at benyttes til Forædling af andre Racer. — Den nubiske, mauriske eller berberiske Hest har megen Lighed med den arabiske og kan næsten maale sig med den i Godhed; den er omtrent 1,6 Meter høi, har et lille, fint Hoved, en lang, tynd Hals, en slank Krop og er som oftest graa af Farve; de smukkeste og bedste findes i Marokko og Nubien. — Den persiske Hest har ligeledes megen Lighed med den arabiske; den har et lille, magert Hoved, en slank Hals, en tem- melig smal Bringe, et lidt spidst Kryds, en smukt ansat Hale, fine Ben og en snever, men velstillet Hov. De fleste ere Skimler og opdrættes især ved Ispahan og paa de persiske Høisletter; de udføres hyppig til Tyrkiet og Indien. — Den cirkassiske Hest antages oprindelig at have været en Blanding af den arabiske og persiske; den er større, kraftigere og smukkere formet end den sidst- nævnte, samt meget udholdende og brugelig selv i en høi Alder. — Den tartariske Hest er meget mager, har en smal Bringe, et lille, let Hoved, en lang, stiv Hals, stærke Ben og en dybt ansat Hale. Sædvanlig skærer man Ørerne op paa den som et Racetegn, og ofte ogsaa Næseborene for at lette den ved Svøm- ning. — Den tyrkiske Hest, som sandsyn- ligvis fra Begyndelsen er en Blanding af den arabiske, persiske og tartariske, har en lang, tynd Hals, en høi Ryg, en langstrakt Krop og fine Ben; den er let, udholdende og godt skikket til Strabadser. — Den spanske Hest nedstammer most fra arabiske og mauriske Heste eller er forædlet med disse Racer, som den ogsaa ligner meget. Den har et stort Hoved, ildfulde Øine, temmelig lange Øren, en kraftig, lang Hals, tyk Manke, bredt Bryst, rundt Kryds, og en veldannet og velstillet Hov; den er hyppigst sort med en hvid Af- tegning i Panden. De bedste ere fra Anda- lusien, hvor Hovedmarkedet er i Byen Cor- dova, som ogsaa har et stort kongeligt Stut- teri. — De neapolitanske Heste ere ligele- des forædlede ved de arabiske og have stor Lighed med de spanske. De ere smukt byg- gede, store og kraftige, have en kjødfuld Hals og Manke, men ere ikke meget lærvil- lige og vanskelige at dressere, hvorfor de egne sig mere til Kjørebrug end som Ride- heste. Forøvrigt har Hesteavlen i Neapel været langt større tidligere end nu. Paa Øen Sardinien opdrætter man kraftige, ud- holdende, livlige og smukt byggede Heste, som have en let, vuggende Gang, hvorfor de ere godt skikkede til Ridning. De corsican- ske ere smaa, ofte ikke over 1 Meter høie; men de ere livlige, haardføre og sikkre paa Fødderne. — I England opdrættes de smuk- keste og ædleste Heste i Europa; de ned- stamme i Regelen fra arabiske, persiske og udmærkede normanniske Heste. Disse kaldes ogsaa Raceheste, og naar de idetmindste igjennem fire Generationer stamme fra arabi- ske eller Fuldblodshingste og ædle Hopper, benævnes de Fuldblodsheste, imedens Halv- blodsheste ere Krydsninger imellem Fuld- blods- og Landheste. Krydses Halvblodet atter mod Fuldblod fremkommer Treqvart-