Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hesten. 307 Hesten. blodet og med Landheste Gvartbiodet. Me- get forskj ellige fra de engelske Raceheste ere de store, svære og meget stærke Landheste, der ogsaa kun benyttes til Trækbrug. — De franske Heste ere af meget forskjellig God- hed ; men der findes kun faa udmærkede Racer iblandt dem. De bedste ere fra det tidligere Limousin, Dep. Corrèze og Øvre- Vienne og nedstamme ofte fra de arabiske. De normanniske fra Dep. Pas de Calais, Orne, Calvados, Eure etc. ere smukke, store og kraftige Dyr, som egne sig meget godt baade til Ride- og Trækbrug. — Danmark bar en meget god, kraftig, haardfør og lærvillig Hesterace, der egner sig meget godt baade til Cavalieri- og. til Trækbrug; navnlig dri- ves Hesteavlcn i stor Udstrækning i Jylland, hvorfra der udføres en Mængde til Udlandet. — Egentlig tyske Heste gives der endnu kun ved Kysterne af Nord- og Østersøen; i det øvrige Tyskland ere de allerede blandede meget med fremmede Racer ligesom i det Hele taget den tyske Hesterace blev saa godt som aldeles opreven i de Napoleonske Krige. De ostfriesiske kunne endnu ansés som de mest ægte tyske Heste ; de ere store og kraf- tige, have et svært Hoved, kort Hals, bred Ryg, spaltet Kryds, en dybt ansat Hale, stærke runde Laar og Ben og flade Hove. De opdrættes navnlig i Friesland og Nord- boiland, og de ere godt skikkede saavel til Træk som til det svære Cavalieri. En Afart af den ostfriesiske er den nederlandske, bra- bantske eller flamlandslce Race. Den hol- stenske Hest, som mest er forædlet med en- gelske og ogsaa næsten kan stilles ved Siden af disse med Hensyn til Udholdenhed, er stor og kraftig, har ofte et Yæderhoved, et afskydende Kryds, en lavt ansat Hale og en flad Hov; den er meget brugbar baade som Vognhest og for det svære Cavalieri. Den mecklenburgske Hest er ligeledes sædvanlig forædlet med engelske; den er noget mindre end disse, har en smuk, kraftig Bygning, et lige Hoved, en godt formet Hals, et lige Kryds og kraftige Laar; den forener Lethed med smuk Holdning og er meget god baade som Ride- ogKjørehest. De ungarske Heste ere vel ikke store, men de have en smuk Bygning, ere meget lette og gode Løbere; de have et lille Hoved, sinaa Næsebor, ild- fulde Øine, en lang og tynd Hals og slanke, smidige og tyndt behaarede Ben. De sie- benbiirgske ligne dem meget, men ere noget større. De polske Heste, især fra den syd- lige Del af Landet, ere af Middelstørrelse og ikke smukke, men de ere kraftige, meget ud- holdende, ofte vilde og ondskabsfulde, og de behøve kun lidt og tarveligt Foder. De have sædvanlig en Hjortehals, en stærk, lige Ryg, afskydendc Kryds, høit ansat Hale, kraftige Laar, faste, velstillede Hove og egne sig navnlig til let Trækbrug og for det lette Rytteri, hvortil de tidligere hyppig anvend- tes i flere nordeuropæiske Lande. De russi- ske Heste ere som oftest smaa og uanselige, men hurtige og udholdende, hvilket navnlig kan siges om Kosak- og Kalmukhestene; Ukrainehestene ere smukkere af Udseende, lærvillige, lette og gode Springere, hvilket ogsaa er Tilfældet med de moldauske, der mest nedstamme fra de tyrkiske og sieben- biirgske. De lithauiske Heste ere smaa, godt byggede, meget livlige og smidige; de henhøre til den finske Race, der forekommer saavel i Finland som i Norge, Sverig, paa Island, Færøerne, Shetlandsøerne etc. De til denne Race hørende Heste ligne tildels de polske, men ere bedre byggede og meget kraftige og udholdende; de ere hurtige Lø- bere og have en tæt, kraftig Haarbedækning til Beskyttelse imod de ublide Climatforhold. Handelen med Heste fordrer et nøie Fjend- skab samt megen Forsigtighed og Opmærk- somhed; thi der gives ingen Slags Handel, ved hvilken Sælgerne saa ugenert gjøre sig skyldige i de mest samvittighedsløse Bedra- gerier, som just ved denne, og dette gjælder ikke alene om de virkelige Hestehandlere, men ogsaa om mange Privatmænd, som i andre Retninger maaske aldrig vilde begaa den mindste Uredelighed. Hestens Alder vil man med nogen Øvelse temmelig sikkert kunne bedømme af dens Tænder, navnlig Fortænderne, hvoraf der findes sex i hver Kjæbe, indtil dens 8de eller 9de Aar, ime- dens man senere maa tage andre Kjendetegn til Hjælp. Føllet fødes tandløst; i de første 9 Maaneder af dets Liv fremkomme Mælke- fortænderne, de inderste først, de yderste sidst. De sliiftes parvis i samme Rækkefølge, naar Dyret er 2^, 372 og 4% Aar gammelt. I Midten af Tændernes Tyggeflade findes en mørkfarvet Fordybning, Bønnen, som bliver udslidt 3 Aar efter Tandens Frembrud, altsaa naar Dyret er 5V2, 61/2 og 7x/2 Aar. De bli- vende Hjørnetænder, Krogtænderne, som kun findes hos Handyret, fremkomme i Overkj se- ben naar det er 31/2 Aar og i Underkjæben naar det er 4x/2 Aar. For at kunne udgive to-, tre- og fireaarige Føl for et Aar ældre, udbryder man stundom de Føltænder, som først staa for Tour til at skulle skiftes. Naar en Hest er omtrent 7 Aar gammel, er i Rege- len Kjærnen udslidt i Mellcintænderne af Bagkjæben, er den 8 Aar er det samme Til- fældet med Bagkjæbons Hjørnetænder; er den 9 Aar, er Kjærnen udslidt af Midttænderne i Forkjæben, er den JO Aar da ogsaa af Mel- lemtænderne og er den 11 Aar ligeledes at Hjørnetænderne. For at udgive ældre Heste for yngre end de ere, indgraves der derfor undertiden i Tænderne med en Gravstik en kjærnelignende Fordybning, som bestrøs med Vitriol og derpaa gjøres sort med et gloende Jern. — Ogsaa efter Hestens Død finder den Anvendelse paa forskj ellige Maader; dens Kjød har i den nyere Tid i flere Lande vun- det mere og mere Udbredelse som Nærings- middel; deus Fortænder anvendes somPolér- og Glattetænder, og Kindtænderne til mindre Dreierarbeider ; Mankefedtet benyttes til Læ- dersmørelse, Blæren paa samme Maade som Blæren af Hornkvæg, Senerne bruges under Navn af Hesteaarer af Sadelmagere og Or- gelbyggere til stærke Snore, Hovene forar- beides undertiden af Dreiere og anvendes desuden til Fabrikation af Blodludsalt, Ber- 20*