Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hestebønner. 808 Hestekastanie. linerblaat og Hjortetaksalt, ved Tilberedning af Cementstaal, til Gjødning etc. Iblandt de asiatiske og arabiske Folkeslag, som bolde en stor Mængde Heste, anses Hoppemelk for at være en sund og nærende Drik, ligesom man ogsaa deraf ved Gjæring tilbereder en beru- sende Drik, der kaldes Kumiss, Kosmos eller Araki Danmark indførte i Aaret 1876 c. 3,300 Heste, hvoraf c. 2 T. fra Hertugdømmerne og IT. fra Sverig, i 1877 c. 2,200 Stkr., hvoraf c. 1 T. fra hvert af de samme Lande, og i 1878 c. 1800 Stk. Udførselen her fra Landet udgjorde i 1876 c. 6,000 Stk. Heste, hvoraf c. 51U gik til Hertugdømmerne og videre, i 1877 c. 9,200 Stk., hvoraf 71/2 T. til Hertugdømmerne, 761 til Sverig, 395 til England, 339 til Frankrig; i 1878 udførtes der 11,874 Stk. Imedens Gjennemsnitsindfør- selen af Heste til Danmark i Trienniet 187G/78 aftog c. 27 pCt. imod Indførselen 187‘i/76, er Gjennomsnitsudførselen i samme Tidsperiode tiltagen c. 41 pCt. Sverig indførte i 1876 2080 Heste, hvoral c. 700 fra Danmark, 500 fra Finland etc.; Udførselen i samme Aar udgjorde 1270 Stk., som mest gik til Danmark. Norge indførte i 1876 kun 65 Stk. Heste og udførte 87 Stk. England indførte i 1876 over 41,000 Heste til en Værdi af c. 1,2 Mill. £., hvoraf c. 15Va T. fra Tyskland, 11 x/2 T. fra Holland og Bel- gien, 10 T. fra Frankrig, 2x/2 T. fra Dan- mark; Udførselen i samme Aar udgjorde 2,660 Stk. af Yærdi c. 217,000 £., hvoraf c. 1200 gik til Frankrig, 600 til Holland etc. Fra Amerika er Udførselen af Heste til Europa tiltagen betydeligt i den senere Tid, og samtidig er Prisen omtrent bleven dobbelt saa høi som tidligere som en Følge af den fortrinlige Beskaffenhed af de til Udførsel opdrættede Heste. Imedens der saaledes i Aaret 1870 kun udførtes 2120 Stk. Heste, der betaltes med en Gjennemsnitspris af c. 85 Dollars pr. Stk., er der alene i Halvdelen af Aaret 1879 udført over 4,000 Stk. til en Pris af c. 200 Dollars pr. Stk. Mesteboimer s. Bønner. II estehaar ere en temmelig betydelig Handelsartikel og anvendes i stor Mængde til Udstopning af Meubler, Madrasser, Puder etc., til Yævning af Tøier, til Sigtebunde, Violinbuer, Børster, Pensler, Baand, Snore og mange andre Artikler. Jo længere de ere, desto dyrere betales de, og mau skj elner der- for hovedsagelig imellem do korte Haar, som bedække Huden, Mankehaarene og Hale- haarene; endvidere inddeler man dem i sor- terede, usorterede, vaskede, kogte og spundne Haar. De sorterede inddeles igjcn i flere Sorter efter deres Længde, Farve, Glathed etc. ; de usorterode kunne være blot vaskede og rensede eller kogte; i sidste Tilfælde kal- des do Krølhaar, fordi de enten før eller strax efter Kogningen blive snoede sammen ligesom Tougværk, hvorved de erholde en Krumning, som de ved at tørres stedse be- holde. Yed Kogningen blive Haarene mere elastiske og mindre udsatte for at angribes af Møl eller Orm, men de tabe ogsaa bety- deligt i Vægten, hvorfor de ere omtrent dobbelt saa dyre som de ukogte. De spundne komme i Handelen i sammensnoede Fletnin- ger af forskj ellig Størrelse, og ved Indkjøbet af disse maa man navnlig paasé, at de ikke ere blandede med Halehaarene af Hornkvæg eller Æsler; af denne Grund foretrækker man ogsaa de hvide og sorte Hestehaar for do brune, røde, graa og forskjelligtfarvede. Til forskj elligt Brug, saasom til Halsbind, Snørliv etc. tilberedes eller garves Hestehaar ofte med Kalkmelk og Bark, hvorved do vinde i Styrke og Elasticitet; undertiden farves de ogsaa sorte ved at lægges 24 Timer i Kalkmelk, udvaskes og derefter henstaa et Døgn i et Afkog af Blaatræ med en Tilsæt- ning af grøn Vitriol. Yed at benytte et Al- kog af Fernambuk og frisk Kalkmelk kan man farve dem skarlagenrøde. De hvide ere de mest søgte og anvendes navnlig til Vio- linbuer, til Militairbrug og til Yævning af Stoffer til Underklæder, i hvilket sidste Til- fælde Kjeden sædvanlig er af Bomuld og' Islætten af Hestehaar og Bomuld. De glatte eller smaamønstrede sorte Hestehaarsstoffer, som tidligere benyttedes meget til Moubelbe- træk, komme nu kun sj elden i Handelen. Hele Hestehaler bruges i nogle Lande som Prydelse for Rytterhjelme og i Tyrkiet som Ærestegn for Pascliaerne; disse sidste skulle dog ikke hidrøre fra egentlige Heste, men fra en Slags Bøfler, som kaldes Dschigatai eller fra den i Thibets Bjergegne hjemme- hørende Yakoxe (Bos grunniens), som holdes i tæmmet Tilstand af Mongolerne og Kal- mukerne. — De fleste Hestehaar komme fra Rusland, Østpreussen og Sydamerika; des- uden udføres de ogsaa fra Polen, Ungarn, Italien, Spanien etc. samt fra Irland, hvorfra man skal erholde de bedste. Hestehaar, vegetabilsk, s. Ca- ragate. Hestehov s. Følhov. Hestelmder komme i Handelen enten tørrede eller saltede og forarbeides til Heste- læder (s. d.). De fleste komme fra Buenos Ayres og Brasilien; desuden udføres der og- saa mange fra Rusland, Polen, Østpreussen, Ungarn, Danmark etc. I Rusland anvendes de ogsaa til Jucliter, og af de ungarske Føl- huder, der benævnes Tschiegel, forfærdige!’ man i Østerrig Huer, Handsker, Overfrakker etc. uden at aftage Haarene. Hestehuder kunne, naar de ikke strax blive garvede, con- serveres en Tid ved at indgnides med sveden Træsyre. De sælges sædvanlig i Degger paa 10 Stk., undertiden ogsaa parvis eller stykkevis. Hestekastanie eller vild Kastanie (Æsculus Hippocastanum), T. Rosskasta- nienbaum, Fr. Châtaigne de Cheval, E. Wild chesnuttree, er et i det nordlige Asien hjem- mehørende, men i de fleste Lande i Europa almindeligt Træ, der ofte plantes; det bærer rødlig hvide Blomster, hvis afskallede Frø i pulveriseret Tilstand benyttes som Foder' for Hornkvæg, Svin, Faar og Vildt, ligesom man ogsaa deraf kan udvinde Stivelse, Brænde-