Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hestekastaniebark. 309 Hickory. vin og Eddike. Melet er vel noget bittert og ædes derfor ikke gjerne af Kvæget; men Extractivstoffet kan skilles fra Næringsstof- fet, og ved at udvaskes i Vand og Soda taber Melet sin bittre Smag, og det kan da blan- des med andet Mel og anvendes til Brødbag- ning. Da det meddeler Vandet en sæbeagtig Egenskab, kan man benytte dette Vand til at vaske i, samt til Valkning og Blegning af uldne Tøier. Hele Frugten benyttes ogsaa enten i grøn eller tørret Tilstand til Udvin- ding af Potaske, hvortil den egner sig godt, da dens Aske afgiver over fire Gange saa meget Potaske som Asken af Nælder, Breg- ner og andre lignende Planter, ligesom ogsaa Productet skal være renere og kraftigere end den almindelig i Handelen forekommende Potaske. Frugterne indeholde en ringe Mængde Olie, som under Navn af Huile de marrons d'Jnde anvendes som et Middel mod gigtagtige Lidelser. I samme Øicmed be- nyttes de knuste Frø. Hestekastaniebark (Cortex Hip- pocastani) er den lette, seige, udvendig rød- brune eller graabrune, indvendig hvidgule eller rødlige Bark af det forannævnte Træ. Ben har en svag, aromatisk Lugt, som især fremtræder, naar den koges i Vand, og en skarp og bitter Smag. Den afgiver, ligesom de grønne Skaller af Frugterne, et meget godt G arvemateriale, ligesom den ogsaa kan benyttes til at farve Uld og Linned brunt piler sort; tidligere anvendtes den undertiden i Medicinen som Surrogat for Chinabark. Hestekastanietræ er det bløde, lette, hvide og ofte med mørkere Striber af- tegnede Ved af det samme Træ ; som Brænde- ved og Gavntræ har det ikke stor Værdi, men det giver gode Kul til Krudtfabrikation °g anvendes desuden til simplere udskaaret Træarbeide, saasom Træsko, Skeer, Kopper etc. Som Bygningstømmer skal det dog godt kunne benyttes paa fugtige Steder, og det angribes ikke meget af Orm. Hestekjndtræ s. Bollet? itræ. Hestelæder anvendes af Sadelmagere af Skomagere saavel til Overlæder som til Bindsaaler, hvortil det dog ikke egner sig godt, da det ikke modstaar Fugtighed. Siestesvampe s. Svampe. Hestesvovl eller graatSvovl (Sulphur cciballinum eller griseum) er en skjør, graa- lig, svagt lugtende Masse, som bliver tilbage ved Destillationen af raat Svovl og som an- vendes i Dyrlægepraxis. Metaika er den russiske Benævnelse paa en Sort gult- eller blaatfarvct Lærred, som tilvirkes i Egnene omkring det sorte Hav og især anvendes til Pelsovertræk. Hetæervin er en fyrig, hvid ungarsk Vin, som dels nydes som Desertvin og dels som en mavestyrkende Drik. Heulandit er et hvidt eller rødligt, perlemorglinsende Mineral, der forekommer i ■Basaltens Blærehullcr paa Island og Fær- øerne og i Skotland som smukke Krystaller Gier som bladede Masser: det har en Haard- bod af 3,5—4 og bestaar af Kalk,. Lerjord og Kiselsyre. Hesemel (Semen eller Folien Ly capa- citi), T. Bärlappsamen, Hexenmehl, Streupulver, Wurmmehl, er Støvet eller Sporerne af den i Nord- og Mellemeuropa paaLynghcder og skov- klædte Bjerge hyppig voxende almindelige Ulvefod, Lycopodium clavatuin, en moslignende Plante med lange, krybende Stengier, som ere tæt besatte med smaa skjælagtige Blade. Det er et meget fint og tørt, næsten svovl- gult Pulver uden Lugt eller Smag; det er blødt og fedtagtigt at føle paa, svøm- mer paa Yand og forbrænder med en stærkt blussende Flamme, naar det blæses ind i Il- den, hvorfor det anvendes i Theatre til at fremstille Lynild etc. Det benyttes endvi- dere til at bestrø hudløse Steder paa smaa Børn og i Apothekerne til at bestrø Piller for at forhindre dem fra at klæbe sammen, endvidere i Farverierne, idet uldne Tøier, som koges dermed, ere senere bedre modta- gelige for den blaa Farve, ligeledes til Fyr- værkeribrug. Det forekommer ikke sjelden forfalsket med Blomsterstøvet af Fyrre- eller Grantræer, hvilket giver sig tilkjende ved en harpixagtig Lugt, naar man gnider det i Hænderne, eller ved en Lugt af Terpentin, naar det lægges paa en varm Ovn, lige- som det ogsaa kan opdages ved Hjælp af Mikroskopet. Undertiden forekommer det ogsaa blandet med Talk- eller Kalkpulver eller mod Stivelse, hvilket kan opdages ved at blande det med Vand, hvorved de først- nævnte Stoffer synke tilbunds og ligeledes ved at de bruse med Syrer, medens Stivelse ved at koges med Yand giver Klister, der med Jod giver en blaa Farve. Ogsaa er det stundom tilsat Svovl, Colophonium eller an- dre pulveriserede Stoffer, hvilket kan opda- ges dels ved Lugten, naar det forbrændes, og dels ved Hjælp af Mikroskopet, ved hvil- ken Undersøgelse det ved stærk Forstørrelse i ublandet Tilstand viser sig at bestaa af lige store, gjennemskinnende, tetraedrisk for- mede Smaakorn med temmelig flade, tresi- dede Sideflader og stærk hvælvet Grundflade og med en netformet Overflade, samt med en Fure paa hver af Kanterne. Det samles i de scandinaviske Lande, men erholdes mest fra Busland og ligeledes fra flere Steder i Tyskland, saasom Erfurt, Nürnberg, Wurtem- berg etc.; det fra Ungarn kommende er sæd- vanlig Fyrre- og Gran-Blomsterstøv. MiMsciis er en i de tropiske og sub- tropiske Egne voxende og i mange Arter forekommende urte- eller buskagtig Plante med store, forskjelligt farvede Blomster og en Kapselfrugt; nogle Arter anvendes i Me- dicinen paa Grund af deres Indhold af Slim ligesom Althea, andre have syrlige Blade, som i Amerika nydes som Gemyse. Bast- trævlerne afH. canabinus, der dyrkes i mange tropiske Lande, benyttes meget ligesom Hamp til Fabrikation af Tougværk under Navn af Bombayhamp, og af H. elatus fra Vestindien erholdes den saakaldte Cubabast, der anven- des til at vikle om Cigarer. Hickory eller hvidt ValnGddetræ (Ju- glans s. Carya alba) er et navnlig i de nordamerikanske Fristater hyppig voxende