Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Highateharpix. 310 Hjerpe. Træ med firklappede, næsten sexkantode Nød- der, som ere meget velsmagende og derfor ofte forsendes,- de afgive ligeledes en god Olie. Af det hvide, seige Ved forfærdiger man Øxeskafter, River, Stokke, Pidskeskafter etc., og Træets Bark benyttes til Gulfarvning, til hvilket Brug det undertiden kommer til England. 13 iglmtelsarpix kaldes i England en gulbrun Harpix i rundagtige, gjennemsigtige Stykker; den findes i Blaaleret i Omegnen af London og forbrænder med en behagelig Lugt. llimmelbrotl eller Himmeldug s. Manna. Himten er et Kornmaal i Hannover; 1 Læst — 16 Malter à 6 Himten = 21 Va dan- ske Tdr. Hindbær er den hekjendte Erugt af Hindbærbusken, RiiImis Idæus, som hyppig forekommer vildtvoxende i Skove og Buskad- ser, men ogsaa ofte dyrkes i Haver. Det lialvkugleformede, som oftest røde, underti- den ogsaa gule eller hvide Bær (rigtigere en af talrige smaa Stenfrugter sammensat Eler- foldfrugt), indeholder en velsmagende, syrlig- sød Saft, som anvendes meget til Kager, ' Syltetøi, Hindbæreddike, Hindbærlikør, Hind- bærsirup (se disse Artikler) Geléer ete. Den tilberedes i Mængde i de Egne, hvor der fin- des mange Hindbærbuske, f. Ex. i Danmark, i Riesengebirge i Tyskland osv. og forsendes vidt omkring. Hindbæreddike (Acetum Rubi Idœi) tilberedes ved at lade Hindbær digerere med stærk Eddike i Løbet af 1 à 2 Uger i Solen eller i kunstig Varme, eller vod at lade knu- ste Hindbær henstaa paa et tempereret Sted, indtil Saften kommer i Gjæring og bliver klar, hvorefter den afsies og tilsættes Eddike; tilberedt paa sidstnævnte Maade holder den sig længere end paa den førstnævnte. Man benytter den til kølende Drikke. Hindbærlikør eller Hindbærratafia tilberedes ved at overgyde knuste Hindbær mod Spiritus, tilsætte lidt Citronskal, Canél etc. og lade Blandingen henstaa nogen Tid, hvorpaa den afsies og blandes med Sukker og Vand. Hindbærsirup tilberedes ved at lade de knuste Hindbær henstaa og gjære i 3—4 Dage, derefter presse Saften fra og opkoge den med Sukker, hvorefter den afskummes og sies. Den er af en smuk, rød Farve, har en behagelig, syrlig, sød Smag og benyttes til Syltetøi og Conditorsager samt til kølende Drikke. Hinterhäuser s. Riidesheimer. Hippokras kaldes on Slags krydret Vin eller Brændevin, der benyttes som et varmende og mavestyrkende Middel. Hippopotamus s. Nilhestetænder. Hippnrsyre (Acidum hippurieum) fore- kommer i de planteædende Dyrs Urin og un- dertiden ogsaa i ringe Mængde i Menneskets ; den fremstilles som oftest af Hesteurin ved Blanding med Saltsyre og Rensning af de ud- skilto Krystaller. Den danner lange, blæn- dende hvide, tildels gjennemsigtige eller mat- glinsende, søileformede Krystaller, er let op- løselig i Alkohol, tungere i Vand, næsten slet ikke i Æther, decomponeres i stærk Hede og spaltes ved Kogning med Syrer eller Al- kalier i Giycocol og Benzoesyre (s. d.), hvor- for den ogsaa har technisk Anvendelse til kunstig Fremstilling af denne sidste. Hirse (Panicum) T. Hirse eller Fendi, E. og Er. Millet, kaldes de smaa, runde, glinsende, hvidgraa eller gule, undertiden ogsaa røde frøagtige Græsfrugter af en fra Ostindien stammende og i Mellem- og Sydeu- ropa hyppig dyrket Græsart, Panicum milia- ccum eller almindelig Hirse. Frøet er lille, 2 Mm. langt og 1 ’/2 Mm. bredt, hvælvet, noget kantet og omgivet af en tynd, glinsende Skal, hvorunder der befinder sig en bleggul, melrig, sødlig Kjærne; naar det er afskallet, hvilket enten sker ved Haandkraft eller paa Møller, benyttes det hyppig som Nærings- stof, imedens det uafskallet mest bruges som Foder til Kreaturer. Det dyrkes ligeledes ikke sjelden i Schlesien, Bøhmen, Polen og især i Ungarn, hvor det er et vigtigt Ern®- ringsmiddel for Befolkningen, ligesom det ogsaa derfra forsendes til andre Lande, navn- lig til England, hvor det ofte anvendes til Skibsproviant. Ogsaa Frankrig producerer og forsender megen Hirse. Med endnu bedre Udbytte dyrker man i noget sydligere Egne, i Vinstokkens Klima, den saakaldte italienske Hirse eller Kolbehirse, Setaria italica, hvis gule eller rødbrune Frø kun ere halvt saa store som do af den almindelige H. Denne Art avles hovedsagelig i Spanien, Italien, Syd- frankrig, enkelte Steder i Sydtyskland, men især i Ungarn, hvor den kaldes WS o har. Af • andre Hirsearter fra de varmere Klimaer kan anføres den saakaldte Durra (s. d.), som be- staar af meget store, i Spidserne sammen- trykkede, brunlige Frøkorn, der udgjøro ct vigtigt Næringsmiddel for Afrikanerne. ■— Naar Hirse er afskallet, holder den sig ikke længe, da den let angribes af Midder og Orm; uafskallet og nedpakket i Tønder kan den derimod uden at tage Skade opbevares i liere Aar. Den taaler Varme og Tørke bedre end nogen anden Kornsort, og man saar den der- for i do sydligere Lande ikke alene om For- aaret, navnlig hvor Vintersæden er mislykket, men paa frugtbare Jorder ogsaa om Somme- ren til Kreaturfoder, efterat den første Af- grøde er indhøstet. God Hirse maa være ren og fri for Skaller og have en smuk, glin- sende Farve og en behagelig, sødlig Smag og Lugt; vod at trykkes i Haanden, maa den ikke lade sig sammentrykke, men glide let ud af Haanden. Hirudo s. Blodigler. K,]eile s. Brokfugl. Hjelm snekke (Cassis) er en i de varme Have levende stor Snegl, hvis tykke Skal forarbeides til smukt Billedskærerarbeide. Til denne Slægt henhøre de store Havcon- chylier, som almindelig benyttes til Kantning af Havebede. Hjerpe s. Rype.