Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hjobstaarer. Hjortetakolie, stinkende. 811 Hjobstaarer, ogsaa kaldet Christus- M ria- eller Mosestaarer (Lacrymæ Jobi), ere de glinsende, ægformige, haarde, lividgraa, brune eller blaaligo Frø af en i Ostindien hjemmehørende og enkelte Steder i Sydeu- ropa i Haver dyrket Græsart, Coix Lacrima ; det anvendtes tidligere i Medicinen, men be- nyttes nu kun til Rosenkranse, Halsbaand etc. Hjortekaai*, som ere afskrabede ved Garvning af Skindene, anvendes undertiden til Udstopning af Sadler, Aag, Meubler etc. eller forarbeides sammenblandede med andre Dyrehaar til Dækkener eller Tæpper. Hjortebom s. Hjortetakker. Hjorteski <1 ere de beliaarede eller garvede Skind af den i hele Europa, Nord- amerika og det nordlige Asien levende Hjort og erholdes enten af Kronhjorten, Baahjor- ten eller Raabukken. Den førstnævnte deler man igjen i Landhjorten, som lever i lavere- liggende, bakkede Skove og som har et rød- brunt, om Yinteren graaligt Haardække og et temmelig løst Skind, og Bjerghjorten, som lever paa Bjergene og har et mørkebrunt, næsten sortagtigt Skind, og som er større og kraftigere ond den sidstnævnte. Daahjorten er mindre end Kronhjorten og har et hvidt og brunt spættet, temmelig fast Skind; Raa- bukken har det tyndeste Skind, der mest bruges til Handsker. Hjorteskind benyttes kun sjelden til Pelsværk, men undertiden til Fodtæpper under Skriveborde etc. ; sædvanlig forarbeides de til semsgarvet Læder, hvoraf man forfærdiger Benklæder, Dynevaar, Hand- sker, Sabelgehæng etc. Desuden forekomme ogsaa i Handelen Skindene af den virginske Hjort, der er ligesaa stor som Daahjorten og har et canél- eller rødbrunt, meget blødt og fint Skind, som vurderes høiere end de euro- pæiske; dette er ligeledes Tilfældet med den mexicanske Hjort, som har stor Lighed med den europæiske, men er mindre. Fra Amerika forsendes mange Hjorteskind til Europa over England, Hamborg, Bremen, Antwerpen etc. ; de ere imidlertid ofte gjennemhullede, idet cn Art Bremse lægger sine Æg imellem Haarene, og Larverne senere æde sig ind i Huden; saadanne Skind staa selvfølgelig i langt ringere Pris end de sunde. Hjortespring (Elaphomyces granula- tus), T. Hirschbrunst, Hirschpilz eller Hirsch- trüffel, er en i Naaleskovene under Jorden voxende Svamp af c. 3 Ctm. i Gjennemsnit med en rødbrun, haard, med smaa Vorter be- sat Skal, der indeholder et meget fint, sort- violet, næsten sort Støv af en flau, bitter Smag og en ubehagelig Lugt, der taber sig, naar den tørres. Som Drogue kaldes den Boletus cervinus. Hjortene efterspore med Begjærlighed denne Svamp i Brunsttiden, ligesom den ogsaa søges af Harer og Svin. Pulveret anvendtes tidligere i Medicinen til Befordring af Melkafsondringen i Barseltil- fælde ; nu benyttes det kun som et blodstil- lende Middel samt af Dyrlæger. Det bruges ogsaa til at blande i Pomader, der skulle be- fordre Haarvæxten. Hjortetakker eller Hjortehorn (Cornu Cervi) komme i Handelen enten hele eller saugede i Stykker, og anvendes hovedsagelig i første Tilfælde til at opslaas paa Vægge som Knager, og i sidste til Skafter til Knive og Gafler, Jagtvaaben, Stokkeknappe og andet Dreierarbeide. De ved Raspningen og Drei- ningen affaldende Spaaner benyttes under Navn af raspet Hjortetak, C. C. raspatura, til at tilberede en nærende Gelée, som anvendes i Brystsygdomme og især tidligere til Vin- gelée, samt til Klaring af Vin, 01, Kaffe etc. Naar Takkerne ikke før Raspningen ere ren- sede for den ydre, brune Skorpe, faa de en graa Farve og ere da ikke anvendelige i mange Tilfælde. Desuden tilbereder man af Hjortetakker og ogsaa af andre Dyrs Ben og Brusk ved tør Destillation de i de følgende Artikler nævnte Præparater ; det derved i Re- torterne tilbageblivende Horn har en dyb sort Farve og kaldes sortbrændt Hjortetak, Cornu Cervi ustuin nigrum; det anvendes som Benkul (s. d.), hvorfra det egentlig heller ikke er forskj elligt. Naar man endnu en- gang gløder Kullene under Luftens Adgang, blive de livido og komme da fint malede i Handelen under Navn af hvitfbratndt Hjorte- tak, C. C. ustum album; dette forekommer ogsaa undertiden formet i smaa Toppe eller som Pulver og føres saaledes i Apothekerne under Navn af præpareret, da man benytter det som et syremættende Middel. Baade det sort- og det hvidbrændte bruges endvidere til Polering af Metaller, det første navnlig af Sølvarbeidere. — Raa Hjortetakker komme især fra Ungarn, Tyrol og Nordamerika; Kronhjortens Takker ere sædvanlig omtrent dobbelt saa dyre som Daahjortens. Raspet, brændt og præpareret Hjortetak erholdes fra flere tyske Fabrikbyer, navnlig fra Nürnberg; men en stor Del af det under dette Navn i Handelen forekommende Præparat er frem- stillet af Dyreben. Hjortetakolie, raffineret, Dip- pels animalske Olie eller stinkende Hjorte- takspirifus (Pyroleum eller Oleum animale æthereum eller Dippeliï) udvindes ved at de- stillere brun Hjortetakolie endnu engang med Vand, hvorved de harpixagtige Dele blive til- bage. Den er vandklar, tyndtflydende, me- get flygtig og af en gjennemtrængende, stin- kende Lugt, der dog ikke er saa modbydelig som Lugten af den i næste Artikel omhand- lede Olie; den anvendes i Medicinen saavel til indvortes Brug, f. Ex. mod Bændelorm, som til udvortes Brug. Ved at udsættes for Paavirkning af Luft og Lys bliver den gul- brun og tyktflydende, hvorfor den bør opbe- vares i smaa, velproppede, mørke Flasker paa et mørkt Sted. Den bestaar af en Brandsyre og flere flygtige Baser, nemlig Animin, Odo- rin, Olanin og Ammolin. Desuden kan deraf fremstilles Picolin, on med Anilin beslægtet Base, som ogsaa findes i Stenkulstjæreolie og Skiferolie og er et farveløst, tyndt, flyg- tigt Fluidum af 0,96 spec. Vægt med en krydret, men dog harsk Lugt og en bitter Smag. Ved Destillation af 1 Del heraf med 3 Dele Terpentinolie faar man den saakaldtc Chaberts Olie (s. d.) Hjortetakolie, stinkende, (Py-