Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hjortetaksalt.
312
Honning.
roleum eller Oleum Cornu Cervi foetidum
eller 0. animale foetidum) blev tidligere
fortrinsvis fremstillet ved tør Destillation af
Hjortetakker, men udvindes nu som Bipro-
duct ved Destillation af andre dyriske, qvæl-
stofholdige Stoffer, saasom Ben, Horn, Kjød,
Blod etc. I Begyndelsen gaar der ved De-
stillationen et gult, letflydende Destillat over;
men henimod Slutningen af Operationen bli-
ver Destillatet stedse mørkere og mere tykt-
flydende, tilsidst brunsort og tjæreagtigt.
Olien liar en modbydelig, sveden Lugt og en
bitter Smag. Den indeholder de samme Be-
standdele som den forannævnte, men tillige
eddikesurt, kulsurt og blaasurt Ammoniak,
endvidere Fus ein, Brandharpixer og brunt
Extractivstof. Den anvendes hovedsagelig i
Dyrlægepraxis, navnlig imod Skab hos Faa-
rene.
Hjortetaksalt, flygtig eller sveden
kulsur Ammoniak, (Supercarbonas ammoni-
cus pyroleosus, Sal Cornu Cervi volatile
eller Ammonium Carbonicum pyro-oleosum)
er et hvidgult til brunt, krystallinsk, af kul-
sur Ammoniak og Hjortetakolie bestaaende
Salt af en sveden, skarp ammoniakalsk Lugt ;
det afsætter sig i fast Form ved den tørre
Destillation af Dyreben. Hornspaaner, Hove
og andre animalske Stoffer. Det bruser med
Syrer, henflyder ikke i Luften og er opløse-
ligt i Vand, men ikke i Yinaand. Det be-
nyttedes tidligere istedetfor den rene, kul-
sure Ammoniak; nu anvendes det i Medici-
nen samt til Fremstilling af Hjortetakspiri-
tus. Naar det omsublineres med Kridt og
Kul, danner det hvidlige faste Masser, der
dog endnu indeholde noget Dyreolie og Cyan-
ammonium, hvorfor det ikke kan anvendes til
Bagning eller chemisk Brug. Hertil anven-
der man det rene Salt, Supercarbonas aiiiino-
nicus, fremstillet ved en Sublimation af Sal-
miak og kulsur Kalk ; det danner hvide, faste
Masser af en ren ammoniakalsk Lugt og
Smag. Det er allerede flygtigt ved alminde-
lig Temperatur og henfalder lidt efter lidt
til Pulver, bestaaende af tvekulsurt Ammo-
niak, medens det udvikler enkelt kulsur Am-
moniak. Det er opløseligt i to Dele Yand
og bestaar af hal vande tkuls urt Ammoniak.
Det anvendes meget i Chemien og Medici-
nen samt af Bagere og Conditore til at hæve
Brød og Bagværk. Jfr. Lugtesalt.
Ifijortetakspiritiis (Liquori Super-
carbonatis ammonici pyroleosi, Liquor Am-
monii carbonici pyro-oleosi eller Spiritus
Cornu Cervi rectificatus) er et gulagtigt,
vandigt, af Ammoniak lugtende og smagende
Fluidum, som man udvinder ved Tilberednin-
gen af kulsur Ammoniak, og som finder An-
vendelse i Medicinen som et krampestillende
Middel; den reagerer stærk alkalisk og bru-
ser stærkt med Syrer. Da imidlertid dens
Indhold af Salt og af sveden Olie ofte kan
være meget forskjelligt, tilbereder man den
nu sædvanlig ved at opløse Hjortetaksalt i
VamL
Hjortetakspiritiis, ra vsnr (Li-
quor Succinatis ammonici pyroleosi, Liquor
Ammonii Buccinici eller Liquor Corni Cervi
succinatus) er en bleggul, af Ammoniak og
Eavolie lugtende Yædske af en modbydelig'
saltagtig Ammoniaksmag; den udvindes ved
at mætte en Opløsning af Hjortetaksalt i
Yand med Eavsyre. Den anvendes ligeledes
i Medicinen som ot krampestillende Middel.
Hjoi’tetalg; eller Hjortefedt (Sevum
cervinum) er det graalige, faste, temmelig
skjøre Fedt af Hjorten; det bruges til Ind-
gnidninger, men har neppe anden Yirkning
end almindeligt Bedefedt.
Mjortetïoag’e (Scolopendrium offici-
narum) er en i Mellem- og Sydeuropa
voxende Brogneplante med indtil 30 Ctm.
langt og henimod 6 Ctm. bredt Løv ; til
begge Sider af den midterste Eibbe sidde
Frugthobene, som tørrede afgive et brunt
Pulver; den blev tidligere anvendt i Medicinen
imod Diarrhoe, Hysteri og i Miltsygdomme,
men benyttes nu kun af Dyrlæger under
Navn af flerba Scolopendrii eller Lin gu æ cer-
vinæ, ogsaa kaldet Herba Phyilidis. Det er
uden Lugt og har en svag, adstringerende
Smag; det bruges ogsaa undertiden som Til-
sætning til krydret 01.
Hjnlkrone s. Boras.
HoelaSaeimer er en af de fortrinligste
Sorter Ehinskvin og har en meget behagelig,
aromatisk Bouket; den voxer ved Byen Hocli-
heim i Nassau ved Floden Mains Udløb i
Ehinen. Den bedste har Navn af Dekanivin,
fordi den dyrkes paa to Yinbjerge, som tid-
ligere tilhørte Dekanerne ved Domkirken i
Mainz.
'HoftsnajmseIraabeï'UFIf/ier spirituo-
sus, Liquor anodynus JEfoffmanni eller - Spi-
ritus sulphurico-cethereus) tilberedes ved Blan-
ding af 1 Del Æther og 3 Dele stærk Spiritus.
Hogshead, engelsk Eummaal for fly-
dende Varer; for 01 = 54 Gallons, for Yin
etc. — 63 Gallons à 4,7 danske Potter.
Hollaiulas s. Flandersk Lærred.
HollaiHlilias eller Ollandillas kaldes
en Slags lette schlesiske Lærreder, som for-
sendes dels raa og dels farvede, stivede, glit-
tede og pressede, sædvanlig i Buller paa c.
13 Meter, indpakkede i brunt eller blaat
Papir.
Ilollændertræ kaldes ofte de svære
Træstammer, som fra de store Bjergskove i
Tyskland føres ned ad Floderne i Flaader.
Honning; (Mel) T. Honig, Fr. Miel, E-
Honey, den bekjendte søde Saft, som Bierne
udsuge af Blomsternes Honningkar og som
de igjen afsætte i en noget forandret Tilstand
i deres Voxceller for at benytte den som
Næring for dem selv og deres Yngel i Vin-
terens Løb. Den er hvid, gul eller brun,
tyktflydende, i frisk Tilstand gjennemsigtig
og klar; efter nogen Tids Forløb kornet kry-
stalliseret. Den lader sig opløse i Yand og
i Spiritus, brænder i Ilden og kan gjære,
navnlig naar den er blandet med Yand. Den
har en krydret Yoxlugt og en sukkersød
Smag, som dog er noget forskj ellig dels efter
Biernes Alder og andre Egenskaber, og dels
efter de Blomster, hvorfra de have opsuget
den. Den bedste Sort er den, som de unge
Bier indsamle om Foraaret; Sommerhonnin-