Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hjortetaksalt. 312 Honning. roleum eller Oleum Cornu Cervi foetidum eller 0. animale foetidum) blev tidligere fortrinsvis fremstillet ved tør Destillation af Hjortetakker, men udvindes nu som Bipro- duct ved Destillation af andre dyriske, qvæl- stofholdige Stoffer, saasom Ben, Horn, Kjød, Blod etc. I Begyndelsen gaar der ved De- stillationen et gult, letflydende Destillat over; men henimod Slutningen af Operationen bli- ver Destillatet stedse mørkere og mere tykt- flydende, tilsidst brunsort og tjæreagtigt. Olien liar en modbydelig, sveden Lugt og en bitter Smag. Den indeholder de samme Be- standdele som den forannævnte, men tillige eddikesurt, kulsurt og blaasurt Ammoniak, endvidere Fus ein, Brandharpixer og brunt Extractivstof. Den anvendes hovedsagelig i Dyrlægepraxis, navnlig imod Skab hos Faa- rene. Hjortetaksalt, flygtig eller sveden kulsur Ammoniak, (Supercarbonas ammoni- cus pyroleosus, Sal Cornu Cervi volatile eller Ammonium Carbonicum pyro-oleosum) er et hvidgult til brunt, krystallinsk, af kul- sur Ammoniak og Hjortetakolie bestaaende Salt af en sveden, skarp ammoniakalsk Lugt ; det afsætter sig i fast Form ved den tørre Destillation af Dyreben. Hornspaaner, Hove og andre animalske Stoffer. Det bruser med Syrer, henflyder ikke i Luften og er opløse- ligt i Vand, men ikke i Yinaand. Det be- nyttedes tidligere istedetfor den rene, kul- sure Ammoniak; nu anvendes det i Medici- nen samt til Fremstilling af Hjortetakspiri- tus. Naar det omsublineres med Kridt og Kul, danner det hvidlige faste Masser, der dog endnu indeholde noget Dyreolie og Cyan- ammonium, hvorfor det ikke kan anvendes til Bagning eller chemisk Brug. Hertil anven- der man det rene Salt, Supercarbonas aiiiino- nicus, fremstillet ved en Sublimation af Sal- miak og kulsur Kalk ; det danner hvide, faste Masser af en ren ammoniakalsk Lugt og Smag. Det er allerede flygtigt ved alminde- lig Temperatur og henfalder lidt efter lidt til Pulver, bestaaende af tvekulsurt Ammo- niak, medens det udvikler enkelt kulsur Am- moniak. Det er opløseligt i to Dele Yand og bestaar af hal vande tkuls urt Ammoniak. Det anvendes meget i Chemien og Medici- nen samt af Bagere og Conditore til at hæve Brød og Bagværk. Jfr. Lugtesalt. Ifijortetakspiritiis (Liquori Super- carbonatis ammonici pyroleosi, Liquor Am- monii carbonici pyro-oleosi eller Spiritus Cornu Cervi rectificatus) er et gulagtigt, vandigt, af Ammoniak lugtende og smagende Fluidum, som man udvinder ved Tilberednin- gen af kulsur Ammoniak, og som finder An- vendelse i Medicinen som et krampestillende Middel; den reagerer stærk alkalisk og bru- ser stærkt med Syrer. Da imidlertid dens Indhold af Salt og af sveden Olie ofte kan være meget forskjelligt, tilbereder man den nu sædvanlig ved at opløse Hjortetaksalt i VamL Hjortetakspiritiis, ra vsnr (Li- quor Succinatis ammonici pyroleosi, Liquor Ammonii Buccinici eller Liquor Corni Cervi succinatus) er en bleggul, af Ammoniak og Eavolie lugtende Yædske af en modbydelig' saltagtig Ammoniaksmag; den udvindes ved at mætte en Opløsning af Hjortetaksalt i Yand med Eavsyre. Den anvendes ligeledes i Medicinen som ot krampestillende Middel. Hjoi’tetalg; eller Hjortefedt (Sevum cervinum) er det graalige, faste, temmelig skjøre Fedt af Hjorten; det bruges til Ind- gnidninger, men har neppe anden Yirkning end almindeligt Bedefedt. Mjortetïoag’e (Scolopendrium offici- narum) er en i Mellem- og Sydeuropa voxende Brogneplante med indtil 30 Ctm. langt og henimod 6 Ctm. bredt Løv ; til begge Sider af den midterste Eibbe sidde Frugthobene, som tørrede afgive et brunt Pulver; den blev tidligere anvendt i Medicinen imod Diarrhoe, Hysteri og i Miltsygdomme, men benyttes nu kun af Dyrlæger under Navn af flerba Scolopendrii eller Lin gu æ cer- vinæ, ogsaa kaldet Herba Phyilidis. Det er uden Lugt og har en svag, adstringerende Smag; det bruges ogsaa undertiden som Til- sætning til krydret 01. Hjnlkrone s. Boras. HoelaSaeimer er en af de fortrinligste Sorter Ehinskvin og har en meget behagelig, aromatisk Bouket; den voxer ved Byen Hocli- heim i Nassau ved Floden Mains Udløb i Ehinen. Den bedste har Navn af Dekanivin, fordi den dyrkes paa to Yinbjerge, som tid- ligere tilhørte Dekanerne ved Domkirken i Mainz. 'HoftsnajmseIraabeï'UFIf/ier spirituo- sus, Liquor anodynus JEfoffmanni eller - Spi- ritus sulphurico-cethereus) tilberedes ved Blan- ding af 1 Del Æther og 3 Dele stærk Spiritus. Hogshead, engelsk Eummaal for fly- dende Varer; for 01 = 54 Gallons, for Yin etc. — 63 Gallons à 4,7 danske Potter. Hollaiulas s. Flandersk Lærred. HollaiHlilias eller Ollandillas kaldes en Slags lette schlesiske Lærreder, som for- sendes dels raa og dels farvede, stivede, glit- tede og pressede, sædvanlig i Buller paa c. 13 Meter, indpakkede i brunt eller blaat Papir. Ilollændertræ kaldes ofte de svære Træstammer, som fra de store Bjergskove i Tyskland føres ned ad Floderne i Flaader. Honning; (Mel) T. Honig, Fr. Miel, E- Honey, den bekjendte søde Saft, som Bierne udsuge af Blomsternes Honningkar og som de igjen afsætte i en noget forandret Tilstand i deres Voxceller for at benytte den som Næring for dem selv og deres Yngel i Vin- terens Løb. Den er hvid, gul eller brun, tyktflydende, i frisk Tilstand gjennemsigtig og klar; efter nogen Tids Forløb kornet kry- stalliseret. Den lader sig opløse i Yand og i Spiritus, brænder i Ilden og kan gjære, navnlig naar den er blandet med Yand. Den har en krydret Yoxlugt og en sukkersød Smag, som dog er noget forskj ellig dels efter Biernes Alder og andre Egenskaber, og dels efter de Blomster, hvorfra de have opsuget den. Den bedste Sort er den, som de unge Bier indsamle om Foraaret; Sommerhonnin-