Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Honning. 313 Honning. gen er aJ: noget ringere Qvalitet og Vinter- j honning er den ordinaireste Sort. Naar man har taget Voxkagerne ud af Kuben og stillet dem paa Kant, flyder en ren, næsten ganske hvid Honning ud af sig selv; denne er den dyreste og mest velsmagende og kaldes lom- fruhonning. Den meste H. udpresses imid- lertid af Cellerne dels uden, dels ved Hjælp af Varme og kaldes almindelig Honning; den er mere tyktflydende og gul eller brunlig, især naar den har været opvarmet og presset for stærkt. Til Brug i Apothekerne pleier man at rense den, idet man koger den blan- det med Vand, tilsætter 4—5 pCt. Dyrkul, klarer den med Æghvide og igjen inddamper den til passende Consistents. Den Honning, som indsamles af tamme Bier af alle Slags Blomster og Urter, kalder man sædvanlig Havehonning til Forskjel fra vild eller Skov- honning, der samles af vilde Bier, navnlig i de store Skovstrækninger i Busland, Ungarn, Polen, Østpreussen etc. Disse bygge ofte deres Celler i hule Træer eller i Huler i Jor- den; sædvanlig opstiller man dog i Skovene sm aa Hytter eller Trækuber, hvori Bierne fæste Bo og af hvilke man da uden meget Besvær kan udtage Honningen af Voxet. — Planterne og den hele vegetabilske Charakter af en Egn udøver stor Indflydelse paa Hon- ningens Godhed. Honningrige og vellugtende Planter meddele Honningen deres Egenskaber og efter den Plante, hvoraf den hovedsagelig er indsamlet, benævner man den oftere Linde- honning, Boghvedehonning, Rosmarinhonning, Lyng- eller Hedehonning etc.; den ganske hvide og gjennemsigtige kaldes Glashonning. Af de nævnte Sorter ansés sædvanlig Linde- honning for at være en af de bedste. — Al- lerede i Oldtiden var Honningen skattet liøit og den fra Bjerget Ida paa Kreta ogHymet- tus Honningen stode i stor Anseelse. — Schweizer H. er en udmærket Honning; den bedste er den, som samles i det sydlige Schweiz; den besidder en behagelig Lugt og Smag af Orangeblomster, hvorfor den ogsaa benævnes Orangehonning. I Handelen fore- komme hyppigst følgende Sorter: a. Dal- rratisk og istrisk er af en meget god Qva- litet, lysegul, ikke kornet, forsendes i Fade paa 100—170 Pd. — b. Fransk H. er sød og krydret og kaldes undertiden paa Grund af sin Smag ogsaa Rosmarinhonning. Den fra Omegnen af Narbonne i Languedoc ansés for at være den bedste af al Honning; den er næsten ganske hvid, kornet, sød og af en aromatisk Lugt, og forsendes i Fade af hvidt Træ paa c. 120 Pd. Ligeledes er H. fra Cha- mouny fortrinlig. Gatinois H. er af meget god Qvalitet, forekommer i fire Sorter og for- sendes sædvanlig i Fade paa 80—90 Pd. Endvidere maa mærkes H. fra Normandiet, hvoraf meget gaar til Paris og til England, og H. fra Bretagne, hvilken sidste Sort ci- af noget ringere Qvalitet ; den bedste er lyse- brun, tyk og ret god, men som oftest er den rødlig af Boghvede og Kornblomster, hvoraf Bierne have samlet den. Den forsendes over Bordeaux i Fade paa c. 700 Pd. Fra Cham- pagne erholdes en meget god, guldgul H., ligesom ogsaa fra Picardiet. — c. Af tysk H. gaar i Handelen frieslandsk, der er temme- lig ordinair, Lüneburger Hede H., lysebrun, holstensk, sædvanlig gul og da ret god, rhinsk fra Øvrerhinen er. brun og kornet, baiersk, hvoraf navnlig den fra Nürnberg- er bekjendt; disse Sorter forsendes sædvanlig i Tønder paa c. 300 Pd. — d. Ungarsk H. pro- duceres og udføres i Mængde, især over Triest og Fiume. Den stammer hyppig fra vilde Bier, er hvid indtil lysebrun og undertiden næsten ganske fast, men har ikke sjelden en ubehagelig Bismag; den forsendes sædvanlig i Yinfade af forskjellig Størrelse. — e. Rus- sisk og polsk H. kommer jcvnlig i Handelen; den er vel ofte af god Qvalitet, men sæd- vanlig meget uren; herfra maa dog undtages den Krimske, som er fortrinlig og som most gaar til Constantinopel. — f. Italien produ- cerer ligeledes meget Honning, hvoraf den romerske af en smuk, gul Farve er den bed- ste; undertiden sælges der imidlertid under dette Navn en Blanding af Sukker ogFigen- extract. — g. Havanah og Cuba H. er hvid, men ikke meget sød, tyk og af en vinagtig Smag; der udføres meget deraf til Europa i Fade paa 12—15 Ctr. — h. Græsk H. er rød- lig og gjennemsigtig, meget tyk, har en sød, behagelig Smag og en aromatisk Lugt; don kommer kun sjelden i den europæiske Han- del; den bedste benævnes endnu Hymet- tus. — i. Spansk H. er hvid og meget sød; den bedste kommer fra Valencia. — k. Nord- amerikansk H. er lys, sød og meget velsma- gende; den indsamles navnlig i de vestlige Stater af vilde Bier. I den nyere Tid kom- mer der megen nordamerikansk H. i Hande- len af udmærket Qvalitet. — 1. Mexicansk H. er mørkebrun og har en behagelig, sød Smag; den erholdes ikke af den almindelige Honningbi, men af en Vespeart, Polybia api- cipennis, hvis Honning indeholder store Kry- staller af Sukker. Den indsamles i Fyrre- skovene, hvor den findes i Beder, som hænge paa Træerne og bestaa af en graa, trævlet Substants og som intet Vox indeholde; den forbruges mest i selve Landet. God Honning bør have en ren, behagelig Lugt og en sød, lidt skarp, men dog ikke syrlig Smag ; den maa ikke være blandet med Voxdele eller døde Bier, mon bør i frisk Tilstand være klar, flydende og dog tyk, uden derfor at være seig; ældre Honning er uigjennemsigtig og stivnet til cn mere eller mindre blød Masse af hvidlig eller gullig Farve. Ved at berøres med Fingeren jbør den klæbe dertil og kunne udtrækkes som en Traad, og ved at lade en Draabe deraf falde paa en Flade, bør den beholde sin Kugleform og ikke flyde ud, da den isaafald er fortyn- det med Vand eller andre Fluida. 1 Hande- len kommer ikke sjelden Honning, som er giftig og fremkalder Bedøvelse, Kvalme og Hovedpine og som hidrører fra Blomster, der ere giftige. Saaledes er Honningen fra Trapezunt berygtet for sine forgif- tende Egenskaber, og det er navnlig narkotiske Planter, f. Ex. Aconitum- Aza- lea- og Bhododendron-Arter, der have Ord