Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Honningsten. 314 Horn. for at gjørc Honningen giftig. Fra Historien er det ogsaa bekjendt, at Xenophons Krigere ble ve forgiftede ved Nydelsen af Honning. Den forfalskes undertiden med Mel, hvilket sæd- vanlig vil freragaa af dons Udseende, da den isaafald ikke er ensartet farvet; opløses saa- dan Honning i Yand, vil Melet bundfældes, og opvarmes den over Ilden, bliver den uklar og mere tyktflydende. Den forekommer ogsaa forfalsket med Gulerodsaft, Tragant, Stivelse- sukker etc., hvilket i Regelen vil kunne mærkes af dens Lugt, Farve og Consistents. Det er ligeledes hyppig Tilfældet at Bierne fodres med Stivelsesukker, hvorved de givo større Ud- bytte; men en saadan Honning er langtfra saa aromatisk og velsmagende som den, der udelukkende skylder Blomster sin Oprindelse. Det er imidlertid forbundet med megen Van- skelighed at paavise dette. — H. benyttes ikke saameget i Nutiden som tidligere”, da den især i Norden anvendtes meget til Mjød; den bruges endnu hertil samt til Honning- kager, Pebernødder, Eddike og til Fabrika- tion af forsk) ellige gjærede vinlignende Drikke. Den anvendes ogsaa i Medicinen som et blød- gjørende, opløsende Middel og som Tilsæt- ning til flere Lægemidler. Den bør opbeva- res i en kold Kjælder og ikke for nær ved andre Stoffer, der kunne meddele den en sær- egen Lugt eller Smag, og den bør ikke for- sendes i den varme Sommertid, da den isaa- fald let kan komme i saa stærk Gjæring, at den kan sprænge Foustagerne. ilfitinin^Kten, kaldet saaledes paa Grund af sin Farve, er et af Lerjord, Vand og Melli tsyre bestaaende gult Mineral, der forekommer i Brunkulsformationen i de tyske Bjerge krystalliseret i qvadratiske Octaedre. Horn (Cornua) ere de benagtige, haarde, spidse eller takkede Udvæxter, som findes paa Hovederne af flere, især drøvtyggende Dyr; den yderste, spidse Del er sædvanlig af en fast, compact Masse, og kommer i Handelen under Navn af Hornspidser, ime- dens den nedre og tykkere Del er hul og fyldt med en blød Masse, som mest be- staar af Blodkar. De vigtigste Sorter hid- røre fra Horn qvæget og Bøffelen, dernæst ogsaa fraFaaret, Geden, Gemsen, Stenbukken o. fl. ; disse Horn voxe langsomt frem uden at Dyret fælder dem og ere bedækkede med en saakaldet Hornskede, imedens Hjortens Horn, hvis rigtige Navn er Hjortetakker (s. d.), fældes hvert Aar og kun ere beklædte med en laadcn Hud. Ved Benævnelsen Horn forstaas sædvanlig Oxehorn eller Horn af Tyre, Stude eller Køer. De komme i Han- delen enten hele eller efteråt den nederste hule Del er afskaaren; den sidstnævnte Del af Hornene blødgjøres i varmt Vand, opskæ- res, omdannes til Plader og forsendes under Navn af Hornplader, der navnlig benyttes af Kammagere. Tyndere Plader forfærdiges især af Faare- og Gedehorn og kaldes La- ternehorn ; disse erholdes smukkest fra Eng- land. Hornspidserne anvendes af Kunst- dreierne til Tobakspiber, Knivskafter, Daaser og mange andre Gjenstande. De bedste Horn ere de sydamerikanske fra Buenos-Ayrcs, Laguayra, Rio Grande etc. og erholdes af do halvvilde Hjorde, som leve i disse Egne. Disse Horn ere meget store og faste, som of- test sorte, rene og gjennemskinnende og 1 modtage en smuk Beitsning. De engelske Horn ere ligeledes af meget god Qvalitet, idet de baade ere store, faste og hvide; navn- lig foretrækkes de irske. Meget gode Horn erholdes ogsaa fra Ungarn og Tyrol, hvor man har Oxehorn, der er hvidt som Ben og næsten gjennemsigtigt; de polske ere smaa og ordinaire, de russiske noget bedre. Af danske Horn ere de jydske de bedste. — BøfFelhorn ville findes omtalte under B. — Af Vædder- og Bukkehorn benyttes de hvi- deste som Lygteglas og de andre til al Slags Dreierarbeide. — Gemsehornene ere sorte og kun bøiede i Spidserne; i Schweiz og Tyrol anvendes de meget til Stokkeknappe, Krudt- ; horn, Knivskafter etc., hvilket ligeledes er Tilfældet med Stenbukkehorn, der dog nu ere ligesaa sjeldne som Stenbukken selv. —- Bisonhorn fra Nordamerika ere korte, tykke vod Roden og temmelig spidse; de ere sorte og faste og anvendes i Amerika ogsaa til Drikkekar. — Rhinoceroshorn ere af en mere trævlet Structur og erholdes navnlig fra China og Indien, hvor de bruges meget til Sabel- og Dolkehefter; de ere udvendig graabrune, indvendig gule og i Centrum sorte, men revne let, naar de blive fugtige og igjen tørre. — Der forekommer ogsaa i Handelen Horn, som er tilberedt paa forskjellige Maader; man har saaledes farvet Horn, der fremstilles veci først at lade Hornet henligge nogle Timer i stærk Eddike og derpaa bringe det i Farve- badet; Guld opløst i Kongevand gjør saaledes Hornet rødt, Kviksølv i Salpetersyre brunt, og Sølv i Salpetersyre sort. Loddet Horn erholdes ved at koge Hornet og efterat det er blevet koldt lodde det imellem to hede Kobberplader, eller ved at afskære Enderne paa to Stykker Horn i skraa Retning og der- paa presse dem imod hinanden med hede Tænger. Man har endvidere Horn med ind- pressede Figurer. — Hornspaaner og Horn- affald anvendes til Forfærdigelse af det saa- kaldte Preshorn ved at behandles med kogende Ætskalilud og presses, endvidere som Tilsæt- ning til Gjødningsstoffer. — Paa samme Mando som Horn forarbeides ogsaa Hovene af flere Dyr, navnlig til Knapper etc. I det Hele taget blive alle de udvendige Dele paa saadanne Dyrs Legemer, saasom Haarene, Hornene, Hovene, Overhuden, Negleno etc. saa bløde i kogende Yand eller kun i Varmen, at de kunne formes efter Behag; i alkaliske Væd- sker opløses de, af stærke Syrer decompone- res de, hvorimod de ere uopløselige i koldt Yand, Alkohol og Æther. Oxe- og Bøffelhorn og Spidser udgjøre en betydelig Handelsartikel, navnlig i London, Rotterdam, Havre, Hamborg, Marseille etc.; de sælges sædvanlig ligesom Hornplader pr. 100 Stk.; i Hamborg sælges dog oftere Bøf- felhorn og Spidser pr. 100 Pund. Af Horn og Klove, raa, raspede eller i Plader indfør- tes til Danmark i 1876 c. 86,000 Pd., hvoraf 50 T. fra Hamborg, 25 fra Hertugdømmerne,