Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hornblende.
315
Huder.
H1/., fra Sverig og 4 V2 fra England. Udfør-
selen i samme Aar udgjorde c. 81,000 Pd.,
hvoraf c. 43 T. gik til Hamborg, 28 til Sve-
rig og 10 til Hertugdømmerne. IAaret 1877
indførtes c. 80,000 Pd. og udførtes c. 67,000
Pd., hvoraf c. 36 T. til Lübeck, 16 til Her-
tugdømmerne, 8 til Preussen og 3J/2 til Sve-
rig. — Sverig indførte i 1876 af uforarbeidet
og raspet Horn c. 93,000 Pd. og udførte c.
12,000 Pd. — Norge indførte i samme Aar
c. 4,000 Pd. og udførte c. 38,000 Pd. — Eng-
lands Indførsel af Horn, Hornspidser og Hove
udgjorde i 1876 c. 6,300 Tons, hvoraf c. 3000
Tons fra Indien, 1,000 fra Nordamerika, 632
fra Frankrig og 516 fra Australien. I samme
Aar udførte England 2,459 Tons, alle ind-
førte dertil fra Udlandet og Colonierne.
11 ornblende, ogsaa kaldet Amphibol
og Straalsten, er et i forskjellige Former
hyppig foiekommende, mørkegrønt, brunligt
eller sortagtigt, glasglinsende, uigjennemsig-
tigt og ved Kanterne gjennemskinnende Mi-
neral, som har omtrent den samme chemiske
Sammensætning som Augit, en Haardhed af
5—6 og en Vægtfylde af 3,2—3,5. Som Mi-
neral betragtet har det ikke stor Vigtighed;
det kan bruges som Tilslag til Jernertser for
at befordre deres Smeltning. Større Betyd-
ning har det derimod som væsentlig Bestand-
del af flere af de ældste Bjergarter, saasom
Granit, Syenit, Grønsten etc. Smukke Kry-
staller findes i Gruberne ved Årendal i Norge,
i Bøhmen, paa Scliwartzwald etc. En af
Feldspath, Qvarts og Hornblende bestaaende
Bjergart kaldes Hornblendegneis; bestaar den
af H. alene eller kun blandet med Qvarts,
benævnes den H:rnb!endesten. Af andre Af-
arter ere følgende de mærkeligste: Pargasit
or grønt og findes ved Pargas i Finland, paa
flere Steder i Sverig og Norge, ved Vesuv
etc.; Hypersthen, Paulit eller labradorisk
Hornblende har en Perlemor-eller Metalglans,
er gjennemskinnende indtil uigjennemsigtigt,
graasort med grønne eller brune Nuancer;
Corinthin, som forekommer i Saualperne i
Kärnthen, og Hedenbergerit fra Tunaberg i
Sverig ere begge kornede eller stengiede;
Hornblendeskifer er Hornblende af skifret
Textur og bestaar af imellem hverandre sam-
monhobedc krystallinske Dele ; den danner
med Feldspath Syenit, er en væsentlig Be-
standdel af Diorit (s. d.) og forekommer end-
videre i Gneis, Granit etc.; Smaragdit er
grøn, bestaar af Smaablade af Hornblende og
Augit og findes navnlig paa Corsica; paa
Grund af dens Farve, Haardhed og Modtage-
lighed for Politur anvendes den ofte i Italien
til forskjelligt Ornamentarbeide under Navn
af Verde di Corsica duro.
Horiibly s. Chlorbly.
Monisten er en Art Qvarts af et mat,
hornagtigt Udseende, uigjennemsigtigt, i Kan-
terne gjennemskinnende, graat, gult, rødligt,
brunligt eller grønligt og med et musklet
eller splintret Brud. Den staar Flinten nær,
udgjør ofte en Bestanddel af Agat og danner
Massen af forstenet Træ (Træsten). Qvart-
sen i dette Mineral er stærkt blandet med
Lerjord og Jernilte. H. modtager en smuk
Politur og anvendes derfor til Eivcskaale,
Daaser, Kors, Signeter etc., og i Stenmøllerne
benyttes den til Maling af Kisel.
Hornselv s. Solvchlorid.
Hortulan eller Ortolan (Emberiza hor-
tulana) T. ogsaa Garten- eller Fettammer, er
en lille Trækfugl, som hører hjemme i det
sydlige Europa, Mellemasicn og Nordafrika,
og som tilbringer Vinteren i Grækenland,
Italien, Sydfrankrig etc.; om Sommeren fin-
des den oftere i Norge og Sverig, men kun
sjeldon i Danmark og Tyskland. Den hen-
hører til Verlingslægten, har graagrønt Ho-
ved og Hals og en brunrød Bug. Den ernæ-
rer sig af Korn, især af Havre og Hirse,
hvoraf den bliver overordentlig fed og faar
et meget velsmagende Kjød, hvorfor den spi-
ses som en Délicatesse og hyppig forsendes.
Paa flere Steder fanger man disse Fugle le-
vende og fodrer dem i et halvmørkt Hum
med i Melk blødgjort Hirse, Valmuefrø eller
Havre, hvorved de i kort Tid blive til ufor-
melige Fedtklumper, saa at man maa passe
paa at slagte dem itide, for at de ikke skulle
qvæles af Fedt. Paa denne Maade fodres
de navnlig paa Øen Cypern i Byen Stoppa;
man skærer her Hovedet og Fødderne af
dem, nedpakker dem sammen med andre lig-
nende Smaafugle i Foustager med Eddike og
Kryderier og forsender dem i Mængde under
den fælles Benævnelse Ortolane. Fra Frank-
rig og Italien forsendes de sædvanlig i Æsker,
kun plukkede og bestrøede med Mél og Hirse.
Hospitalsvin s. Garnachas. — En i
Schweizerkantonet Basel dyrket meget god
Vin sælges ligeledes under dette Navn.
Hostier s. Oblater.
Hovblade s. Følhov.
Houssette Silke er on Art syrisk
Silke, som kommer fra Aleppo.
IS ita coblade s. Guaco.
Huckabacks kaldes i England en Art
stærkt, mønstret Dreil, der anvendes til
Haandklæder, Dækketøi etc.
Hucks er en Sort simpelt, bygkornsvæ-
vet Haandklædedreil, som især fabrikeres i
Dundee og Dunfenlino i Skotland af Hamp
og Blaargarn og derefter bleges.
Hucouya er en rødlig, meget haard og
fast Træsort fra Guyana; den antager med
Tiden en mørk Farve.
Hulles* kalder man i Kegelen de til
Garvning bestemte Skind af de større Dyr,
navnlig af Oxer, Køer, Bøfler, Heste, Æsler,
Hjorte, Daadyr etc., imedens Skindene af
mindre Dyr, saasom af Kalve, Faar, Geder
Harer etc. benævnes Skind, om de ogsaa ere
bestemte til at tilberedes som Læder ; dersom
disse Skind ere trukne hele af Dyrene uden
at skæres op, kaldes de sædvanlig Bælge.
Den ydre, med Haar bevoxede Side af Huder
og Skind kaldes Haar- eller Narvsiden, den
indre Kjødsiden. De i Handelen forekom-
mende Huder ere enten tørrede eller saltede ;
i frisk Tilstand, naar de nylig ere tagne af
Dyret, kaldes de raa eller grønne Huder og
sælges da kun af Slagterne til Garverne for
strax at benyttes, da de yed at forsendes
eller opbevares snart vilde blive fordærvede.