Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hornblende. 315 Huder. H1/., fra Sverig og 4 V2 fra England. Udfør- selen i samme Aar udgjorde c. 81,000 Pd., hvoraf c. 43 T. gik til Hamborg, 28 til Sve- rig og 10 til Hertugdømmerne. IAaret 1877 indførtes c. 80,000 Pd. og udførtes c. 67,000 Pd., hvoraf c. 36 T. til Lübeck, 16 til Her- tugdømmerne, 8 til Preussen og 3J/2 til Sve- rig. — Sverig indførte i 1876 af uforarbeidet og raspet Horn c. 93,000 Pd. og udførte c. 12,000 Pd. — Norge indførte i samme Aar c. 4,000 Pd. og udførte c. 38,000 Pd. — Eng- lands Indførsel af Horn, Hornspidser og Hove udgjorde i 1876 c. 6,300 Tons, hvoraf c. 3000 Tons fra Indien, 1,000 fra Nordamerika, 632 fra Frankrig og 516 fra Australien. I samme Aar udførte England 2,459 Tons, alle ind- førte dertil fra Udlandet og Colonierne. 11 ornblende, ogsaa kaldet Amphibol og Straalsten, er et i forskjellige Former hyppig foiekommende, mørkegrønt, brunligt eller sortagtigt, glasglinsende, uigjennemsig- tigt og ved Kanterne gjennemskinnende Mi- neral, som har omtrent den samme chemiske Sammensætning som Augit, en Haardhed af 5—6 og en Vægtfylde af 3,2—3,5. Som Mi- neral betragtet har det ikke stor Vigtighed; det kan bruges som Tilslag til Jernertser for at befordre deres Smeltning. Større Betyd- ning har det derimod som væsentlig Bestand- del af flere af de ældste Bjergarter, saasom Granit, Syenit, Grønsten etc. Smukke Kry- staller findes i Gruberne ved Årendal i Norge, i Bøhmen, paa Scliwartzwald etc. En af Feldspath, Qvarts og Hornblende bestaaende Bjergart kaldes Hornblendegneis; bestaar den af H. alene eller kun blandet med Qvarts, benævnes den H:rnb!endesten. Af andre Af- arter ere følgende de mærkeligste: Pargasit or grønt og findes ved Pargas i Finland, paa flere Steder i Sverig og Norge, ved Vesuv etc.; Hypersthen, Paulit eller labradorisk Hornblende har en Perlemor-eller Metalglans, er gjennemskinnende indtil uigjennemsigtigt, graasort med grønne eller brune Nuancer; Corinthin, som forekommer i Saualperne i Kärnthen, og Hedenbergerit fra Tunaberg i Sverig ere begge kornede eller stengiede; Hornblendeskifer er Hornblende af skifret Textur og bestaar af imellem hverandre sam- monhobedc krystallinske Dele ; den danner med Feldspath Syenit, er en væsentlig Be- standdel af Diorit (s. d.) og forekommer end- videre i Gneis, Granit etc.; Smaragdit er grøn, bestaar af Smaablade af Hornblende og Augit og findes navnlig paa Corsica; paa Grund af dens Farve, Haardhed og Modtage- lighed for Politur anvendes den ofte i Italien til forskjelligt Ornamentarbeide under Navn af Verde di Corsica duro. Horiibly s. Chlorbly. Monisten er en Art Qvarts af et mat, hornagtigt Udseende, uigjennemsigtigt, i Kan- terne gjennemskinnende, graat, gult, rødligt, brunligt eller grønligt og med et musklet eller splintret Brud. Den staar Flinten nær, udgjør ofte en Bestanddel af Agat og danner Massen af forstenet Træ (Træsten). Qvart- sen i dette Mineral er stærkt blandet med Lerjord og Jernilte. H. modtager en smuk Politur og anvendes derfor til Eivcskaale, Daaser, Kors, Signeter etc., og i Stenmøllerne benyttes den til Maling af Kisel. Hornselv s. Solvchlorid. Hortulan eller Ortolan (Emberiza hor- tulana) T. ogsaa Garten- eller Fettammer, er en lille Trækfugl, som hører hjemme i det sydlige Europa, Mellemasicn og Nordafrika, og som tilbringer Vinteren i Grækenland, Italien, Sydfrankrig etc.; om Sommeren fin- des den oftere i Norge og Sverig, men kun sjeldon i Danmark og Tyskland. Den hen- hører til Verlingslægten, har graagrønt Ho- ved og Hals og en brunrød Bug. Den ernæ- rer sig af Korn, især af Havre og Hirse, hvoraf den bliver overordentlig fed og faar et meget velsmagende Kjød, hvorfor den spi- ses som en Délicatesse og hyppig forsendes. Paa flere Steder fanger man disse Fugle le- vende og fodrer dem i et halvmørkt Hum med i Melk blødgjort Hirse, Valmuefrø eller Havre, hvorved de i kort Tid blive til ufor- melige Fedtklumper, saa at man maa passe paa at slagte dem itide, for at de ikke skulle qvæles af Fedt. Paa denne Maade fodres de navnlig paa Øen Cypern i Byen Stoppa; man skærer her Hovedet og Fødderne af dem, nedpakker dem sammen med andre lig- nende Smaafugle i Foustager med Eddike og Kryderier og forsender dem i Mængde under den fælles Benævnelse Ortolane. Fra Frank- rig og Italien forsendes de sædvanlig i Æsker, kun plukkede og bestrøede med Mél og Hirse. Hospitalsvin s. Garnachas. — En i Schweizerkantonet Basel dyrket meget god Vin sælges ligeledes under dette Navn. Hostier s. Oblater. Hovblade s. Følhov. Houssette Silke er on Art syrisk Silke, som kommer fra Aleppo. IS ita coblade s. Guaco. Huckabacks kaldes i England en Art stærkt, mønstret Dreil, der anvendes til Haandklæder, Dækketøi etc. Hucks er en Sort simpelt, bygkornsvæ- vet Haandklædedreil, som især fabrikeres i Dundee og Dunfenlino i Skotland af Hamp og Blaargarn og derefter bleges. Hucouya er en rødlig, meget haard og fast Træsort fra Guyana; den antager med Tiden en mørk Farve. Hulles* kalder man i Kegelen de til Garvning bestemte Skind af de større Dyr, navnlig af Oxer, Køer, Bøfler, Heste, Æsler, Hjorte, Daadyr etc., imedens Skindene af mindre Dyr, saasom af Kalve, Faar, Geder Harer etc. benævnes Skind, om de ogsaa ere bestemte til at tilberedes som Læder ; dersom disse Skind ere trukne hele af Dyrene uden at skæres op, kaldes de sædvanlig Bælge. Den ydre, med Haar bevoxede Side af Huder og Skind kaldes Haar- eller Narvsiden, den indre Kjødsiden. De i Handelen forekom- mende Huder ere enten tørrede eller saltede ; i frisk Tilstand, naar de nylig ere tagne af Dyret, kaldes de raa eller grønne Huder og sælges da kun af Slagterne til Garverne for strax at benyttes, da de yed at forsendes eller opbevares snart vilde blive fordærvede.