Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Huder. Huder. 316 Saltningen sker ved at indgnide Huderne stærkt paa Kjødsidcn med Hav- eller Kog- salt. Alvin, Salpeter, etc. Naar denne Ind- saltning foretages strax efteråt Huden er trukken af Dyret, ere de saltede Huder endnu mere holdbare end de tørrede, men tages mindre gjerne af Garverne, da de ah tage i Vægt ved Garvningen, hvorfor de og- saa ere betydelig billigere end de tørrede. Disse sidste tørres i Luften ved at udspæn- des paa en Væg imod Solen; de maa vogtes for Fugtighed og opbevares paa et tørt og luftigt Sted og kunne da holde sig længe. Huderne ere tykkere paa Dyrenes Kyg end under deres Bug, hvortil der maa tages Hen- syn ved Brugen. De heste firføddede Dyrs Huder ere skikkede til at tilberedes til Læ- der, men naar de ere for smaa, kan det ikke betale sig at garve dem og de anvendes da sædvanlig til Pelsværk eller andet Brug. Huder af syge Dyr eller af Dyr, der ere døde af sig selv, ere som oftest af meget ringere Qvalitet end af sunde; det deri stundom indeholdte Smitstof bør man søge at fjerne ved at desinficere dem førend de forarbeides. ■— Alle Huder, som egne sig til at forarbej- des til Læder, ere Gjenstande for en betyde- lig Handel, men navnlig er dette Tilfældet med .Huderne af Hornqvæget, som ogsaa linde mest Anvendelse. Europa producerer vel selv en Mængde, men dog langtfra til- strækkeligt til det store Forbrug af Læder, og der indføres derfor betydelige Partier der- til fra de andre Verdensdele og navnlig fra Sydamerika, hvor der paa de umaadelige, græsrige Sletter (Lianos og Pampas) findes uhyre Hjorder af helt- eller lialvtvildt Qvæg, der som oftest kun slagtes for Hudernes og Talgens Skyld. Disse ere de bedste Huder, der forekomme i Handelen; thi jo mere Qvæ- get lever i fri Naturtilstand, jo mere det er udsat for al Slags Veirlig og jo rigeligere Foder det har erholdt, desto bedre ere og- saa Huderne. De udgjøre derfor ogsaa en af de vigtigste Udførselsartikler fra de øst for Andesbjergene beliggende sydamerikanske Stater, navnlig fra La Platastaterne. Disse saakaldte Vildthuder komme paa det euro- pæiske Marked dels simpelthen tørrede og kaldes da tørrede Huder, dels i tørret Til- stand indgneclne med Salt (tørt saltede H.), dels indsaltede før Tørringen (grønt saltede H,), og dels salpeteriserede. De tørrede H. ere sædvanlig meget udtrukne paalangs og sammenlagte efter Længden med Haarene udad. Man skjelner hovedsagelig imellem Tyre- Gxe- Ko- og Qviehuder. De hyppigst forekommende ere Oxehuder, som ere stær- kere og bedre end Kohuder; endnu tykkere ere Tyrehuderne; men da de ikke ere godt anvendelige til al Slags Brug, staa de i rin- gere Værdi. De bedste sydamerikanske Hu- der komme til Europa over Buenos-Ayres (2 à 3 Millioner Stykker aarlig) ; de kaldes sæd- vanlig Rio-Plata eller Buenos-Ayres Huder eller undertiden kun Vildthuder. Noget rin- gere i Qvalitet ere de brasilianske og mexi- kanske. Chili udfører ligeledes store Qvan- titeter Oxehuder til Europa; men efter Bue- nos-Ayres udfører Texas de Heste. Disse Huder anses dog i Almindelighed for at være af ringe Qvalitet, navnlig paa Grund af de store indbrændte Mærker, som efter de der gj ælden de Græsningsregler skulle anbringes paa de mest iøjnefaldende Steder af Dyrene. H. sælges i Europa efter Vægt og Prisen noteres sædvanlig pr. Pund, i Frankrig dog pr. 50 Kilogram. Man skjelner imellem do sunde og de beskadigede, som enten kunne være ormstukne, ituskaarne ved Flaaningen eller ere bievne for varme. De ormstukne inddeles i første, anden og tredie Piqûre, hvoraf de førstnævnte ere de mindst beska- digede; disse Hovedklasser inddeles igjen i here Underafdelinger. — Ogsaa fra de syd- lige Stater i Nordamerika komme undertiden Oxehuder i Handelen, dog lyqqngere fra Cap, Ny-Syd-Wales og Nyseeland, hvilke alle ere saltede. Fra Ostindien erholdes en Sort smaa Kalvehuder, som kaldes Kips og som forarbeides til tyndt Læder; de ere vel ofte ormstukne eller paa anden Maade beskadi- gede, men benyttes dog i Mængde, og i Lon- don sælges næsten hver Uge store Partier deraf ved offentlig Auktion. De ere saavel tørrede, som tørt og vaadt saltede og komme ogsaa til Europa i garvet Tilstand. Kips komme ligeledes fra Cap og fra Busland. — Alle Lande i Europa producere vel Oxehuder, men kun de østlige i en saadan Mængde, at de kunne udføre større Partier deraf. Iblandt disse maa navnlig fremhæves de ungarske, som tørrede veie 25—28 Pd. pr. Stk. og som i betydelige Qvantiteter forsendes til Italien, Østerrig og Tyskland. Do danske og hol- landske kunne næsten manie sig mod dem i Qvalitet; af disse forsendes mange til Nord- tyskland, ligesom ogsaa til Frankrig, Eng- land, Italien etc. Polen udfører mange Hu- der over Breslau, Krakau, Frankfurt a. d. Oder, og Rusland ligeledes over Petersborg, Biga og Odessa. De vigtigste Markedsplad- ser for Huder i Europa ere London, Liver- pool, Antwerpen, Havre og Marseille; des- uden forskrives de ogsaa fra Hamborg, Am- sterdam, Lübeck, Bordeaux, Østersøhavnene etc. — Bøffelhuder ville hndes omtalte under B. — Hestehuder udgjøre ogsaa en ikke uvigtig Handelsartikel og indføres til Europa saavel tørrede som saltede, navnlig fra Syd- amerika, Brasilien, og Buenos-Ayres; af disse veie de tørrede indtil 12 og de saltede indtil 30 Pd. Ikke ubetydelige Partier udføres ogsaa fra Rusland, Polen, Ungarn og Dan- mark. I England og de heste andre Lande sælges de pr. Stk.; i Hamborg noteres dog de saltede pr. Degger à 10 Stk. og de tør- rede pr. 170 Pd. Mange af de Hestehuder, som komme i Handelen, hidrøre fra syge eller dræbte Dyr; de bør derfor helst garves snarest muligt efter Aftagningen, og dersom dette ikke kan ské, indgnides med sveden Træsyre, hvorved de kunne konserveres en Tid. Hestchuder kjendes i Handelen paa deres lange Halsstykker og stærke Bynker over Manken; de ere i Regelen temmelig tynde og derfor af ringere Qvalitet end Oxe- huder; de sydamerikanske ere endnu tyndere