Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Huder. Humle. 317 end de danske. Den bageste Del af Huderne er tykkest og kan derfor anvendes af Sko- magere til Bindsaaler, imedens den øvre Del benyttes til Overlæder og. til forskjelligt Sa- delmagerarbeide. I Busland forarbeider man dem til Juchter, og i Østerrig og Ungarn bruges F ølbu der med Haarene paa, som dér kaldes Tschikelhuder, som et Slags Pelsværk til Huer, Handsker, Vinterfrakker etc. — Æseihlider komme ikke hyppig i Handelen; de afgive et meget varigt Læder, men anven- des især til Pergament, Trommeskind, Sig- ter, Bogtrykkerpresser etc., og i Orienten forf ærdiger man Chagrin deraf. Huderne af Mulæselet og Muldyret give ligeledes godt Læder og Pergament. — Svineskind garves kun sjelden, men følge som oftest med Kjø- det og Fedtet. Undertiden garves de dog helt, navnlig i England, og forarbeides til Sadler, ligesom de ogsaa tilberedes porga- mentagtigt og anvendes til Indbinding af Bøger og andre fine Læderarbeider. Skind af Vildsvin ere meget stærke og varige og tilbere- des som oftest med Haarene paa for at benyt- tes til Fodtæpper, Beklædning af Kufferter, Aag etc. I Ungarn forfærdiger man det saa- kaldte Gpankeiæder deraf, og i Italien be- nytter man Skindet af Svinefødderne, som kaldes Zampone, til Pølsefylding, — Kamél- huder forarbeides i de Lande, hvor disse Dyr børe hjemme, til stærkt og til forskjelligt Brug meget godt Læder, men komme kun sjelden eller aldrig til Europa. :— Huder og Skind af andre end de ovennævnte Dyr ville findes omtalte under deres specielle Benæv- nelser. Af uberedfe Huder og Skind indførtes til Danmark i Aaret 1876 c. S1^ Mill. Pd., i 1877 henved 3 Mill, og i 1878 c. 3% Mill. Pd. Af det nævnte i 1877 indførte Qvantum kom c. 720 Tusinde Pd. fra Hertugdømmerne, 356 T. fra Frankrig, 333 T. fra Island, 265 fra Norge, 261 fra Sverig, 260 fra Hamborg, 186 fra Preussen, 180 fra Holland, 143 fra Lübeck og 75 fra Grønland. — Udførselen udgjorde i hvert af disse tre Aar imellem 5 og 6 Mill. Pd., hvoraf omtrent % gik til England, \ til Hertugdømmerne og % til Sverig. — Imedens Indførselen af uberedte Huder og Skind her til Landet i Aarene lB7C/78 sammenlignet med Trienniet 1874/76 er aftagen med c. 21 pCt., or Udførselen i samme Tidsperiode tiltagen c. 8 pCt. — Af beredte Skind (inch Saalelæder) har den aarlige Indførsel i de senere Aar udgjort c. 600,000 Pd., mest fra Hertugdømmerne, ime- dens der aarlig kun er udført omtrent % af denne Vægt. Norge indførte i 1876 af uberedte Huder og Skind lidt over 2 Mill. Pd. og udførte næsten ligesaa meget, hvoraf c. h2 Mill. Pd. Sælhundeskind til cn Værdi af c. 390,000 Kr., benved % Mill. Pd. Kalveskind og c. 200,000 Pd. Gedeskind. Sverig indførte i 1876 over 5 Mill. Pd. nberedte Huder og henved 3*/2 Mill. Pd. Saalo- læder; Udførselen udgjorde c. 1 Mill. Pd. über. Huder og c. 9000 Pd. Saalelæder. England indførte i 1876 c. 469,000 Cwt. tørrede Huder, hovedsagelig fra Ostindien, samt c. 587,000 Cwt. uberedte saltede Huder, hvoraf c. 12,000 Cwt. fra Danmark til en Værdi af c. 26,000 £. I Aarene 1847/49 ud- gjorde Indførselen til England fra Danmark kun gjennemsnitlig c. 500 Cwt. aarlig, men er senere stadig tiltagen. Hnlrod (Radix Aristolochiæ rotundæ) indsamles af den almindelige Lærkespore, C o ry dal i s cava, som findes vildtvoxende i Mellemeuropas Skove. Boden danner rund- agtige, indtil 5 Ctm. store, som oftest ind- vendig hule Knolde, af hvilke do ældre sæd- vanlig ere aabne forneden: den er udvendig graabrun, indvendig grønlig gul og har en ubehagelig, skarp Lugt og en bitter, sam- mensnærpeude Smag. Den anvendtes tidli- gere i Medicinen, men bruges nu sædvanlig kun af Destillateurer. Frøene ere rundag- tige, glinsende sorte og som oftest næsten hule, fordi det Indvendige skrumper sammen; de anvendes under Navn af Dragefrø, Seinen Aristolochiæ rotumlæ, som Hus-Lægemiddel for Dyr, tildels begrundet i Overtro. Bødderne indeholde et Alkaloid, som kaldes Corydalin, der krystalliserer i hvide Prismer eller fine Naale; det er uden Lugt og af en svag bit- ter, men i sine Forbindelser intensiv bitter Smag; det er ikke opløseligt i Vand, kun vanskeligt i Spiritus, men let i Æther og Chloroform. Hnmboldtit eller Gxalit er Navnet paa et undertiden i Brunkul forekommende Mine- ral af harpixlignende Udseende, hvorfor det ogsaa benævnes iernharpix; det bestaar af Jernforilte, Vand og en organisk Syre, Oxal- syre. Hamle (Fructus, Strobuli, Goni Lupuli) T. Hopfen, Fr. Houblon, E. Hops, Ital. Lup- poli, Bussisk Chmel, som paa Grund af den stedse tiltagende Ølproduction er bleven en meget vigtig Handelsartikel, bestaar af de koglelignende Frugtstande, de saakaldte Humlekopper, af flunmlus Lupnlus, en dels vildtvoxende, men hyppigere dog i særlige Humlehaver dyrket Plante, der findes udbredt i hele Tyskland, Belgien, England, Nordame- rika etc. Den er perennerende og skyder mange og meget lange urteagtige, ru Steng- ier, som man lader slynge sig opad omkring høie Stænger. Bladene ere ru, modsatte, haandlappede og takkede, Blomsterne sidde i Bladhjørnerne, Hanblomsterne i Klaser og Hunblomsterne i ægrunde Balder; de første have en gulagtig hvid og de sidste en bleg- grøn Farve. I disse findes der i smaa Kirt- ler en ætherisk, brungul Olie, Humleolie, som har en stærk Lugt og en brændende skarp Smag ; den anvendes ligesom de øvrige Humlepræparater som et beroligende, søvn- dyssende og mavestyrkende Middel. Den vilde Humle, som voxer i det tempererede Europa og i Nordamerika ved Skovkanter, i Buskadser og ved Gjærder, indsamles i Be- gelen ikke, da den er af ringere Qvalitet end den dyrkede. Det er kun Hunplanterne, som bære Frugter, hvorfor ogsaa navnlig kun disse plantes. De brune, uregelmæssig formede Smaafrugter ere I Mm. i Gjennemsnit og