Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Humle. m Humle. andre Grande ofte fremkomne brune Farve, I bliver den ikke sjelden svovlet for derved at ! give den et lysere Udseende; et øvet Øie vil j imidlertid allerede kunne bemærke dette af den derved fremkomne gule Farve, som er forskjellig fra den naturlige, ligesom ogsaa Stilkene da have den samme Farve som Bla- dene, imedens de i naturlig Tilstand ere brunlige. Ved at trykke svovlet Humle i den varme Haand vil man desuden snart kunne mærke den syrlige Svovllugt; ved at lægge den paa glødende Kul giver den en hvislende Lyd, i varmt Yand mister den sin klare Farve og Vandet bliver gulligt, og naar man lægger blankt Sølv derimellem, vil dette i Varmen snart løbe an og blive sort. I)et er navnlig ikke sjelden Tilfælde, at Landhumle ved Svovling gives et smukkere Udseende for at benyttes til at blande mellem god Byhumle. Humle er en nødvendig Tilsætning til Øllet for at gjøre Udtrækket af Malt holdbart og beskytte Gjæringsproductet fra at blive surt, gjøre Øllet stærkere og mere berusende, samt give det en behagelig Smag. Godheden af Humle er meget forskjellig efter de forskjellige Productionslande, og i Handelen betegner man ogsaa Sorterne efter disse. Den bedste er den bøhmiske og navnlig den saakaldte Saazer Stadthop- fen, især don, som dyrkes i den nærme- ste Omegn af Byen Saaz og som kommer i Handelen i Sække, som til Bevis paa dens Ægthed ere forseglede og ledsagede af atte- sterede Vægtsedler. Derefter følger den fra Auscha, som er af rødlig Farve og endelig som tredie Sort den grønlige fra Omegnen af Dauba, Melnik og Ocholitz, hvilken Egn derfor ogsaa kaldes Grønland. I Baiern pro- duceres en fortrinlig Humle, som staar den bøhmiske meget nær, navnlig i Kredsen Mel- lomfranken imellem Nürnberg og Main; den dyrkes især ved Byerne Spalt, Hersbruck, Altdorf, Lauf, Langenzenn, Neustadt a. d. Aisch etc. Af disse Sorter er Spalter den fortrinligste, men ofte benævnes de alle en- ten Spalter eller Hersbrucker, ligesom ogsaa de ovennævnte bøhmiske Sorter stundom alle baldes Saazer. Brunsviger Humle er af be- tydelig ringere Værdi end den bøhmiske og baierske; den bedste er Braunsehweiger Siadthopfen. Badensisk Humle er af god Qvalitet og dyrkes især i Schweizingen imel- lem Mannheim og Heidelberg, men forbruges for største Delen i Landet selv. Ogsaa i Øvrefranken og Nedrebaiern er Productionen temmelig betydelig, ligesom der desuden dyr- bes endel Humle i Posen, Hannover, Wur- temberg, Baden, Elsass og Lothringen etc. I hele Tyskland ere omtrent 38,000 Hektarer Land (1 Hektare = 1,813 danske Td. Land) 'tuder Humlecultur, hvoraf c. 18,000 i Baiern, 7,500 i Elsass og Lothringen, 5,000 i Preussen, 5,000 i Wurtemberg og 1,800 i Baden. Tysk- lands samlede Humleproduction ved en • Mid- delhøst udgjør henved 1/2 Million Centner. — Foruden Tyskland maa som humledyr- kende Lande især nævnes England, Belgien, Østerrig og Frankrig, uden at noget af disse Lande dog kan maale sig med Tyskland hverken med Hensyn til det dyrkede Areals eller Productionens Størrelse. Over Dyrknin- gen og Forbruget af Humle paa hele Jorden har man opstillet følgende Oversigt (1 Hek- tare Land = 1,813 danske Tdr. Land): Dyrket Areal. Hektarer Land. Production Centner. Forbrug Centner. Tyskland . . . England .... Østerrig .... Belgien . . , . Frankrig. . . . Øvrige Europa 37,910. 25,606. 7,711. 6,500. 4,000. 619. 477,111. 384,090. 92,532. 97,500. 48,000. 8,454. 321,500. 600,000. 100,000. 15.000. 48.000. 25.000. Ialt i Europa Nordamerika. . Australien . . . 82,346. 16,228. 250. 1,107,687. 200,000. 3,000, 1,109,500. 200,000. Tilsammen 98,824. 1,310,687. i 1,309,500. Foranstaaende Fremstilling er tagen efter et større, i 1876 udkommet tysk Værk; men det i samme for England anførte Areal for Humledyrkningen er sikkerlig her for lavt anslaaet. Efter det engelske Agerdyrknings- departements nyeste statistiske Opgjørelser dyrkedes der nemlig i 1878 Humle paa hen- ved 30,000 Hektarer Land og i 1879 paa c. 27,200 H. ; i sidstnævnte Aar er Høsten imid- lertid næsten totalt mislykket. Den engelske Humle er sædvanlig af fortrinlig Qvalitet (navnlig udmærker sig i denne Henseende Kent, Essex, Suffolk, Canterbury, Maidstone, Fernham, Newhampshire og Øen Wight); men da Forbruget i selve Landet langt overgaar Productionen, indføres der store Qvantiteter til England, imedens Udførselen derfra ikke er af Betydning. Alan inddeler den engelske Humle i lire Sorter, nemlig a) lang, trekan- tet, graa eller Hvidløgshumle (gray bind), b) lang hvid (long while), c) ægrund (oval) og d) tidlig hvid (early white), af hvilke de førstnævnte ere de bedste. Efter Farven skjeiner man ogsaa imellem lys, glinsende og brun Humle; jo lysere og mere glinsende den er, desto bedre er den og de bedste Sorter pakkes i smaa Baller af godt Lærred. — Frankrig producerer ikke nok til sit eget For- brug og indfører derfor endel fra Udlandet, hovedsagelig fra Belgien, hvor der dyrkes megen Humle, især i Omegnen af Gent, Ypern, Poperinghen og den bedste ved Alost; belgisk Humle ogsaa kaldet Brabanterhumle, er imidlertid i Eegelen ikke af bedste Qvali- tet. Det største Humlemarked i Belgien er vod Ypern. — Amerikansk Humle fra de nordamerikanske Fristater er meget forskjel- lig, hyppig af udmærket Beskaffenhed, men undertiden meget slet. — I Danmark produ- ceres ikke megen Humle; den dyrkes vel flere Steder, navnlig i Fyen, men Productio-