Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hundehaar.
321
Husblas.
der fanges ogsaa mange ved Landets egne
Kyster, navnlig ved Scilly Øerne og flere
Steder ved Skotlands Kyster, ligesom ogsaa
ved den engelske 0 Helgoland; Hummerne
fra denne 0 skulle liave en dybere sort Farve
og et fastere Kjød end de norske og staa
derfor i England i liøiere Pris end disse.
En anden hummerlignende, rødblaa Krebs
(Grækernes og Romernes „Karabos“ og „Lo-
custa“)? som bliver indtil 1IG Meter lang og
henhører til Slægten Palinurus, lever især
ved Frankrigs Sydkyster, hvor der aarlig skal ;
fanges c. 1 Million Stk. — Andre Arter ere
H. americanus, som lever ved Kysten af
Nordamerika og er betydelig større end den !
norske, og den capske IL, H. capensis, som
er mindre.
If mi (lofi aai* forarbeides til ordinaire
Hatte, Fodtæpper, grove Pensler etc. og be-
nyttes ogsaa undertiden til Udstopning; man
forfærdiger ogsaa Strømper deraf, som siges
at skulle modvirke Podagra. De udføres un-
dertiden fra Danmark og Norge; de sorte
foretrækkes for de hvide.
Hundeskiml, især af de store og kraf-
tige Eacer, afgive et godt, blødt og seigt
Læder, som er anvendeligt til Fodtøi; navn-
lig bruges det i England til fine Dansesko,
og alun- eller semsgarvet til smukke Hand-
sker, Underbenklæder etc. De langhaarede
Hundeskind anvendes i Nordasien og China,
men ogsaa undertiden i Europa, som Pels-
værk til Huer, Foerværk etc. I Norge op-
drættes en Hunderace hovedsagelig for Skin-
denes Skyld, som ere besatte med fine, bløde,
glinsende, mørkebrune eller sorte Haar, og
som af Bjergbeboerne benyttes til Vinter-
pelse. Paa samme Maade anvendes Skindene
i Grønland. Fra Danmark og Rusland
komme oftere Hundeskind i Handelen paa
de tyske Markeder.
Huiidetiing;e, almindelig: (Cyno-
glossum officinale) voxer hyppig i Mollem-
og Nord-Europa ved Gjærder og paa øde
Steder; den har filtede, lancetformede Blade,
røde Blomster, en lang, filtet Stengel
og en lang, grenet, glat, udvendig graabrun
og indvendig brunlig Rod, som anvendes i
Medicinen under Navn af Radix Cynoglossi,
dels som indvortes Middel imod Diarrhoe og
Hoste og dels udvortes imod Betændelser.
Den har en flau Smag og en modbydelig,
bedøvende Lugt, især Barken, der ogsaa be-
holder den i tørret Tilstand. Lugten er
ubehagelig for Mus og Rotter, som fordrives
derved.
Hundredweight eller Centiveight er
det engelske Centner à 4 Quarters à 28 Pd.
= 112 Pd. avoirdupoids; 1 Cwt. = 101,805
danske Pund.
Husblas eller Fiskelim (Ichthyocolla
eller Colla piscium) T. Hausenblaso, E. Isin-
glass, Fr. Colle de poisson, Russ. Karluk, er
den indre Hud af Svømmeblærerne af for-
skjellige Bruskfisk, navnlig af Ossctercn A.
UiiidcnstaedUi, Husblasstøren, Acipenser Huso,
men ogsaa af don almindelige Stør, A.
Sfurio, som hører hjemme i Nord- og Øster-
søen og oftere gaar op i de større Floder
J. Hjorth: Varelexikon.
og der fanges. Desuden udvindes H. ogsaa
af forskjellige andre Fisk, saasom Sterletten,
A. Rutlieiius, Fingerfisken, Polynemus, Fa-
bliau og Laxørreder etc. Svømmeblærerne
af disse Fisk skæres op paalangs efter at
være blødgjorte i Kalkvand og derved ganske
rensede fra Blod etc., hvorpaa de udspændes
paa Bræder og tørres i Solen med den ind-
vendige Side vendt udad. Efter Tørringen
aftrækker man den ydre 'brunlige Hud og
banker eller ælter den indre fine Hud, indtil
den er bleven blød som en Deig, hvorefter
den tildannes i de Former, hvori den fore-
kommer i Handelen og som ere følgende: 1)
Blad- eller Tavlehusblas, der er den bedste
Sort; 2) Boghusblas, firkantede, flade Styk-
ker, sammenlagte i Bogform og i Midten
forsynede med et Hul; 3) Tunge- eller
Baandhusblas i Form af 18—20 Ctm. lange
og 6 Ctm. brede Blade eller Stykker; 4)
Ring husblas i Form af Hestesko forekom tid-
ligere hyppig i Handelen og ansaas for at
være den bedste, men er nu en sjelden Vare
paa Grund af dens uhensigtsmæssige Form,
idet den før Brugen stedse først maatte ud-
blødes i lunket Vand og bankes, hvilket
kostede meget Besvær; 5) Klump- og Traad-
husblas bestaar hovedsagelig af grove Styk-
ker eller af Affaldet ved Tildannelsen af de
andre Sorter og er ofte blandet med Uren-
ligheder. — Husblas sorteres allerede i Rus-
land som prima, secunda og Affald; af den
førstnævnte ansés den fra Astrachan for at
være den bedste. Den er blændende hvid
eller melkefarvet, temmelig tynd, halvt gjen-
nemsigtig, tung, fuldkommen opløselig ved
Kogning i Vand, glat paa Overfladen og iri-
serende d. e. med en i Regnbuefarverne
spillende Perlemorglans, naar den holdes
imod Lyset. Saliansky og Premislowoi ere
ligeledes meget smukke Sorter. Bjeluga
forekommer i store, tykke, graalige og ikke
glatte, men ligeledes iriserende Blade. —
Secunda Vare er temmelig tyk, ikke saa
hvid og ofte liren af Blodstriber. Samowoi
er en temmelig tynd og hvid, men dog or-
dinair Sort, som staar meget tilbage for de
andre russiske Sorter. — God Husblas bør
være næsten ganske hvid og gjennemskin-
nende og uden Lugt eller Smag; ved at
koges i Vand maa den opløse sig fuldstæn-
digt og ved derefter at afkøles danne en
Gelée, og ved at holdes imod Lyset maa den
irisere; den maa endvidere kun lade sig rive
itu efter Længden, imedens falsk H. kan
sønderrives i alle Retninger. I Paris og
Mainz forfærdiger man kunstig Husblas i
Blade af forskjellige Fiskeblærer, som t. Ex.
komme fra Brasilien; den er sædvanlig sam-
menbunden i Pakker, er enten brun, gul,
graa eller næsten hvid, mon kan let adskilles
fra den russiske derved, at den ikke iriserer.
Foruden den russiske H. komme ogsaa flere
andre Sorter i Handelen, saasom ostindisk,
brasiliansk, amerikansk, især fra Hudsons-
bugten etc. Ved Kysterne af Nordamerika,
Island, England og Nordtyskland tilberedes
H. mest af Fabliau, Lax, Maller etc. Alle
disse Sorter ere imidlertid af ringere Qvali-
21