Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Husblasstøren. 322 Hvalrav. tet, sædvanlig mørkere, enten gulagtige eller brunlige, og ere i Regelen let kj endelige af den modbydelige Lugt og Smag af Risk, som klæber ved dem. I Rusland og navnlig ved Uralfloden tilbereder man ogsaa kogt Husblas eller tørret Husblasgelée, hvoraf den bedste er saa klar som Rav og kan bruges som Mundlim; til Klaring egner den sig dog ikke saa godt som den sædvanlige. — Tysk Husblas er i Regelen en meget ordinair Sort, som næsten er ganske uopløselig i Yand og som tilberedes af Raare- og Pisketarme,* en bedre Sort af den almindelige Stør fabrikeres i Hamborg. Nu erstattes Husblas hyppigt af Gelatine (s. d.) ; i Frankrig forfærdiges det saakaldte Ichthyocolle française af Blodfi- brin. Husblas benyttes især til Forfærdi- gelse af Geléer med Tilsætning af Sukker, Plantesafter og Kryderier og nydes hyppig saaledes i Frankrig og England; endvidere anvendes den til Klaring af 01, især i Eng- land, samt af Yin, Eddike, Likører og andre Fluida. Fremdeles benyttes H. til Apprcte- ring af Silkebaand og flere Stoffer, i Photo- graphien, som Klæbemiddel, til Forfærdigelse af engelsk Plaster, Hefteplaster, Mundlim, kunstige Perler etc.; opløst i Yand og blan- det med en spirituøs Opløsning af Ammo- niakgummi giver den en fortrinlig Kit til Glas og Porcellain og tilberedes paa denne Maade i England under Navn af Diamond Cement. Et fint Traadgitter, som er dyppet liere Gange i en Husblasopløsning, saa at Maskerne ere udfyldte med en gjennomsigtig Lim, hvorover der stryges en Fernis som Værn imod Fugtighed, anvendes hyppig paa de franske Skibe som Laterneglas istedotfor de tidligere brugte Hornplader. Imedens Indførselen af Husblas til Eng- land efter Mc. Culloeh i Aaret .1840 udgjorde c. 1570 Cwts., indførtes der i 1876 c. 4,400 Cwts., hvoraf c. 1000 fra Brasilien, 1000 fra engelsk Ostindien, 1000 fra andre engelske Kolonier og 528 fra Rusland. ffnsMasstøren (Acipenser Huso), T. Hausen, er en til Størslægten henhørende Rovfisk, som især lever i det sorte og det caspiske Hav og som i Legetiden gaar langt op i do større Floder Donau, Wolga etc. Den er paa Ryggen sortegraa, paa Bugen hvid og paa Spidsen af Snuden og ved Halen rosenrød, bliver 5 Meter lang og veier 10— 12 Centner, undertiden endogsaa indtil 15 Ctr. Den ernærer sig af mindre Fisk og Vanddyr og endogsaa Vandfugle. Dens Kjød smager røget omtrent som Lax, men er meget fastere, og forsendes langt i denne Tilstand; friskt har det Lighed med Kalve- kjød og er især i Rusland et vigtigt Ernæ- ringsmiddel for mange tusinde Mennesker. Rognen, som ofte udgjør l/8 af hele Fiskens Vægt og som bcstaar af omtrent 3 Millioner smaa Æg, tilberedes som Caviar (s. d.), og af Svømmeblæren erholdes Husblas (s. d.). Tartarerne benytte Skindet istedetfor Vin- duesruder, og det udkogte Fedt baade som Smør og til Belysning. I Rusland, hvor den kaldes Beluga, fanges den hovedsage- lig i Floden Wolga og dens Bifloder, i Ural og ved Kysterne af det caspiske Hav, navnlig ved Astrachan. I Donau gaar den op lige til Pressburg, ligesom ogsaa i Waag, Sau, Drau etc.; den fanges i Mængde i Wallachiet og Ungarn og forsendes dels frisk og dels saltet. Hvalfiskebarder s. Fiskeben. Hvaliiskeskjael s. Blæksprutteben. Hvalrav eller Spermacet (Sperma Ceti eller Cetaceum) T. Wallrath, E. Spermaceti, Fr. Blanc de Baleine, er et fast, hvidt, stor- bladet krystallinsk Fedtstof, som findes hos Kaskelotten eller Potfisken, Physeter macro- cephalus, i store Hulheder i dens Hoved og i en langsmed dens Rygrad løbende Kanal. Dette til Hvalfamilien hørende fiskelignende Pattedyr, som udmærker sig ved et overor- dentlig stort, ligesom opsvulmet Hoved, der udgjør — V3 af dens hele, 20 à 25 Meter j lange Legeme, lever flokkevis i Sydhavet og det stille Ocean og fanges ligesom andre ; Hvaler med Harpuner. En enkelt Fisk inde- holder sædvanlig 5—6 Tdr. Hvalrav; af de største skal man kunne erholde 10—12 Tdr. Efter Dyrets Død stivner denne Fedtmasse, som tidligere er holdt flydende ved Legemets Varme og som bestaar af en Opløsning al , Hvalrav i Hvalravsolie. Ved Presning be- fries den fra Olien og ved Udkogning med Lud, Siening og Omsmeltning renses da ■ Massen fra Blod, Trævlestof etc. Olien kom- mer i Handelen under Navn af Hvalravsolie eller Spermacetolie. Den er af gulagtig Farve, lugter som Tran og anvendes som Maskinsmørelse, saaledes navnlig til Syma- skiner. Efter at være befriet fra Olien "dan- ner Hvalrav en gullig og efter Rensningen hvid, fast, gjennemskinnende, glinsende, skjøb’ bladet, krystallinsk Substants af en svag, voxlignende Lugt og en flau Smag; den er slibrig, men ikke fedtet at føle paa, smelter ved 45—50° C., destillerer ved 360° C. næ- sten uden at forkulles, har en Vægtfylde af 0,94 og er opløselig i Æther, fede og æthe- riske Olier samt i kogende Vinaand; den bliver med Tiden gul i Luften. Den maa ikke have nogen gul Farve og ikke lugte af Tran, og den maa omhyggelig beskyttes imod Luftens Adgang for ikke at fordærves. Ren Hvalrav, som nu navnlig erholdes fra Nordamerika, frembringer ingen Fedtpletter paa Tøi; er dette Tilfældet, kan man med temmelig Sikkerhed antage, at den er forfal- sket med Talg. Den anvendtes tidligere meget til Støbning af de saakaldte Sperma- cetlys, som brænde med en meget hvid og klar Flamme; men dels paa Grund af dens liøie Pris og dels siden Opkomsten af Stea- rin og Paraffin, benyttes den nu kun sjelden dertil undtagen i England og Nordamerika, hvor saadanne Lys endnu fabrikeres. Til dette Brug tilsættes den c. 3 pCt. hvidt Vox efter først at være renset ved Sammensmeltning med pulveriseret Marieglas, Salt, Alun, samt noget Melk og Vand, og paafølgende Klaring. Forøvrigt anvendes den mest til Appretur, til Plastere og Salver (saasom til Cold Cream), endvidere til Sminker, gjennemsigtig Sæbe, Pomader, Lithographértusch og til at gjøre Læder vandtæt. Den forfalskes ikke sjelden