Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hvede. 324 Hvede. kes fortrinsvis som Vintersæd, men ogsaa som Vaarsæd, liar et hult Straa, en lysere eller mør- kere brunlig, sjeldnere hvid Kjærne, i Spidsen forsynet med en Haardusk og indvendig me- let i Bruddet. Den kan henføres til 4 Ho- vedformer, nemlig Kolbehvede, Skjæghvede, Bingelhvede og Pindsvinehvede. Af disse er Kolbehvede (Tr. vulg. muticum) den i vort Klima almindeligst dyrkede, mest som Vin- tersæd, undertiden ogsaa som Vaarsæd. Man skjelner igjen efter Avnernes Farve imellem hvid eller rød, og efter Behaaringen imellem glat eller laadden Kolbehvede; til den lyse, glatte henhører den her til Landet for faa Aar siden fra England indførte fortrinlige Square-head Hvede, ligesom ogsaa den, navn- lig i Landets sydligere Egne ofte dyrkede og der omtrent ligesaa gode Halletshvede. — Skjæghvede (T. v. aristatum) dyrkes sæd- vanlig kun i umildere og mindre veldyrkede Egne; den finder kun liden eller ingen An- vendelse i Danmark som Vintersæd, imedens den i de nordlige Egne undertiden dyrkes som Vaarsæd. Den forekommer ligeledes som lys eller mørk og glat eller laadden; en hvidgul Sort med glatte Ax dyrkes i Toscana til Straafletning. — Bingelhvede (T. v. com- pactant), som i Norge kaldes Kubbehvede og i Sverig Borrhvete, har korte Ax, smaa Korn og et kort, stivt Straa; den er enten hvid eller brun, hvilken sidste skal afgive en fortrinlig Vaarhvcde paa mindre udsatte Ste- der. Den dyrkes i Wurtemberg, Elsas og Schweiz, ligesom ogsaa i de nordlige Egne af Norge og Sverig, som en haardfør og nøisom Sort, men vides ikke at være dyrket i Danmark. — Pindsvinehvede (T. v. erina- ceum) er en kortaxet, meget haardfør Sort, som egner sig til Dyrkning paa meget ud- satte Steder; den er imidlertid endnu kun forsøgsvis dyrket i Scandinavien. b) Engelsk eller Buttet Hvede er for de egentlige Hvedelando hvad Kolbehveden er for os, nemlig den vigtigste og almindelig dyrkede Hvedeart. Den har et langt, i Rege- len marvfyldt Straa, et middelstort, som oftest laaddent Ax af samme Bredde som Tykkelse og en mindre, buttet-ægformet, dybtfuret, næsten glat, men tykskallet Kjærne. Australsk, Bengalsk og Californisk livede høre til denne Art, som kun sjelden dyrkes i Danmark. Dens stive Straa egner sig for- trinligt til Tækkehalm, men ikke til Kreatur- foder. En hos os jevnlig forekommende Af- art er den saakaldte Mirakkelhvede (T. t. compositum) med forgrenede Ax, der ere rige paa Kjærner, men den kan dog ikke i Qvali- tet maale sig med vor Hvede. Engelsk Hvede er den tyske Benævnelse for den buttede Hvede; i Frankrig kaldes den Poulard og i England Turgid Wheat. c) Haard H. eller Glashvede er en Vaar- hvede med marvfyldt Straa, ofte fladtrykte, afrundede Ax, lange Avner og Korn, og skarpe, glassede Kjærner; den dyrkes meget almindelig i Middelhavslandene og anvendes navnlig til Ølbrygning og til Italienernes Maccaroni. d) Polsk eller Storavnet Hvede har dob- belt saa lange Ax som vor aim. Hvede, meget lange og store Avner og en temmelig kort Stak, der ligner Rugens, hvorfor den ogsaa undertiden benævnes Kæmpe-Rug; dens kan- tede og skarpe Kjærne er større end allo andre Arters, idet den naar en Længde af 10 Mm. eller henved en halv Tomme. Den hø- rer hjemme i Asien og i Spanien, men dyr- kes neppe i Polen. 2) Dinkelhvede er ikke meget udbredt og' dyrkes især kun i Tysklands og Schweiz’s Bjergegne; den forekommer i følgende tre Arter : a) Spelt (T. Spelta), hvis Kjærne forbliver i Smaa-Axet ligesom hos alle Dinkelarterne, dyrkes navnlig i Schweiz, hvor det ofte an- vendes til det saakaldte Dinkelbrød, som helst bør bages frisk hver Dag, da det efter et Par Dages Forløb slaar Revner. Spelt gjør ringere Fordringer til Jordbund og Klima end vor Hvede, lider mindre af Brand og er mindre udsat for at gaa i Leie. b) Emmer eller Risdinkel (T. amyleuni) har ligesom Spelt sædvanlig 2 Korn i Smaa- Axet, dyrkes især som Vaarsæd i Schwaben og Elsas, modnes sent og maa indhøstes i Tørveir; det er fortrinligt til Gryn og afgi- ver et godt Hestefoder. c) Enkorn eller Hestedinkel (T. monococ- cum) har kun 1 Korn i det lille, fladtrykte Ax og ligner 2-radet Byg; det dyrkes i Rhinegnene, Thüringen etc., sædvanlig uden Gjødning, og Udbyttet er derfor tarveligt) i Regelen kun 5—10 Fold. Det benyttes mest i Avn til Hestefoder, dog ogsaa som Menneskeføde, men kun til Melspisevarer- Det fordrer kun meget lidt Ploie. De vigtigste Productionslande for Hvede ere i Europa Frankrig, Rusland, Tyskland, Spanien, Italien, England og Ungarn, fra 1 hvilket sidste Land der exporteres store Qvan- titeter saavel sydpaa over Triest, som til Tyskland og andre Lande; endvidere dyrkes der meget Hvede i Nordafrika og Mellem- asien, men navnlig i Mængde i Nordamerika, hvis allerede nu colossale Production er i stadigt Tiltagende. Ogsaa i Danmark dyr- kes der endel, især paa Øerne, navnlig i de senere Aar; dog ere kun omtrent 6 pCt. af det besaaede Areal her i Landet eller c. 112,000 Tdr. Land under Hvededyrkning. 1 Aaret 1878 udgjorde Hvedehøsten i Danmark ! c. 1,4 Mill. Tdr. til en Værdi af over 21 Mill- Kr. — Ogsaa i Norge er Hvedeavlen i stærk Opkomst; imedens der saaledes i 1845 kun kom c. Vi o Td. Hvede-Udsæd pr. 100 Indb., var Udsæden i 1875 c. V2 Td. pr. 100 Indb. (c. 9,000 Tdr.). Udbyttet anslaas i Danmark til c. 10,5 Fold efter Arealet og rigelig 11 Fold efter Udsæden, imedens det i Norge regnes til 7,81 Fold og i Sverig til 7,41 Fold efter Udsæden. I Norge udgjør det med Hvede dyrkede Areal 3 pCt. af det af de 4 vigtigste Kornsorter optagne Areal, men kun 1,78 pCt. af den samlede Kornudsæd; i Sve- rig udgjør det '3,33 pCt. deraf. I England vare efter Mc. Culloch i Aaret 1854 c. 33/s Mill. Acres Land (100 Acres = 73 V3 danske Tdr. Land) besaaede med Hvede, hvoraf Pro-