Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hvede.
325
Hvede.
ductionen ansloges til c. 131/2 Mill. Quarters
flO Quarters = 21 danske Tdr.), imedens
Forbruget i Landet antoges at være c. 15%
Mill. Quarters. Siden den Tid har Hvede-
culturen i England omtrent holdt sig paa det
samme Standpunct, idet der efter de nyeste
Kilder i Aaret 1878 var besaaet c. 3 % Mill.
Acres med en Production af c. 12% Mill.
Quarters, imedens derimod Landets Forbrug
i Nutiden af Mr. Lawes anslaas til c. 23%
Mill. Quarters. I 1879 er der ifølge stati-
stiske Oplysninger fra Agerdyrkningsdepar-
tementet anvendt i Storbritanien til Dyrk-
ning af Hvede c. 3 Mill. Acres, af Byg 2,9
Mill., af Havre 4 Mill, og af Kartofler c. 1,4
Mill. Acres. Høsten af enhver af disse Korn- |
sorter i 1879 kan anslaas til % under en
Gjennemsnitshøst, hvilket repræsenterer et |
Tab for Landbrugerne af c. 25 Mill. £.
Det engelske Blad «Mark lane express» j
anslaar i November Maaned 1879 Landets
Hvedehøst i dette Aar til c. 19,8 Mill. Hec-
toliter, imedens Productionen i et Middelaar
angives til 32,7 Mill. Hectol. (100 Hect. =
71,88 d. Tdr.). Samme Blad giver følgende
Oversigt over Englands Production og Ind-
førsel af Hvede i det sidste Decennium:
Høsten. Engelsk Hvede til For- brug. Indførsel af Hvede og Mel med Fradrag af hvad der er udført. Hele Forbruget.
Mill.Hec- toliter, Millioner Hectoliter. Mill. Hec- toliter.
1869 36,a 27,8 64,0
1870 40,9 23,i 64,o
1871 34,7 27,o 61,7
1872 29,3 34,o 63,3
1873 30,6 32,6 63,2
1874 39,7 33,8 73,5
1875 26,5 40,4 66,9
1876 28,o 35,3 63,3
1877 27,4 42,x 69,5
1878 34,3 41,8 76,i
1879 17,4 » »
Gjennemsnit for 10 Aar 32,8 OO CO CO 66,6
Af de anførte Aar vil saaledes Høsten i !
1879 absolut være den daarligste, og det
Qvantum Hvede, som det derefter vil være
nødvendigt at indføre til England, kan an-
slaas til 45 à 50 Mill. Hectol. eller c. 35
Mill. d. Tdr.
I selve England avles der mest Hvede i
Kent, Essex, Suffolk, Berkshire, Hampshire
etc., og i Skotland i Berwickshire; i de nord-
ligere Egne er Hveden dog af ringere Qvali-
tet, mere tykskallet, mørkfarvot og fattigere
paa Mél. I de bedst dyrkede Egno er Væg-
ten af en Winchester-Bushel (s. B.) fra 60—
62 Pd.; almindelig god engelsk Hvede veier
dog kun 58 à 59 Pd., hvoraf 14 Pd. kan an-
tages at give 13 Pd. Mél.
I de tyske og russiske Østersøhavne, i
Hamborg, i de russiske Havne ved det sorte
Hav etc. er Hvede den vigtigste Artikel for
Kornhandelen og Gjenstand for storartede
Forretninger og Spekulationer. Da Mélind-
lioldet og Værdien af Hvede hovedsagelig be-
ror paa dens Vægt, tages der selvfølgelig
særligt Hensyn til denne, og der fastsættes
derfor i Begelen ved enhver Afslutning af en
Forretning paa senere Levering Vægten for
en vis Maalénhed; paa mange af de større
Kornmarkeder tages der ikke engang Hensyn
til, om der ved en Levering skulde mangle
lidt i Maalet, naar blot Vægten befindes rig-
tig. Undertiden afsluttes en Handel ogsaa
med den Klausul: «Vægt for Maal og Maal
for Vægt», og naar da kun den ene af disse
Factorer befindes rigtig ved Modtagelsen,
maa Kjøberen være tilfreds.
Hvede er den tungeste af alle Kornarter;
dens specif. Vægt forholder sig til Eugens
som 322 til 307. Den kræver en frugtbar,
ikke for let Jord og skyder da mange kraf-
tige Straa og Ax efter en forholdsvis ringe
Udsæd; i England anvendes sædvanlig Bad-
saaning og der bruges da ofte kun 2 à 3
Skpr. Hvede til 1 Td. Land, imedens der i
Danmark som oftest brodsaas og bruges 5
à 8 Skpr. dertil. En Tønde dansk Hvede
bør veie c. 217 Pd.
Hvedemél (Farina Tritici), Hvedeklid (Fur-
fur Tr.) og Hvedestivelse (Amylurn), ere
officinclle Artikler (s. Mél, Klid og Stivelse).
Af uformalet Hvede indførtes til Danmark
i Aaret 1875 c. 118,000 Tdr. og i 1876 c.
174.000 Tdr., hvoraf 72 T. fra Busland, 46 T.
fra Sverig, 26 fra Hertugdømmerne, 19 fra
Preussen og 10 fra England.
Udførselen fra Landet udgjorde i 1875 c.
402.000 Tdr. og i 1876 c. 285,000 Tdr., hvoraf
131 Tus. til England, 73 Tus. til Hertug-
dømmerne, 40 til Holland og Belgien, 29 til
Norge etc.
I 1877 indførtes her til Landet c. 359,000
Tdr., hvoraf 263 Tus. fra Preussen, 30 T. fra
Kusland, 30 T. fra Sverig etc.
Udførselen i 1877 udgjorde c. 156,000 Tdr.,
hvoraf c. 58 Tus. til Hertugdømmerne, 37
T. til England, 27 til Norge, 18 til Frankrig
etc.
I 1878 indførtes c. 365,000 Tdr., hvoraf
c. 253 Tus. fra Preussen, 61 T. fra Hertug-
dømmerne, 24 fra Sverig og 17 fra Busland,
imedens Udførselen udgjorde c. 303,000 Tdr.,
hvoraf c. 104 Tus. til England, 64 T. til
Holland og Belgien, 62 til Hertugdømmerne,
47 til Frankrig og 24 til Norge.
Norge indførte i 1876 c. 47,600 Tdr. uform.
Hvede, imedens der Intet udførtes.
Sverig indførte i 1876 c. 104,000 Centner
og udførte c. 316,000 Ctr.
England indførte i 1876 c. 44 Millioner
Cwts. uform. Hvede, hvoraf c. 22 M. fra
Nordamerika, 9M. fra Busland, 2% fra Tysk-
land, 2% fra Australien, 2 fra Ægypten,
henved 1 M. fra Tyrkiet, 264,000 fra Dan-
mark etc. I samme Aar udførte England c.
461.000 Cwts., hvoraf c. 216 Tus. til Frank-
rig, 103 T. til Belgien etc.