Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hvede. 325 Hvede. ductionen ansloges til c. 131/2 Mill. Quarters flO Quarters = 21 danske Tdr.), imedens Forbruget i Landet antoges at være c. 15% Mill. Quarters. Siden den Tid har Hvede- culturen i England omtrent holdt sig paa det samme Standpunct, idet der efter de nyeste Kilder i Aaret 1878 var besaaet c. 3 % Mill. Acres med en Production af c. 12% Mill. Quarters, imedens derimod Landets Forbrug i Nutiden af Mr. Lawes anslaas til c. 23% Mill. Quarters. I 1879 er der ifølge stati- stiske Oplysninger fra Agerdyrkningsdepar- tementet anvendt i Storbritanien til Dyrk- ning af Hvede c. 3 Mill. Acres, af Byg 2,9 Mill., af Havre 4 Mill, og af Kartofler c. 1,4 Mill. Acres. Høsten af enhver af disse Korn- | sorter i 1879 kan anslaas til % under en Gjennemsnitshøst, hvilket repræsenterer et | Tab for Landbrugerne af c. 25 Mill. £. Det engelske Blad «Mark lane express» j anslaar i November Maaned 1879 Landets Hvedehøst i dette Aar til c. 19,8 Mill. Hec- toliter, imedens Productionen i et Middelaar angives til 32,7 Mill. Hectol. (100 Hect. = 71,88 d. Tdr.). Samme Blad giver følgende Oversigt over Englands Production og Ind- førsel af Hvede i det sidste Decennium: Høsten. Engelsk Hvede til For- brug. Indførsel af Hvede og Mel med Fradrag af hvad der er udført. Hele Forbruget. Mill.Hec- toliter, Millioner Hectoliter. Mill. Hec- toliter. 1869 36,a 27,8 64,0 1870 40,9 23,i 64,o 1871 34,7 27,o 61,7 1872 29,3 34,o 63,3 1873 30,6 32,6 63,2 1874 39,7 33,8 73,5 1875 26,5 40,4 66,9 1876 28,o 35,3 63,3 1877 27,4 42,x 69,5 1878 34,3 41,8 76,i 1879 17,4 » » Gjennemsnit for 10 Aar 32,8 OO CO CO 66,6 Af de anførte Aar vil saaledes Høsten i ! 1879 absolut være den daarligste, og det Qvantum Hvede, som det derefter vil være nødvendigt at indføre til England, kan an- slaas til 45 à 50 Mill. Hectol. eller c. 35 Mill. d. Tdr. I selve England avles der mest Hvede i Kent, Essex, Suffolk, Berkshire, Hampshire etc., og i Skotland i Berwickshire; i de nord- ligere Egne er Hveden dog af ringere Qvali- tet, mere tykskallet, mørkfarvot og fattigere paa Mél. I de bedst dyrkede Egno er Væg- ten af en Winchester-Bushel (s. B.) fra 60— 62 Pd.; almindelig god engelsk Hvede veier dog kun 58 à 59 Pd., hvoraf 14 Pd. kan an- tages at give 13 Pd. Mél. I de tyske og russiske Østersøhavne, i Hamborg, i de russiske Havne ved det sorte Hav etc. er Hvede den vigtigste Artikel for Kornhandelen og Gjenstand for storartede Forretninger og Spekulationer. Da Mélind- lioldet og Værdien af Hvede hovedsagelig be- ror paa dens Vægt, tages der selvfølgelig særligt Hensyn til denne, og der fastsættes derfor i Begelen ved enhver Afslutning af en Forretning paa senere Levering Vægten for en vis Maalénhed; paa mange af de større Kornmarkeder tages der ikke engang Hensyn til, om der ved en Levering skulde mangle lidt i Maalet, naar blot Vægten befindes rig- tig. Undertiden afsluttes en Handel ogsaa med den Klausul: «Vægt for Maal og Maal for Vægt», og naar da kun den ene af disse Factorer befindes rigtig ved Modtagelsen, maa Kjøberen være tilfreds. Hvede er den tungeste af alle Kornarter; dens specif. Vægt forholder sig til Eugens som 322 til 307. Den kræver en frugtbar, ikke for let Jord og skyder da mange kraf- tige Straa og Ax efter en forholdsvis ringe Udsæd; i England anvendes sædvanlig Bad- saaning og der bruges da ofte kun 2 à 3 Skpr. Hvede til 1 Td. Land, imedens der i Danmark som oftest brodsaas og bruges 5 à 8 Skpr. dertil. En Tønde dansk Hvede bør veie c. 217 Pd. Hvedemél (Farina Tritici), Hvedeklid (Fur- fur Tr.) og Hvedestivelse (Amylurn), ere officinclle Artikler (s. Mél, Klid og Stivelse). Af uformalet Hvede indførtes til Danmark i Aaret 1875 c. 118,000 Tdr. og i 1876 c. 174.000 Tdr., hvoraf 72 T. fra Busland, 46 T. fra Sverig, 26 fra Hertugdømmerne, 19 fra Preussen og 10 fra England. Udførselen fra Landet udgjorde i 1875 c. 402.000 Tdr. og i 1876 c. 285,000 Tdr., hvoraf 131 Tus. til England, 73 Tus. til Hertug- dømmerne, 40 til Holland og Belgien, 29 til Norge etc. I 1877 indførtes her til Landet c. 359,000 Tdr., hvoraf 263 Tus. fra Preussen, 30 T. fra Kusland, 30 T. fra Sverig etc. Udførselen i 1877 udgjorde c. 156,000 Tdr., hvoraf c. 58 Tus. til Hertugdømmerne, 37 T. til England, 27 til Norge, 18 til Frankrig etc. I 1878 indførtes c. 365,000 Tdr., hvoraf c. 253 Tus. fra Preussen, 61 T. fra Hertug- dømmerne, 24 fra Sverig og 17 fra Busland, imedens Udførselen udgjorde c. 303,000 Tdr., hvoraf c. 104 Tus. til England, 64 T. til Holland og Belgien, 62 til Hertugdømmerne, 47 til Frankrig og 24 til Norge. Norge indførte i 1876 c. 47,600 Tdr. uform. Hvede, imedens der Intet udførtes. Sverig indførte i 1876 c. 104,000 Centner og udførte c. 316,000 Ctr. England indførte i 1876 c. 44 Millioner Cwts. uform. Hvede, hvoraf c. 22 M. fra Nordamerika, 9M. fra Busland, 2% fra Tysk- land, 2% fra Australien, 2 fra Ægypten, henved 1 M. fra Tyrkiet, 264,000 fra Dan- mark etc. I samme Aar udførte England c. 461.000 Cwts., hvoraf c. 216 Tus. til Frank- rig, 103 T. til Belgien etc.