Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hvergarn. 327 Hyacinth. Maalestok, i Aaret 1878 have produceret c. 39x/2 Mill. Tdr. mindre end de behøve til deres eget Torbrug, ville alene Rusland og Nordamerika være istand til at udføre c. 40 x/2 Mill. Tdr. eller omtrent det samme Qvantum, som de to førstnævnte Lande be- høve. Hvergarn eller Hverkengarn or Nav- net paa et halvuldent Manufacturstof, som tidligere kun var et Husflidsproduct, der navnlig anvendtes til Klædningsstykker af den qvindelige Landalmue. Det bestod op- rindelig af en Kjede af Linnedgarn, hvorpaa der var slaaet Uldgarn, og var i Regelen et godt og meget varigt Stof. Efterat imidler- tid saavel den indenlandske som den uden- landske Fabrikindustri har kastet sig over denne Artikel, er den vel bleven betydelig billigere, men den har samtidig tabt meget i Qvalitet, idet der nu i Regelen til Kjeden anvendes Bomuldsgarn og til Islætten min- dre god Uld, der endogsaa ofte er blandet med Bomuld. Hvergarn væves i Regelen i Bredder af 24, 27 eller 30 Tommer og baade glat og kipret; det tilvirkes i Mængde saavel i Danmark og Norge som navnlig i Sverig. Farverne ere overvejende mørke, enten graa, brune, blaa eller melerede i forskjellige Nuancer. Hvidbog; s. Avnbøg. Hvidfisk s. Beluga. Hvidling' eller Hvilling (Gaclus Mer- langus), T. Wittling, E. Whiting, Er. Mer- ian, er en til Torskearten henhørende, indtil V2 Meter lang Eisk, som lever i alle nordi- ske Have, navnlig ved Europas vestlige Ky- ster. Paa Ryggen er den rødgraa eller grøn- liggraa, paa Siderne gul og under Bugen sølvhvid, hvoraf dens Navn udledes. Den lever af Orme og mindre Eisk og har et hvidt, fint og velsmagende Kjød. Den for- sendes ofte langt i frisk Tilstand, men tør- res ogsaa flere Steder, saasoin i England, paa Eanø etc. (s. ogsaa under Kabliau). Hvidlogf (Allium sativum), T. Knob- lauch, E. Garlic, Er. Ail, er en Løgvæxt af en eiendommelig skarp, gjennemtrængende Lugt og en bidende Smag; dens Løg bestaar af flere enkelte, af hvidlige eller rødlige tørre Løgskjæl omgivne Dele og benyttes især i Lusland og flere sydlige Lande, saasom Spa- nien, som Kjøkkenurt. Undertiden benytter man den ogsaa i Medicinen og som Husmid- del imod forskjellige Sygdomme, og man til- bereder deraf Hvidløgeddike, Acetum Allii, ved at hælde stærk Eddike paa ituskaarne Hvidløg og lade den digerere i Varmen. ModSaften, Succus Allii salivi, som er meget slimholdig, kan man sammenkitte Glas og Porcellain. Hvidløg indeholder en flygtig, tyktflydende, skarp, gulbrun, svovlholdig Olie, Æghvide, Sukker, Stivelse og Bassorin. Olien udvindes ved Destillation; 100 Pd. Løg give henved x/4 Pd. Olie. Denne bestaar hovedsagelig af Svovlallyl, en farveløs, vand- klar, lysbrydende Vædske, som lugter stærkt af Hvidløg, og af Allyloxyd (Allylæther). M vidtorn (Cratægus Oxyacantha), T. Hagedorn eller Weissdorn, er en i hele Eu- ropa i Løvskove og Krat voxende tornet Busk, som ogsaa undertiden voxer træagtig og kan blive indtil 61/., Meter høi. Den har lappede, stump tandede, glinsende grønne, næsten læderagtige Blade, en halvskjærmformet Blom- sterstand og blodrøde Frugter med et gult, tørt Kjød, som kunne benyttes til Svinoføde samt til Brændevinsbrænding. Af det stærke Ved forfærdiger man meget varige Øxe- og Hammerskafter, Pieiler, Hjulkamme etc. og af de lige Grene Spadserestokke. Hvæssesten s. Slibesten. Hyacinth eller Zirkon (Cerconier), Er. Jargon eller Zircon, E. Zircone, Ital. Giar- gone, er en gjennemsigtig indtil gjennem- skinnende rødlig, gulagtig, graalig eller brun- gul Ædelsten, som staar Diamanten nær i Glans, men langtfra i Haardlied; don kan saaledes ridses af Topas og Smaragd. Den bestaar af kiselsur Zirkonilte og noget Jern- ilte, har en Vægtfylde af 4,4—4,7 og en Haardlied af 7,5, og findes enten i kornede, afsondredc Stykker eller krystalliseret i qva- dratiske Pyramider eller som retvinklede fir- sidede eller sexsidede Prismer. Indvendig er den stærkt glinsende med Glasglans og har et Ugebladet Brud ; undertiden er den aldeles gjennemsigtig. Den aurorarøde og i det Brunlige spillende Hyacinth, som forekommer i Ostindien, Pegu, paa Ceylon etc., vurderes liøiest og benyttes som Smykkesten under Navn af orientalsk H. Med Navnet Zirkon betegner man derimod de øvrige Arter af mindre smuk eller ren Farve og ringere Glans og Gjennemsigtighed; disse findes navnlig i Böhmen, Mähren, Siebenbürgen, Ural, Frankrig, Amerika, Australien samt f Norge, hvor don forekommer smuk nellike- brun indvoxet i Syenit ved Frederiksværn ogLaurvig, tildels i store Krystaller, ligesom ogsaa ved Christiania og paa Ertsleier vod Næs Værk og Arendal. — Ved at holdes op imod Lyset viser Zirkon sig sædvanlig prik- ket eller vatret; ved Glødning taber den sin Farve, saa at den bliver vandklar og ligner Diamant, og den slibes da som Brillanter og sælges under Navn af Jargon de Diamant eller J. de Ceylon. De mørke anvendes navnlig til Sørgesmykker og gives da en sort Indfatning; de andre benyttes ofte til Tapleier i fine Vægte, til Uhre, Chronome- tere og astronomiske Instrumenter. — Den saakaldte Can elsten (s. d.) eller Hessonit be- nævnes ogsaa undertiden Hyacinth, men er ikke saa haard, ren og klar som den ægte H., ligesom den heller ikke taber sin Farve ved at glødes. En rød, næsten uigjennemsigtig, krystalliseret Qvarts, som har en vis Lighed mod Hyacinth, forekommer under Navn af Compostella-Hyacinth. Hyacinth (Hyacinthus) er den i Lille- asien hjemmehørende smukke og vellugtende Plante, som af et sædvanlig uregelmæssig formet, hvidligt, rødt, blaaligt eller brunligt Løg skyder sivagtige og saftfulde Blade, af hvilke der fremvoxer én eller flere Stengier med klokkeformede Blomster af forskjellige