Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hvergarn.
327
Hyacinth.
Maalestok, i Aaret 1878 have produceret c.
39x/2 Mill. Tdr. mindre end de behøve til
deres eget Torbrug, ville alene Rusland og
Nordamerika være istand til at udføre c.
40 x/2 Mill. Tdr. eller omtrent det samme
Qvantum, som de to førstnævnte Lande be-
høve.
Hvergarn eller Hverkengarn or Nav-
net paa et halvuldent Manufacturstof, som
tidligere kun var et Husflidsproduct, der
navnlig anvendtes til Klædningsstykker af
den qvindelige Landalmue. Det bestod op-
rindelig af en Kjede af Linnedgarn, hvorpaa
der var slaaet Uldgarn, og var i Regelen et
godt og meget varigt Stof. Efterat imidler-
tid saavel den indenlandske som den uden-
landske Fabrikindustri har kastet sig over
denne Artikel, er den vel bleven betydelig
billigere, men den har samtidig tabt meget
i Qvalitet, idet der nu i Regelen til Kjeden
anvendes Bomuldsgarn og til Islætten min-
dre god Uld, der endogsaa ofte er blandet
med Bomuld. Hvergarn væves i Regelen i
Bredder af 24, 27 eller 30 Tommer og baade
glat og kipret; det tilvirkes i Mængde saavel
i Danmark og Norge som navnlig i Sverig.
Farverne ere overvejende mørke, enten graa,
brune, blaa eller melerede i forskjellige
Nuancer.
Hvidbog; s. Avnbøg.
Hvidfisk s. Beluga.
Hvidling' eller Hvilling (Gaclus Mer-
langus), T. Wittling, E. Whiting, Er. Mer-
ian, er en til Torskearten henhørende, indtil
V2 Meter lang Eisk, som lever i alle nordi-
ske Have, navnlig ved Europas vestlige Ky-
ster. Paa Ryggen er den rødgraa eller grøn-
liggraa, paa Siderne gul og under Bugen
sølvhvid, hvoraf dens Navn udledes. Den
lever af Orme og mindre Eisk og har et
hvidt, fint og velsmagende Kjød. Den for-
sendes ofte langt i frisk Tilstand, men tør-
res ogsaa flere Steder, saasoin i England,
paa Eanø etc. (s. ogsaa under Kabliau).
Hvidlogf (Allium sativum), T. Knob-
lauch, E. Garlic, Er. Ail, er en Løgvæxt af
en eiendommelig skarp, gjennemtrængende
Lugt og en bidende Smag; dens Løg bestaar
af flere enkelte, af hvidlige eller rødlige tørre
Løgskjæl omgivne Dele og benyttes især i
Lusland og flere sydlige Lande, saasom Spa-
nien, som Kjøkkenurt. Undertiden benytter
man den ogsaa i Medicinen og som Husmid-
del imod forskjellige Sygdomme, og man til-
bereder deraf Hvidløgeddike, Acetum Allii,
ved at hælde stærk Eddike paa ituskaarne
Hvidløg og lade den digerere i Varmen.
ModSaften, Succus Allii salivi, som er meget
slimholdig, kan man sammenkitte Glas og
Porcellain. Hvidløg indeholder en flygtig,
tyktflydende, skarp, gulbrun, svovlholdig Olie,
Æghvide, Sukker, Stivelse og Bassorin.
Olien udvindes ved Destillation; 100 Pd. Løg
give henved x/4 Pd. Olie. Denne bestaar
hovedsagelig af Svovlallyl, en farveløs, vand-
klar, lysbrydende Vædske, som lugter stærkt
af Hvidløg, og af Allyloxyd (Allylæther).
M vidtorn (Cratægus Oxyacantha), T.
Hagedorn eller Weissdorn, er en i hele Eu-
ropa i Løvskove og Krat voxende tornet Busk,
som ogsaa undertiden voxer træagtig og kan
blive indtil 61/., Meter høi. Den har lappede,
stump tandede, glinsende grønne, næsten
læderagtige Blade, en halvskjærmformet Blom-
sterstand og blodrøde Frugter med et gult,
tørt Kjød, som kunne benyttes til Svinoføde
samt til Brændevinsbrænding. Af det stærke
Ved forfærdiger man meget varige Øxe- og
Hammerskafter, Pieiler, Hjulkamme etc. og
af de lige Grene Spadserestokke.
Hvæssesten s. Slibesten.
Hyacinth eller Zirkon (Cerconier), Er.
Jargon eller Zircon, E. Zircone, Ital. Giar-
gone, er en gjennemsigtig indtil gjennem-
skinnende rødlig, gulagtig, graalig eller brun-
gul Ædelsten, som staar Diamanten nær i
Glans, men langtfra i Haardlied; don kan
saaledes ridses af Topas og Smaragd. Den
bestaar af kiselsur Zirkonilte og noget Jern-
ilte, har en Vægtfylde af 4,4—4,7 og en
Haardlied af 7,5, og findes enten i kornede,
afsondredc Stykker eller krystalliseret i qva-
dratiske Pyramider eller som retvinklede fir-
sidede eller sexsidede Prismer. Indvendig er
den stærkt glinsende med Glasglans og har
et Ugebladet Brud ; undertiden er den aldeles
gjennemsigtig. Den aurorarøde og i det
Brunlige spillende Hyacinth, som forekommer
i Ostindien, Pegu, paa Ceylon etc., vurderes
liøiest og benyttes som Smykkesten under
Navn af orientalsk H. Med Navnet Zirkon
betegner man derimod de øvrige Arter af
mindre smuk eller ren Farve og ringere
Glans og Gjennemsigtighed; disse findes
navnlig i Böhmen, Mähren, Siebenbürgen,
Ural, Frankrig, Amerika, Australien samt f
Norge, hvor don forekommer smuk nellike-
brun indvoxet i Syenit ved Frederiksværn
ogLaurvig, tildels i store Krystaller, ligesom
ogsaa ved Christiania og paa Ertsleier vod
Næs Værk og Arendal. — Ved at holdes op
imod Lyset viser Zirkon sig sædvanlig prik-
ket eller vatret; ved Glødning taber den sin
Farve, saa at den bliver vandklar og ligner
Diamant, og den slibes da som Brillanter
og sælges under Navn af Jargon de Diamant
eller J. de Ceylon. De mørke anvendes
navnlig til Sørgesmykker og gives da en
sort Indfatning; de andre benyttes ofte til
Tapleier i fine Vægte, til Uhre, Chronome-
tere og astronomiske Instrumenter. — Den
saakaldte Can elsten (s. d.) eller Hessonit be-
nævnes ogsaa undertiden Hyacinth, men er
ikke saa haard, ren og klar som den ægte H.,
ligesom den heller ikke taber sin Farve ved
at glødes. En rød, næsten uigjennemsigtig,
krystalliseret Qvarts, som har en vis Lighed
mod Hyacinth, forekommer under Navn af
Compostella-Hyacinth.
Hyacinth (Hyacinthus) er den i Lille-
asien hjemmehørende smukke og vellugtende
Plante, som af et sædvanlig uregelmæssig
formet, hvidligt, rødt, blaaligt eller brunligt
Løg skyder sivagtige og saftfulde Blade, af
hvilke der fremvoxer én eller flere Stengier
med klokkeformede Blomster af forskjellige