Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hyalith. 328 Hyld. Farver og af den fineste Vellugt. Den er navnlig bleven dyrket og forædlet af Hollæn- derne og forekommer nu i omtrent 2000 Va- rieteter; især fra Omegnen af Harlem drives der en betydelig Handel dermed. Løgene skulle ved at lægges i nogen Tid paa Huden forhindre Haarvæxten. I Holland anvender man til Drivning af Hyacinther følgende Blanding : 2 Dele Sand, 1 Del Garverbark og 3 Dele Kogjødning, som man først lader hen- ligge nogle Aar og som derpaa benyttes efter flere Gange at være gjennemarbeidet. Hyalitli s. Opal. Hyalithglas er en Slags meget haardt, uigjennemsigtigt Glas af en dyb sort Farve og udmærket Glans ; det anvendestil Bægere, Lysestager, Kopper, Flasker etc., ligesom man ogsaa deraf forfærdiger Kors, Halsbaand, Perler og andre Pyntgjenstande. Det fabri- keres ved at tilsætte Glasmassen Basalt, Jernslakke, Lava etc. De sortegrønne, stærke Glasflasker, som forekomme af Basalt, kaldes ogsaa undertiden Hyalithflasker. Hyben (Rosa canina), vild Rose, T. Febb- rose, Hundsrose, Hagebutte, E. Hip, Dogsrose, Fr. Rosier sauvage, er en paa udyrkede Steder ved Skovrande og Markskjæl hyppig voxende Tornebusk, hvoraf der gives flere Arter. Den blomstrer i Mai og bærer da langagtig runde, glatte, skarlagenrøde Frugter, Fructus Cynos- bati, som have en sødlig-sur, lidt bitter Smag. Man skærer dem op, udtager de hvide, af en filtet Beklædning omgivne Kjær- ner, tørrer dem og anvender dem- da til Sup- per, Saucer og Confiturer. Efter Tørringen beholde de den smukke, lyserøde Farve, men blive med Tiden brunrøde. Tidligere benyt- tedes de med Kj ærnorne i Medicinen som et urindrivende Middel og i Sténsygdomme. Kjærnerne, Seiuen Cynosbati eller Cynorrhodoii, bruges som Middel imod Orm uden at den haarede Beklædning aftages, og som Kaffesur- rogat; ristede udvikle de en vanilleagtig Lugt og have en behagelig, sød Smag. De skulle udgjøre en Hovedbestanddel af den i Østerrig bekjendto Damekaffe (s. ogsaa Figen- kaffe. Hydrargyrum s. Kviksølv. — H. amidato bichloratum ainmoiiiatiiiii og H. ammo- niato muriatieum s. Kviksølvpræcipitat, hvidt. — II. bichloratum s. Kviksølvsublimat, æt- sende. — fl. bichloratum corrosivum s. Kvik- sølvsublimat. — II. bijodatum rubrum s. Kvik- sølvjodid, rødt. — II. chloratum s. Calo- mel. — H. depuratimi s. Kviksølv. — fl. muriatieum corrosivum s. Kviksølvsublimat, ætsende. — H. mur. mite s. Calomel. — fl. nitricuin oxydulatum s. Kviksølvforilte, sal- petersurt. — fl. oxydatum s. Kviksølvpræcipi- tat, rødt. — H. perchloratum s. Kviksølvsu- blimat. — fl. sulphuratum nigrum s. Mineral- moor. — H. sulphuratum rubrum s. Cinnober. — fl. sulphurieum s. Kviksølvilte, svovlsurt. Hydras harictis eller baryticus eum aqua s. Tungspath. Hydras kalicus s. Kali, kaustisk. Hydras natricus s. Natron, kaustisk. Hydrastin er et i Roden af Hydrastis Canadensis, en nordamerikansk Plante, tillige- med Berberin forekommende Alkaloid, som danner hvide, glinsende Søiler, smager bit- tert og skarpt bedøvende, smelter ved 135° C. til en Harpix og decomponeres ved en høiere Temperatur, opløser sig kun lidet i Vand, men let i Yinaand, Æther, Chloroform og Benzol og danner med Syrer letopløselige, meget bittre, amorphe Salte, som med Chlor- vand antage en changerende blaa Farve. Det finder Anvendelse i Medicinen. Hydratocarhonas magnésiens s. Magnesia, kulsur. — II. plumbicus s. Bly- hvidt. Hydraulisk Kalk s. Cement. Hydrocarbyr s. Photogen. Hydrocliloras chinicus s. Chinin, saltsur. Hydrochlorsyre s. Saltsyre. Hydrocyansyre s. Blaasyre. Hydrofluorsyre s. Flussyre. Hydrophan s. Opal. Hydrostatisk Presse er et Appa- rat, som benyttes til at udtrække de virk- somme Bestanddele af Urter og Planter; det bestaar af et langt Rør, hvori Urterne ind- presses og som derpaa fyldes med Vand eller med Alkohol og Vand. Trykket af Vandsøi- len virker saa kraftigt, at der derved bevir- kes en fuldstændig Extrahering, saa at denne Slags Extracter blive meget kraftige. Hydrothionsyre s. Svovlbrint. Hygrill er en organisk Base, som tillige- med Cocain forekommer i Cocabladene (s. d.); det danner en lysegul, tyktflydende Olie af stærk alkalisk Reaction. Det lugter omtrent som Trimethylamin og har en brændende Smag, opløser sig ikke i ethvert Forhold i Vand, men let i Vinaand og Ætlier, og lader sig kun vanskelig overdestillere med Vand- dampe. Hyld (Sambucus nigra), T. Flieder eller Hollunder, E. Eider, Fr. Sureau, det bekjendte buskagtige Træ, voxer næsten i hele Europa og i det nordlige Asien, hos os især i Krat- skove og ved GjArder; næsten alle Dele af dette Træ finde Anvendelse paa forskjellige Maader. Den grønne Bark har i Begyndel- sen en sød, men senere en ubehagelig bitter og bidende Smag; den virker som et urin- drivende, opløsende og afførende Middel, og et Afkog deraf er benyttet i Medicinen imod Vattersot. De gulagtig hvide Blomster ere samlede i en halvskjærmformet Qvast; de føres i Apothekerne under Navn af Flores Saiubuci og bruges hyppig som sveddrivende Husmiddel til The i Forkølelsessygdomme og udvortes som ot fordelende og blødgjø- rende Middel til Omslag ; blandede med Mal- urt, Pebermynte, Melisse, vild Merian, La- vendler og Campher benyttes de saaledes til de saakaldte Kryderp oser. I frisk Tilstand have de en afførende og tørrede en sved- drivende Virkning. De bør afskæres paa en tør, klar Dag, førend Solen endnu har skin- net paa dem, og derefter tørres omhyggeligt i Skyggen. De have en ubehagelig, stærkt bedøvende Lugt, som do ogsaa beholde, naar de ere tørrede, og en slimet, bitter Smag. De gamle eller slot tørrede Blomster ere