Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hyldesvamp. 329 Hør. brunlige, undertiden endogsaa sorte. De an- vendes ogsaa stundom til vellugtende Eddike, og ved Destillation give de en grønlig, smør- agtig, flygtig Olie. — De sorteblaa, syrlig søde, bæragtige Stenfrugter ere af en Ærts Størrelse og give en frisk, velsmagende Suppe, ligesom de ogsaa til dette Brug kunne opbevares tørrede Vinteren over; ogsaa føres de undertiden i Apothekerne i denne Tilstand under Navn af Baccæ Sambuci. Vedlndkog- ning af Saften af Bærrene tilbereder man Hyldemost eller Hyldesaft, Roob Sambuci, der af Mange benyttes som et sveddrivende Husmiddel og som Tilsætning til forskjellige Drikke, hvorfor den i mange Egne tillaves i Mængde, mest af Landbefolkningen. Ved Indkjøb deraf maa man paasé, at den hver- ken er sveden eller i en begyndende Gjæ- ringstilstand, ligesom ogsaa at den ikke er forfalsket, hvilket giver sig tilkjende dels ved Smagen, dels ved dens lysebrune eller rødlige Farve og dels ved at den bliver uklar og brunlig ved at opløses i Vand. Den maa heller ikke være kogt i ufortinnede Kobber- kar og have henstaaet deri, da den isaafald vil indeholde opløst Kobber. God Hyldemost bør have Consistants som tyk Honning, ikke kunne trækkes i Traade, have en mild, tem- melig sød, kun ganske lidt syrlig Smag, men ingen brændende eller kradsende Eftersmag, og hverken være slimet eller slibrig i Mun- den; dens Farve maa i Begelen være brun- ligsort, og naar den stryges tyndt paa hvidt Papir, mørkeviolet eller mørkebrun. Med Saf- ten af Hyldebær farver man i Frankrig hyp- pig Vinen, som derved uden Skade for Sund- heden erholder en smuk, blaarød Farve (s. Vin de Fimes). Af 15 Pd. Bær erholdes omtrent 2 Pd. Most. Bærrene benyttes og- saa undertiden i Farverierne, idet de give Linned, som er beitset i Alun, en brun Farve, og Uld tilberedt med Vismut, en smuk blaagraa Farve. — Det seige Ved, som bliver gult ved at poleres, anvendes ofte til Maskindele, især saadanne, hvori Spidserne af Staalspindler løbe, samt til flere andre Dreierarbeider, og af Grenene forarbeider man smaa Kør etc., efterat Mar- ven er tagen ud. — De friske, knuste, eller masede Blade anvendes udvortes imod lette Brandsaar, Insektstik etc. I Blomsterne fin- des en skarpt og bittertsmagende ætherisk Olie af en gjennemtrængende Lugt, hvoraf Hyldecampher krystalliserer, og desuden Har- pix, Æghvide, Gummi, Garve- og Extractiv- stof samt flere Salte. Frøene indeholde en gulagtig, tyk og fed Olie, som er et kraftigt Afføringsmiddel. — Bærrene af den saakaldte Sommerhyld eller Dværghyld kaldes Attikbær og ere omtalte under A. HyldesVamp (Peziza auricula, i Apo- thekerne kaldet Fungus Sambuci eller Au- nculæ Judce), T. Flieder- eller Hollunder- schwamm, Judasohr, er en paa gamle Træ- stammer, især Hyldestammer,voxende øre- formet, paa Oversiden glat og glinsende mørkebrun, og paa Undersiden grønlig graa- filtet Svamp af en slimet, lidt bitter Smag og en flau, muggen Lugt; saalænge den er ung, er den geléeagtig, men den bliver med Tiden læderagtig og i tørret Tilstand sort og skjør. Den anvendtes tidligere i Medi- cinen som et mildt adstringerende Middel og i Halssygdomme, men benyttes nu mest til Paalægning af Øienvand, hvortil den egner sig godt, da den længe beholder Væd- sker i sig, hvori den har henligget. Hyoscyamin s. Bulmeurt. Hyperstlien er et næsten uigjennem- sigtigt, brunt, grønlig sort eller kobberrødt, perlemorglinsende Mineral, som er nærbe- slægtet med Augit; det har en Haardhed af 5—6, og en Vægtfylde af 3,4, forekommer i Sverig og Norge samt paa Øen St. Paul, hvorfor det ogsaa undertiden kaldes Pautit. Mypocistensaft (Succus Hypocisti- dis) er den indkogte Saft af en i det sydlige Europa voxende Snylteplante, Cytinus Hypo- cislis, og anvendes der som Lægemiddel imod Diarrhoe og Blodgang. Den danner tunge, sorterøde, seige og harpixagtige, uigjennem- sigtige, i Bruddet glinsende, runde Kager af c. % Pds. Vægt og af en syrlig, bitter, sam- mensnærpende Smag, Hyraceum s. Dasjespis. Hytterøg s. Arsenik. Hæmalit s. Blodsten. Hæmatoxylin s. Blaatræ. Mør {Linum), T. Flachs, Fr. Lin, E. Flax, kaldes de fine, bastagtige, for alle frem- mede Dele befriede Trævler af den i næsten alle tempererede europæiske Lande paa Mar- ken dyrkede almindelige Hørplante, Linum usitatissimum. Denne er étaarig, bliver */2 —1 Meter høi og bærer en fembladet blaa Blomst, hvoraf der udvikler sig en femrum- met rund Frøkapsel, som indeholder c. 10 Frø (s. Hørfrø). Man skjelncr sædvanlig imellem to Arter af denne Plante, nemlig Klang- eller Springhør og Tærskehør (T. Dresch- eller Schleisslein). Den første, som har sit Navn deraf, at dens Frøkapsler springe op af sig selv med en knækkende Lyd, naar de ere fuldstændig modne, bliver kun 50—60 Cm. høi, men giver finere og hvidere Trævler og dyrkes derfor hyppigere end den sidste, som naar en Høide af 1 Meter og beholder sine Frugter lukkede, hvorfor Frøet udvindes ved Tærskning. Plantens Dyrkningsmaade er forskj ellig, efter- som man vil vinde Hør deraf eller Frø til Udsæd; i sidstnævnte Tilfælde erholder man kun en ordinair Hør, som er mindre fin og bøielig, fordi den ikke er indhøstet førend Frøet er fuldstændig modnet. Man dyrker derfor særskilt Hør, hvis Frø er bestemt til Udsæd (Hørfrø), og kalder det mere ordinaire Frø af do Planter, der dyrkes for Basttræv- lernes Skyld, Slagfrø. For at trives godt kræver Hørplanten en godt og dybt bearbei- det, kraftig og nærende, men dog ikke svær Jordbund. Ved Dyrkningen maa man imid- lertid tage Hensyn til, om man ønsker at erholde et mindre Udbytte af fin Hør eller et større Udbytte af grov Hør, eller om man hovedsagelig vil avle Hørfrø. I første Til-