Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Hør.
831
Hør.
som kaldes Skjæver, falde dels bort af sig
selv under denne Proces, og søges dels fjer-
nede ved at ryste den brudte Hør; men en-
del ville dog altid endnu blive hængende
ved denne, og for yderligere at rense Hørren,
undergives den derpaa den saakaldte Skjæt-
ning, Svingning eller Skagning. Denne skér
ved Hjælp af Skjættestokken, som er et paa
en Skammel lodret staaende Bræt af haardt
Træ med et Indsnit paa den ene Kant for-
oven, hvori der lægges et Bundt Hør, saa-
ledes at det holdes fast med Haanden paa
den ene Side af Indsnittet og hænger ud (paa
den anden, og den nedhængende Hør bankes
eller slaas da med et af haardt, tyndt Træ
forfærdiget, knivdannet Redskab, som kaldes
Skjætten, indtil den næsten ganske er befriet
fra Skjæverne. Por aldeles at fjerne disse
bliver Hørren derefter først børstet med
stive Børster og derpaa endnu beg let flere
Grange igjennem to eller tre Hegler af for-
skjellig Finhed, som anvendes efter hveran-
dre, først den groveste. De korte og uredte
Trævler, som blive tilbage i Heglerne og
hvori der endnu findes endel Skjæver, kaldes
Blaar (s. d.). Yed Heglingen erholder man
sædvanlig c. BO pCt. heglet Hør, 50 pCt.
Blaar og 20 pCt. Affald.
Efter de ovennævnte Processer har Hørrens
Tilberedning i Regelen været ansét som til-
endebragt; men man har dog oftere forsøgt
paa at fremstille et endnu finere Product end
det sædvanlige ved at koge Hørren i en
Potaskeopløsning med Sæbe, for derved at
adskille de fineste, endnu sammenhængende
Trævler og gjøre dem mere bløde og anven-
delige til det fineste Spind. I den nyeste
Tid skal det i Frankrig være lykkedes ved
en chemisk Proces at bibringe Hørren Sil-
kens Egenskaber i enhver Henseende, saa at
der af Hørgarn kan fremstilles et Stof, der
i Et og Alt ligner Silke, imedens dets reelle
Værdi er fire Gange lavere ond et lignende Stof
af Silke. Dersom denne Opfindelse skulde vise
sig at holde hvad den lover, hvad der dog tør
ansés som tvivlsomt, vilde der sikkerlig forestaa
en Omvæltning ikke alene i Hør- og Silke-
industrien, men i hele den textile Industri.
Imedens de foran beskrevne Arbeider ved
Hørrens Tilberedning, saavel her i Landet
som de fleste Steder i Udlandet, foretages af
Høravleren selv eller ved Hjælp af de saa-
kaldte Hørsvingcre, har man i Belgien, Ir-
land og England indført et andet System,
som kaldes Factorsystemet. Dette bestaar i,
at en Fabrikant kjøber hele Agre med den
endnu paa Roden staaende Hør, som han
derpaa selv lader ruske og videre behandle
af dertil indøvede Arbeidcre, hvoraf Følgen
er, at Hørren undergives en mere ensartet
og hensigtsmæssig Behandling, end Bønderne
ere istand til at give den. Heri ligger for
en stor Del Grunden til, at den belgiske
Hør er saa meget søgt, da der her findes
Eolk, som ere meget øvede i Hørrens Be-
handling og strax kunne opdage indløbende
Feil ved Dyrkningen og søge at afhjælpe
dem ved at veilede Bønderne.
Den heglede Hør sammenbøies paa Midten
og snos fast sammen i saakaldte Dukker;
disse bør helst opbevares fast sammenpakkede
paa et tørt og køligt Sted i længere Tid
førend de skulle forarbeides, da Hørren her-
ved vinder betydeligt i Bøielighed, Seighed
og Finhed. — God Hør maa være lang, fin,
blød, glat, stærk, fri for Skjæver og hvidgul
eller sølvglinsende ; den grønlige er sædvan-
lig af ringere Qvalitet. Hørrens Godhed er
i liøi Grad afhængig af Klimaet, Jordbunden,
Frøets Udvalg, Dyrkningsmaaden og den
videre Behandling, som den undergives, lige-
som en mere eller mindre omhyggelig Heg-
ling har stor Indflydelse med Hensyn til
dens Finhed og Renhed.
De vigtigste Hør producerende Lande ere
Irland, Belgien, Holland, Bøhmen og Rusland,
hvilket sidste Land afgiver de største Qvan-
titeter for Verdenshandelen. Man skjelner
sædvanlig imellem følgende i Handelen fore-
kommende Sorter:
1) Irlandsk Hør er den bedste og fineste
af alle bekjendte Sorter, men udføres ikke af
Landet, da Productionen langtfra er tilstrække-
lig til de derværende Fabrikers Forbrug.
2) Belgisk Hør, navnlig fra Provinsen
Flandern, er ligeledes af udmærket Qvalitet
og kan stilles ved Siden af den bedste ir-
landske; den dyrkes og behandles med den
største Omhu og bliver dels forarbeidet i
Landet til det fineste Garn, Kniplinger, Lær-
red etc, og dels udført til England.
3) Hollandsk Hør bliver paa Grund af sine
fine, lange og glinsende Trævler anset for
at være ligesaa god som den flanderske og
anvendes ligeledes til de fineste Fabricata.
Den dyrkes især i Nord- og Sydholland samt
i Seeland, og udføres over Rotterdam, Dor-
trecht og Alkmaar, navnlig til England, Ir-
land, Spanien og Portugal. Man adskiller
efter Farven, brun, hvid og blaa heglet og
inddeler den i grov, fin og fin fin efter det
Antal Dukker, som udgjøre et Pund; af do
groveste gaa 24—32 og af de finere 40, 64,
80 og indtil 96 paa et Pund.
4) Bøhmisk Hør forarbeides ligeledes mest
i selve Landet, imedens der dog udføres en-
del, især til Schlesien, Sachsen og Baioni;
den er meget ren og har lange, bløde og
glinsende Trævler. Hørdyrkningen i Bøhmen
er i hetydelig Fremgang, ligesom ogsaa i
Mähren og hole Østerrig, hvis samlede aar-
lige Production, der forarbeides i selve Riget,
anslaas til la/2 Mill. Ctr.
5) Rigaer Hør er den i Handelen hyppigst
forekommende Sort; den bringes mest til
Riga fra Lithauon, Vestrusland og Egnene
omkring Sebetsch, Druja, Rakitz, Marienburg
etc. I Riga findes der edsvorne Bestillings-
mænd, de saakaldte Brakere, som undersøge
og prøve al den Hør, som bringes i Hande-
len, og som meget ofte feilagtig udgives for
at være Marienburger som en af de bedste
Sorter. Rigaer Hør er forøvrigt af meget
forskjellig Qvalitet; de vigtigste i Handelen
forekommende Sorter ere følgende: a) Dru-
janer Rakitzer er den bedste, har en smuk
hvid Farve, er ren og blød, fin og lang og
forsendes i Bundter paa 20—25 Pd. mærkede