Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Hør. 831 Hør. som kaldes Skjæver, falde dels bort af sig selv under denne Proces, og søges dels fjer- nede ved at ryste den brudte Hør; men en- del ville dog altid endnu blive hængende ved denne, og for yderligere at rense Hørren, undergives den derpaa den saakaldte Skjæt- ning, Svingning eller Skagning. Denne skér ved Hjælp af Skjættestokken, som er et paa en Skammel lodret staaende Bræt af haardt Træ med et Indsnit paa den ene Kant for- oven, hvori der lægges et Bundt Hør, saa- ledes at det holdes fast med Haanden paa den ene Side af Indsnittet og hænger ud (paa den anden, og den nedhængende Hør bankes eller slaas da med et af haardt, tyndt Træ forfærdiget, knivdannet Redskab, som kaldes Skjætten, indtil den næsten ganske er befriet fra Skjæverne. Por aldeles at fjerne disse bliver Hørren derefter først børstet med stive Børster og derpaa endnu beg let flere Grange igjennem to eller tre Hegler af for- skjellig Finhed, som anvendes efter hveran- dre, først den groveste. De korte og uredte Trævler, som blive tilbage i Heglerne og hvori der endnu findes endel Skjæver, kaldes Blaar (s. d.). Yed Heglingen erholder man sædvanlig c. BO pCt. heglet Hør, 50 pCt. Blaar og 20 pCt. Affald. Efter de ovennævnte Processer har Hørrens Tilberedning i Regelen været ansét som til- endebragt; men man har dog oftere forsøgt paa at fremstille et endnu finere Product end det sædvanlige ved at koge Hørren i en Potaskeopløsning med Sæbe, for derved at adskille de fineste, endnu sammenhængende Trævler og gjøre dem mere bløde og anven- delige til det fineste Spind. I den nyeste Tid skal det i Frankrig være lykkedes ved en chemisk Proces at bibringe Hørren Sil- kens Egenskaber i enhver Henseende, saa at der af Hørgarn kan fremstilles et Stof, der i Et og Alt ligner Silke, imedens dets reelle Værdi er fire Gange lavere ond et lignende Stof af Silke. Dersom denne Opfindelse skulde vise sig at holde hvad den lover, hvad der dog tør ansés som tvivlsomt, vilde der sikkerlig forestaa en Omvæltning ikke alene i Hør- og Silke- industrien, men i hele den textile Industri. Imedens de foran beskrevne Arbeider ved Hørrens Tilberedning, saavel her i Landet som de fleste Steder i Udlandet, foretages af Høravleren selv eller ved Hjælp af de saa- kaldte Hørsvingcre, har man i Belgien, Ir- land og England indført et andet System, som kaldes Factorsystemet. Dette bestaar i, at en Fabrikant kjøber hele Agre med den endnu paa Roden staaende Hør, som han derpaa selv lader ruske og videre behandle af dertil indøvede Arbeidcre, hvoraf Følgen er, at Hørren undergives en mere ensartet og hensigtsmæssig Behandling, end Bønderne ere istand til at give den. Heri ligger for en stor Del Grunden til, at den belgiske Hør er saa meget søgt, da der her findes Eolk, som ere meget øvede i Hørrens Be- handling og strax kunne opdage indløbende Feil ved Dyrkningen og søge at afhjælpe dem ved at veilede Bønderne. Den heglede Hør sammenbøies paa Midten og snos fast sammen i saakaldte Dukker; disse bør helst opbevares fast sammenpakkede paa et tørt og køligt Sted i længere Tid førend de skulle forarbeides, da Hørren her- ved vinder betydeligt i Bøielighed, Seighed og Finhed. — God Hør maa være lang, fin, blød, glat, stærk, fri for Skjæver og hvidgul eller sølvglinsende ; den grønlige er sædvan- lig af ringere Qvalitet. Hørrens Godhed er i liøi Grad afhængig af Klimaet, Jordbunden, Frøets Udvalg, Dyrkningsmaaden og den videre Behandling, som den undergives, lige- som en mere eller mindre omhyggelig Heg- ling har stor Indflydelse med Hensyn til dens Finhed og Renhed. De vigtigste Hør producerende Lande ere Irland, Belgien, Holland, Bøhmen og Rusland, hvilket sidste Land afgiver de største Qvan- titeter for Verdenshandelen. Man skjelner sædvanlig imellem følgende i Handelen fore- kommende Sorter: 1) Irlandsk Hør er den bedste og fineste af alle bekjendte Sorter, men udføres ikke af Landet, da Productionen langtfra er tilstrække- lig til de derværende Fabrikers Forbrug. 2) Belgisk Hør, navnlig fra Provinsen Flandern, er ligeledes af udmærket Qvalitet og kan stilles ved Siden af den bedste ir- landske; den dyrkes og behandles med den største Omhu og bliver dels forarbeidet i Landet til det fineste Garn, Kniplinger, Lær- red etc, og dels udført til England. 3) Hollandsk Hør bliver paa Grund af sine fine, lange og glinsende Trævler anset for at være ligesaa god som den flanderske og anvendes ligeledes til de fineste Fabricata. Den dyrkes især i Nord- og Sydholland samt i Seeland, og udføres over Rotterdam, Dor- trecht og Alkmaar, navnlig til England, Ir- land, Spanien og Portugal. Man adskiller efter Farven, brun, hvid og blaa heglet og inddeler den i grov, fin og fin fin efter det Antal Dukker, som udgjøre et Pund; af do groveste gaa 24—32 og af de finere 40, 64, 80 og indtil 96 paa et Pund. 4) Bøhmisk Hør forarbeides ligeledes mest i selve Landet, imedens der dog udføres en- del, især til Schlesien, Sachsen og Baioni; den er meget ren og har lange, bløde og glinsende Trævler. Hørdyrkningen i Bøhmen er i hetydelig Fremgang, ligesom ogsaa i Mähren og hole Østerrig, hvis samlede aar- lige Production, der forarbeides i selve Riget, anslaas til la/2 Mill. Ctr. 5) Rigaer Hør er den i Handelen hyppigst forekommende Sort; den bringes mest til Riga fra Lithauon, Vestrusland og Egnene omkring Sebetsch, Druja, Rakitz, Marienburg etc. I Riga findes der edsvorne Bestillings- mænd, de saakaldte Brakere, som undersøge og prøve al den Hør, som bringes i Hande- len, og som meget ofte feilagtig udgives for at være Marienburger som en af de bedste Sorter. Rigaer Hør er forøvrigt af meget forskjellig Qvalitet; de vigtigste i Handelen forekommende Sorter ere følgende: a) Dru- janer Rakitzer er den bedste, har en smuk hvid Farve, er ren og blød, fin og lang og forsendes i Bundter paa 20—25 Pd. mærkede