Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

D. E. — b) Lithauer Rakitzer kommer den sidstnævnte nærmest i Qvalitet og foretræk- kes endogsaa ofte for samme af Englæn- derne; den er lang, fin og blød, men af en lidt brunlig Farve, og undertiden noget brændt, hvilket vil fremgaa af dens gule eller rødlige Farve. Den forsendes ligeledes i Bundter, som holde 6 Dukker og som ere mærkede L. K. — c) Marienburger bestaar af lange, faste, fine og silkeagtige Trævler og kan omtrent maale sig med Drujanor i Godhed, saafremt den af Brakerne er befun- den fcilfri; er dette ikke Tilfældet, overskæ- res en af do Snore, hvormed hvert Bundt er ombundet, og den kaldes da skaaren Manen- burger og mærkes med C. M., imedens den uskaarne betegnes med M. — d) Heiligen eller Hi li igen fra Pieskow er omtrent af samme Godhed som Marienburger. — e) Flet- tet Drujaner er fin og god, men meget kort; den kommer i Handelen heglet og flettet i j Dukker og indføres ofte til Scandinavien. — j f) Risten Dreiband er en ringere Sort, af hvis tre Snore de to ere overskaarne af Bra- i kerne, imedens Enderne med Seilgarn ere ' bundne til den tredie Snor; den har grovere Trævler og er ikke saa rent heglet som de forannævnte Sorter. — g) Badstuben ge- schnitten er af noget bedre Qvalitet, hvorfor kun én af Snorene er overskaaren. — Endnu ringere Sorter ere Paternoster, Bauer ge- schnitten og Pack, hvilken sidste bestaar af Udskud af de finere Sorter, samt Liflandsk og Curlandsk Trebaand, som hører til de ureneste Sorter og tabe over Halvdelen af deres Yægt ved Heglingen. 6) Petersborger Hør bliver ligeledes meget søgt paa Grund af sin Længde, Smidighed og Fasthed; don er af Naturen noget brun- lig, men bliver allerede hvid ved den første Behandling. Den Nowgorodskø holdes for at være den bedste; derefter følger den Peskow- ske, Wäsemkisko og Kareliske. I den uden- landske Handel adskiller man Godheden efter hvormange Kops der er pakket sammen i hver Bob eller Pakke; den bedste er 12 Kops, derefter komme 9 Kops og 6 Kops, hvilken sidste kun sjelden forsendes. Den sælges pr. Berkowitz à 400 russ. eller 328 danske Pund. Af andre russiske Hørsorter kan anføres : Archangel H., lang, blød, lysegraa, men ikke ganske ren, kan sammenlignes med Peters- borger 9 Kops; Finlandsk H.. er af grønlig gul Farve, noget kort, men fin og stærk, udføres ikke meget; Libauer-, Pernauer- og Narwaer H. ere alle af ringere Qvalitet end Ei gab ør. 7) Preussisk Hør dyrkes navnlig i Øst- og Yestpreusen og benævnes sædvanlig Königs- berger eller Danziger H., da den mest udfø- res fra disse to Byer, hvorfra der dog ogsaa forsendes meget, som kommer fra Polen og de tilgrænsende Dele af Eusland. Man skjelner imellem følgende Sorter: a) Fin Ra- kitzer eller Königsberger Rakitzer fra Polen og Eusland er som oftest af blandet hvid og graa Farve, hvoraf den graa ansés som den bedste; men den er lang, ren og af god Qvalitet. — b) Oberlandsk er en smuk, fin Sort med stærke Trævler; Bundterne ere kun saminenbundne paa Midten, saa at man kan bedømme Qvaliteten helt igjennem, hvor- ved Forfalskninger lettere undgaas end ved de andre Sorter. — Noget ringere end disse to Sorter er Keydans Rakitzer, endnu ringere er podolisk Rakitzer, og den groveste kaldes Dreiband eller Bauerband, som er uren, slet heglet og ofte forfalsket. — Memeler Hør er noget ringere end Eiga Hør og forekommer i flere Sorter, hvoraf de bedste gaa til Eng- land og Holland. Ogsaa i andre Egne af Tyskland dyrkes endel Hør, som tildels er af meget god Qvalitet, saasom i Hannover, Brunsvig, Lüneborg etc., men den forbruges mest i selve Landene. 8) Fransk Hør er af fortrinlig Qvalitet og kan sammenlignes med den flanderske; den anvendes til de fineste Batister og Kniplin- ger og dyrkes især i de nordlige Departe- menter Aisne og Somme i Omegnen af Va- lenciennes, Lille, St. Quentin etc., men Pro- ductionen er ikke tilstrækkelig til Landets Forbrug, hvorfor Frankrig indfører megen Hør, især fra Eusland. 9) Ægyptisk Hør er rødlig og usædvanlig lang, men som oftest temmelig grov, saa at den kun er anvendelig til ordinaire Lærreder. Den bedste Sort er den alexandrinske, Ben Su aid, som sættes lige med Eiga-Eakitzer ; noget ringere og grovere er Squinante; der- efter følge Fors ette og Oleo og de groveste Sorter Afiume og Manouf. Foruden de ovennævnte mest bekjendte Hørsorter gives der selvfølgelig flere andre, som kun sjelden komme i den store Handel, da de mest forbruges i selve Productions- landone. Hørculturen er saaledes temmelig udbredt baade i Asien, Nordafrika, Mexico og i Ostindien, hvor den dog mere dyrkes for Oliens Skyld, samt i Nordamerika, hvor Hør- dyrkningen i den nyere Tid er tiltagen i en saadan Grad, at dette Fremskridte- nes Land vistnok snart vil vide at gjøre sig gjældende paa Verdensmarkedet ogsaa med Hensyn til denne Vare. Ogsaa i Danmark dyrkes endel Hør, navnlig paa Fyen og de omliggende Øer; menProductionen er langt- fra tilstrækkelig til Landets Forbrug. Danmark indførte i Aaret 1876 af Hør og Hørblaar c. 562,000 Pd., hvoraf c. 508 T. fra Eusland, og i 1877 c. 987,000 Pd., hvoraf 941 T. fra Eusland; Udførselen i disse to Aar udgjorde respective c. 7,000 og 10,500 Pd., som mest gik til Sverig. — Prisen paa Hør noteredes i Juli 1879 i Kjøbenhavn til 60 à 62 Kr. pr. 100 Pd. for hvid Drujaner Eakitzer og 57 à 60 Kr. for graa do., samt 40 à 47 Kr. for Libauer 3 og 4 Baands. Norge indførte i 1876 c. 146,000 Pd., og Sverig c. 203,000 Pd. ; Udførselen fra disse to Lande var kun ubetydelig. England indførte i 1876 c. 23,500 Cwt. heglet Hør, hvoraf c. 16 Tusinde fra Belgien, og over 1 Million Cwt. uhoglet Hør, hvoraf c. 820 T. fra Eusland, 141 T. fra Belgien, 79 T. fra Holland, 34 fra Tyskland etc. samt over 300,000 Cwt. Hørblaar, hvoraf c. 200 T. fra Eusland og Besten mest fra Belgien og