Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hør, nyseelandsk. 333 Hørfrø. Holland. Udførselen fra England i samme Aar udgjorde c. 3,000 Cwt. heglet og 8,000 Cwt. uhegletHør, samt 14,500 Cwt. Hørblaar, af hvilket sidste Parti Størstedelen gik til Frankrig. Hor, nyseelandsk, s. Hørlilie. Herfra (Semen Lini) T. Leinsamen, Fr. Grain de lin, E. Linseed, i Østerrig kal- det Haarlinsen, er Frøet af den almindelige Hørplante, hvis kuglerunde, kapselagtige Frø- hus er delt i 5 Rum, hvoraf hvert ved en ufuldstændig Skillevæg, som ikke naar til Midten, atter er delt i to Halvrum, som hvert indeholder et fladtrykt, ægformet, stærk brunt og glinsende Frø, der er stump tilspidset i den ene Side og afrundet ved den anden, 3 Mm. langt, 2 Mm. bredt og 2/3—1/2 Mm. tykt; under den læderagtige, brune, glin- sende og glatte Skal Andes en grønlig, hvid- gul, olieagtig Kjærne. Frøet anvendes dels til Udsæd og dels til Olieslagning og benæv- nes derefter enten Saafrø eller Slagfrø. Det første bestaar af fuldstændig modne Frø og saas og dyrkes med specielt Hensyn til dets Bestemmelse; det bør ikke være ældre end et Aar. Slagfrøet erholdes enten af de Plan- ter, som ere anvendte til Indvinding af Hør og som — saaledes som omtalt under Artiklen Hør — ere optagne af Jorden førend Frøet er blevet modent, eller bestaar af ældre Frø, som ikke more er tjenligt til Udsæd. Godt Saafrø maa være aldeles rent og bestaa af forholdsvis store, faste, tunge og fulde lyse- brune Frø, som ere lidt krummede i Spid- serne; naar de.knuses, bør de indvendig vise en frisk, lys, grønlig, gulhvid Farve og være saftige og rige paa Olie, og de bør derhos have en sødlig, slimet Smag og en ikke harsk Lugt. Naar man kaster Frøene i Vand, bør de synke tilbunds; de Frø, som flyde oven- paa, kunne ikke benyttes til Udsæd. Et Tegn paa, at Frøene ere tilbørlig fulde og faste, er ogsaa at de, naar man trykker en Haandfuld fast sammen, saa at de presses ud imellem Fingrene, springe ud hurtigt og i Mængde; de bør desuden være ligesom lidt fedtede at føle paa og blive hængende ved Haanden, naar man aabner den. Hørfrø ud- føres mest fra Østersøhavnene, især fra Kur- land og Lifland over Riga, Libau, Windau, Pernau, Memel og Königsberg, efter hvilke Byer det sædvanlig benævnes. De i Hande- len hyppigst forekommende Sorter ere føl- gende: Riga Hørfrø anses i Regelen for at være det bedste, navnlig en Sort, som sælges under Navn af Riga Pyk eller Kronhørfrø, imedens den mere ordinaire Sort benævnes Taarnfrø. Der føres her en streng Kontrol fra Øvrighedens Side mod alle Beholdninger af Hørfrø, for at ikke Slagfrø eller ældre Frø af daarlig Qvalitet skal blive solgt som Saafrø. Dette sidste forsendes fra Riga i Egetønder, som indeholde 2 russ. Tschetwert og veie 200 Pd. br. og hvori der er ind- brændt to korslagte Nøgler samt Aarstallet. Slagfrøet forsendes i Sække og sælges mest til Oliepresning i Oliemøllerne. Pernauer Saafrø kommer ligeledes i Egetønder, som ere mærkede med to korslagte Sværd og Aarstallet. Tilsit Saafrø forsendes ogsaa i Egetøndor, mærkede TILS.; Königsberger Frø har KSLS med en Krone over eller samme Mærke som foregaaende, men Tønderne have Bunde af Fyr eller Gran og veie noget mindre end Rigaer Tønderne. Windauer H. er mærket med et Posthorn, Libauer H. med LB. og Memeler H. med ML og et Hjerte, alle tre Sorter med Aarstallet underneden og i Fyrretønder. Memeler Tønderne ere noget længere og smallere end de, der komme fra Windau og Libau, og Saafrøet, som i Rege- len er noget større end de andre to her nævnte Sorter, undersøges af Vragere, førend det forsendes, hvorefter det enten benævnes Kronfrø eller ordinairt; det første mærkes yderligere med Byens Vaaben med en Krone over, det sidste kun med Vaabenet. — Hol- landsk H. forsendes i Mængde til England som Saafrø; det modnes sædvanlig tidligere end de andre Sorter. — Fransk H. ud- føres ligeledes meget til England, navnlig fra Cognac, Jarnac etc., men er langtfra saa godt som det russiske. — Nordamerika ud- fører ikke lidet Hørfrø, men det meste for- bruges i Landet, hvorimod der fra Ostindien kommer betydelige Qvantiteter til England. Middelhavslandene faa deres Hørfrø hoved- sagelig fra Odessa og de tidligere Donaufyr- stendømmer. Desuden dyrkes der Hørfrø i flere andre Lande, saasom Østerrig-Ungarn, Østpreussen, Holsten, Irland, Belgien, Italien, Danmark etc.; dog er Udførselen for disse Landes Vedkommende kun lidet betydelig. Den vigtigste Brug, man gjør af Hørfrø, er. at anvende det som Saafrø til Production af Hør, og da Saafrø selvfølgelig staar i be- tydelig, høiere Pris ond Slagfrø, stræbe Pro- ducenterne saavidt muligt at frembringe det førstnævnte; der gives imidlertid flere Egne, som kun levere Slagfrø i Handelen, og da Hørfrø lettelig udarter i Længden, er det nødvendigt jevnlig at benytte fremmed Frø til Udsæd. Holland og Belgien benytter saaledes hertil hvert andet eller tredie Aar russisk Frø, England og Irland hollandsk eller russisk, og endogsaa Rusland anven- der ofte Saafrø fra andre Lande. En Del af det Hørfrø, som sælges hos os under Navn af Riga-Frø, er avlet her i Landet. — Et endnu større Qvantum end der benyttes til Udsæd, anvendes af Oliemøllerne til Udpresning af Olie, hvorefter den tilbagcbli- vonde faste Masse kommer i Handelen i fir- kantede Plader under Navn af Oliekager, som afgive et meget godt Kreaturfoder, især for Hornkvæg. Kvægfoderets Pris har der- for megen Indflydelse paa Hørfrøets og in- directe ogsaa paa Oliens og Hørrens Pris. — Paa Grund af sit Slimindhold anvendes ! Hørfrø ogsaa i Medicinen som et blødgjørcndo : Middel til Omslag etc., navnlig i Dyrlæge- ! praxis. Hørfrøene indeholde meget Slimstof og med Vand give de et slimet Udtræk, der finder en udbredt Anvendelse ved Behandlin- gen af Dyrenes Sygdomme paa Grund af dets indhyllende, slappende, slibriggjørende og smertestillende Virkning. Udtrækkes knust Hørfrø med kogende Vand, vil den i Frøene