Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hørgarn. Hørfrøkager. 334 indeholdte Olie i fint fordelt Tilstand holdes svævende i Slimen, og den saaledes erholdte Emulsion forøger end mere Slimens mild- nende og slappende Virkning. Ogsaa til Mennesker er Afkog af Hørfrø blevet an- vendt, især blandet med Sukker mod Kig- hoste og mod Hals-, Bryst- og Blærelidelser. Ved Indkjøb af Saafrø maa man paasé, at det er rent og at det navnlig ikke er blan- det med det saakaldte korte Hørfrø, der udføres fra Preussen og bestaar af korte tykke Frø, der kun give en meget kortsteng- let Hørplante; fremdeles ikke med Frøet af almindelig Dodder (<Cam,dina sativa); rnèd Spergelfrø (af Spergula arvensis), eller med Frø af almindelig Hørsilke (Cuscuta europæa), der voxc hyppig som Ukrudt imellem Hør- ren. Dersom Frøet kun skal benyttes til Udpresning af Olie, kommer det selvfølgelig mest an paa dets Indhold heraf. Russisk Hørfrø indeholder saaledes indtil 37 pCt., sjelden 39 pCt. og almindeligvis 33—35 pCt. Linolie (s. Linolie), medens de ringere Sor- ters Olieindhold ofte ikke naar 30 pCt. Hørfrø bør opbevares paa et tørt Sted i Fou- stager eller Sække; naar det holdes godt tørt, kan det udon Skade gj emmes i liere Aar. Det angribes imidlertid let af Orm. Danmark indførte i 1876 c. 62,000 Tdr. Hørfrø, hvoraf c. 45 Tusinde fra Rusland, 10 fra Preussen og 5 fra England, og ud- førte c. 3,700 Tdr., mest til Holland. 11877 udgjorde Indførselen c. 90,000 Tdr., hvoraf c. 61 Tus. fra Rusland, 22 fra Preussen og 2 fra England; i samme Aar udførtes c. 3,800 Tdr., mest til Frankrig. I 1878 ind- førtes c. 92,000 Tdr. og udførtes c. 1,300 Tdr. Sverig indførte i Ì876 c. 308,000 Cbfd. Hørfrø og udførte c. 1900 Cbfd. Norge indførte i 1876 af Hør- og Hampe- frø tilsammen c. 75,000 Tdr. og udførte Intet. England indførte i 1876 c. 2 Mill. Quar- ters Hørfrø (à 2,1 d. Tdr.), hvoraf c. 1,2 Mill, fra Ostindien og 0,7 M. fra Rusland. Udførselen udgjorde c. 86,000 Quarters frem- med Hørfrø, som hovedsagelig gik til Hol- land og Belgien, samt desuden endol i Lan- det avìet Hørfrø, navnlig til Tyskland, Frank- rig og Danmark. H«rfr«kager s. Oliekager. Hmagai*n eller Linnedgarn kaldes de af de heglede Hørtrævler spundne Traade, som navn- lig anvendes til Fabrikation af Lærred og andre linnede Stoffer samt Sy traad. Af F. W. Frand- sens Fremstilling om Hørspinderiet give vi med Forfatterens Tilladelse følgende Uddrag. Ime- dens Maskinspinderiet næsten udelukkende er indført med Hensyn til Bomuld, sker Hørrens Spinding endnu hyppig ved Haandarbeide, hvil- ket navnlig er fordelagtigere for grovere Spind og ikke fuldstændig renset Hør, fordi man derved faar Loilighed til endnu under Spin- dingen at rense Hørren yderligere, hvilket ikke kan lade sig gjøre ved Maskinspiiulingen. Derimod er Maskingarn meget mere ensartet i Tykkelse og Snoning og derfor sikkrere at beregne og fordelagtigere for den større Fa- brikation. Den ældste Maade at spinde Hør paa, nemlig ved Haandtenen, anvendes endnu kun nogle faa Steder i Italien, i Bøhmen og Schlesien samt i det Indre af Asien, Afrika og Sydamerika, hvor det europæiske Maskin- garn endnu ikke er naaet hen. Tenen blev imidlertid fortrængt af Haandhjulet, og dette igjen af Trædehjulet i den almindelige Rok. som nu er i Brug overalt, dels som Arbeide til at udfylde ledige Timer paa Landet for Husets Behov, og dels som Erhvervskilde for mange fattige Familier i Bjergegnene i Tysk- land, hvorfra tidligere den største Del af Forbruget paa Verdensmarkederne blev ud- ført; men siden Maskingarnet har vundet mere og mere Udbredelse, har Rokspinderiet ikke stor Betydning og afgiver kun et kum- merligt Erhverv for dom, som leve deraf. I do Egne, hvor Haandspindingen endnu er en Næringsvei, har man opfundet Dobbelt- spinderokke, som kun have ét Fodtrin og ét Hjul, men to Snore, to Ruller, to Spindler og to Tene, som dreies samtidig saaledes at én Person derved kan spinde 2 Traade paa éngang; der udfordres imidlertid megen Øvelse til at passe begge Traadcne, og den dobbelte Rok egner sig derfor ikke til at frembringe fint Garn, der fordrer Spinderens udelte Opmærksomhed og begge Hænders Hjælp. Paa Grund af Hørtrævlernes eien- dommelige Stivhed og Glathed maa de be- fugtes under Spindingen for at faa dem til at hænge sammen under Udtrækningen og frembringe jevnt og smidigt Garn. Ved Haandspindingen skér dette sædvanlig med Spyt eller, for at undgaa den i Længden skadelige Spytafsondring, med et slimet Af- kog af Salep, Hørfrø eller en Opløsning af Dextrin eller Chlorcalcium. Den af Girard i den østerrigske By Hir- tenberg i Aaret 1817 opfundne Hørspinde- maskine var i Begyndelsen ikke saa ud- viklet, at den kunde modstaa Concurren- cen mod Haandspindingen, og flere oprettede Maskinspinderier maatte derfor snart igjen nedlægges. Vod fortsatte Bestræbelser lyk- kedes dot imidlertid efterhaanden at opnaa et tilfredsstillende Resultat, navnlig i Eng- land, hvor den Girardsko Opfindelse fandt en frugtbar Jordbund saavel af Capitalisait som af Dygtighed i Maskinbyggeriet, ligesom og- saa den engelske National,stolthed var en mægtig Drivfjeder for Nationen til at stræbe efter at frigjøre sig for Afhængigheden af den tyske Linnedforretning. I Aaret 1835 vare saaledes allerede 170 Hørspindemaskiner i blomstrende Drift i Skotland, og fra Dundee udførtes der samme Aar ovor 10 Mill. Yards Linnedvarer. Industrien udviklede sig mere og more i hele England, hvor Spindlernes Antal nu er 10 Gange størro end i alle andre Lando tilsammen, saa at England for- syner mero end den halve Verden med sit Product. Skjøndt Hovedsædet for de engel- sko Linnedspinderier, som forannævnt, er Skotland, navnlig .Fifo og Forfar Shire, fin- des der dog ogsaa i den nordlige Del af Lancasshire og i Yorkshire store Spinderier, ligesom ogsaa de i Irland i Omegnen af Bel- fast concentrerede Hørspinderier ere af stor