Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hørgarn. 335 Hørgarn. Betydning, idet de baade levere Garn indtil de fineste Numere til den derværende ud- strakte Linnedindustri, og ligeledes udføre meget til Udlandet. 1 Tyskland gik det langsommere med Ind- førelsen af Maskinspinderierne, dels fordi England saa hurtigt fik Overmagten og dels ogsaa fordi Anlæggelsen af et Linned-Ma- skinspinderi er meget kostbart; imedens der saaledes kan antages at ville medgaa 3 à 400,000 Kr. til et Bomuldsspinderi, vil et Linnedspindori omtrent koste det Dobbelte. Hovedsædet for denne Industri i Tyskland er Schlesien; men skjøndt der i den nyere Tid er anlagt mange nye Spinderier, kan Landets Forbrug dog langtfra dækkes, men maa completteres fra England. I Frankrig begyndte Maskinspinderiet først at udvikle sig i Aarene 1838—40, men kunde ikke vinde Fremgang, førend der i 1842 blev paalagt en Beskyttelsestold paa indført Lin- nedgarn; dette bidrog til at sikkre Maskin- spindt-riernes Existents, men foraarsagede megen Elendighed i de omliggende Spinde- districter, navnlig i Westphalen, hvor mange Mennesker havde levet af Afsætningen til Frankrig. Senere har Industrien udviklet sig mere og mere i Frankrig, nien der indføres dog endnu meget fra England. I Danmark oprettedes i Aaret 1843 etHør- Maskinspinderi ; men det kunde ikke betale sig og blev derfor nedlagt. Her i Landet foregaar Forarboidningen af Hørren for stør- ste Delen ved Husllid, idet den spindes paa Kok og væves paa llaandvæv. Yed Maskinspindingen gjennemgaar Hørren en Eaikke lignende Behandlinger som Bom- ulden; kun bortfalder Arbeidct med Kartnin- gen, fordi Taverne allerede ved Heglingen ere bragte til at ligge parallele. Der dannes først etBaand ved at det ene Hørbundt læg- ges i Forlængelsen af det andet, hvorefter det strækkes og doubleres ved Valseappara- ter, der ere indrettede efter samme Princip, som der anvendes i Bomuldsspinderierne. Derefter kommer den egentlige Spinding, som imidlertid ikke udføres stykkevis, men uafbrudt paa lignende Maade som ved Rok- ken, kun at den vingede Tén bevæges ved Maskinkraft. Af det færdige Garn kan en- ten fremstilles Traad ved Tvinding, eller ogsaa kan dot benyttes til Vævning af Lær- red og Dreil, hvilket dog hyppigere udføres paa Haandvævo end paa Maskinvæve, idet Hørgarnets ringe Spændighed træder hin- drende i Veien ved at nødvendiggjøre en langsommere Gang af Væven, hvorved Ho- vedfordelen ved Maskinvæven, nemlig Hur- tigheden eller den store Production, tildels forsvinder. Hertil kommer endnu, at Haand- spind paa Grund af sin mindre ensartede Beskaffenhed ikke godt lader sig væve paa Maskinvæve, hvorfor ogsaa Maskinliørspin- derierne kun have vundet en betydeligero Udbredelse i enkelte af de større Lande. Det spundne Garn bliver haspet op, førend det kommer i Handelen, og som Grundmaal gjælder Haspens Omfang, der ikke ganske or den samme i de forskjelligc Lande. Det engelske Maskinhørgarn, som er det vigtigste for vor Handel, op vin des paa Hasper af 2\ Yards Omfang, og 120 Omgange bindes ind i et Fed (Eng. Lea), som altsaa indeholder en Traadlængde af 300 Yards. Garnets Numer angiver kun, hvormange Fed der gaar paa et engelsk Pund, saa at 1 Pund Garn paa 40 Fed, altsaa Nr. 40, udgjør en Traad længde af 40 x 300 = 12,000 Yards. Il- vigtigste Inddelinger ere forøvrigt følgende, a. Engelsk Pakning: 10 Leas = 1 Hank (Streng) = 3,000 Yards 20 Hanks = 1 Bundle (Bundt)..............= 60,000 » 6 Bundles = 1 Pakke . = 360,000 » b. Skotsk Pakning: 1 Heer à 2 Cwts.......= 600 » 6 Heers = 1 Hank . . . = 3,600 » 4 Hanks — 1 Spindle. . = 14,400 » c. Irsk Pakning: 12 Leas à 300 Yards = 1 Hank................= 3,600 » 20 Hanks = 1 Bundle . . — 82,000 » d. Preussisk Pakning: 10 Gebinde à 300 Yards = 1 Strähn..........= 3,000 » 4 Strähne =1 Stück . . = 12,000 > 60 Stück = 1 Schock . . = 720,000 » e. Fransk Pakning: 1 Fil = 2,28 Meter . . . = 2% » 120 Fils = 1 Echevette. . = 300 » 12 Echevettes = 1 Eche- veau ......................= 3,600 » 100 Echeveaux — 1 Paquet = 360,000 » I foranstaaende Beregninger er den oprin- delige Ophaspning af 120 Omgange i hvert Fed lagt til Grund; der forekommer imidlertid i den nyere Tid ogsaa engelsk Maskingarn med kun 90 Omgange i hvert Fed, og Indholdet stiller sig da saaledes : 1 Packet = 25 Bund- les = 50 Hanks = 600 Leas — 54,000 Threads = 135,000 Yards. Da Numrene betegnes ved det Antal Fode som der gaar paa et engelsk Pund, vil det altsaa gjøre endel Forskjel paa Finheden og Eækkeevncn af det samme Numer, om det har 120 eller 90 Omgange i hvert Fed, saa at det er af Vigtighed ved Indkjøb baade at undersøge Garnets Qvalitet og Traadenes Antal i et Fed. I Frankrig mimereres der dels efter det engelske og dels efter det metriske System. Efter det sidstnævnte betegner Garnnumeret, hvormange Kilometer (à 1000 Meter) der inde- holdes i et halvt Kilogram eller et dansk Pund. Det metriske Numer udgjør 0,3 af det engelske Numer, saa at t. Ex. det en- gelske Nr. 30 vil være ligt det franske Nr. 9. Omvendt giver et fransk Numer ved at mul- tipliceres med 3,33 det tilsvarende engelske. I Böhmen, Mähren eg Schlesien betegnes ofte Finheden af Haandspindet efter det An- tal Stykker, som man kan omfatte med Tom- mel- og Pegefingeren, t. Ex. dreistückgriffig, vierstückgriffig etc. Efter det Brug, hvortil Hørgarnet er be- stemt, gives det forskjelligc Benævnelser, saasom Kjedegarn, som er fastere snoet, Islætgarn, som er lettere og blødere snoet,