Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hørlilie. 836 Høsttidløs. og Lodgarn, der er fint og kun lidet snoet og mest anvendes til Traad; det fineste, som anvendes til Kniplinger, kaldes Kniplegarn. Bielefeidergarn udmærker sig ved sin God- hed og Finlied og bruges mest til de be- kjendte Bielefelderlærreder; dog udføres der ogsaa endel deraf til Udlandet. Hollandsk Garn er ogsaa af anerkjendt Godhed og for- arbeides mest i selve Landet til Lærred og [ Kniplinger. Det engelske Maskingarn spin- : des mest saaledes, at det egner sig til Kjede- garn; af Hør kaldes det Flax eller Line og S benævnes sædvanlig Cut Line, naar dot er spundet af Hør af indtil 25 Ctm. Længde, og Long Line, naar det er spundet af læn- gere Hør. Garnets Godhed bedømmes efter dets Jevnhed, Fasthed og Styrke; det bør have en glat Overflade og er af mindre god Qvalitet, naar det har et laaddent Udseende og er besat med mange fremstikkende Haar. Det af Blaar spundne Garn kaldes i England Tow og anvendes hovedsagelig til Islæt. — Traad kalder man det til Syning, Strikning, Bobinetvævning og Knipling, men sjeldnere til egentlig Yævning bestemte tvundne Garn, der er stærkere, rundere og haardere end det utvundne. Tvindingen foregaar sædvanlig i Tvindemøller, hvor 30—40 eller flere Sæt Traade tvindes paa éngang; Linncdtraad be- staar som oftest af to Traade, der ere snoede om hinanden i modsat Retning af den, hvori de enkeltvis ere snoede, imedens Bomulds- traad sædvanlig bestaar af fem, sex eller flere. De nyere Tvindemaskinor ligne i Con- structionen Waterspindemaskinerne, idet de bære Spolerne med Garnet paa et Stel, foran hvilket Traadspindlerne, der gjøre 4 à 5000 Omdreiningcr i Minutet, ere anbragte. Do Garntraade, som skulle sainmentvindes, gaa samlede igjennem en lille Staaltraadsring og derefter igjennem Trække valser til Spind- lerne, imedens de stadig befugtes. Særlig bekjendt for sin Godhed er den brabantske og flanderske Traad, som anvendes til de fineste Brüsseler Kniplinger; en sværere smuk Traad erholdes fra England, Skotland, Frank- rig og Bøhmen, ligesom ogsaa fra Sachsen. Traad gives i Regelen det samme Numer som de enkelte Garntraade, hvoraf den er tvunden; den forekommer dels bleget og dels ubleget, og den til Syning bestemte Traad bliver ofte farvet og appreteret ved at træk- kes igjennem en tynd Opløsning af Gummi, Lim eller Husblas. Af Hør- og Hampegarn indførtes i Aaret 1876 til Norge c. 600,000 Pd., imedens der udførtes af Landets egne Producter c. 53,000 Pd. — Sverig indførte i 1876 c. 300,000 Pd. utvundet Garn og c. 70,000 Pd. Traad, ime- dens der næsten Intet udførtes. — England indførte i 1876 c. 3% Mill. Pd. Hørgarn, næsten alt fra Belgien, men udførte i samme Aar c. 2x/2 Mill. Pd. Hørgarn og 2% Mill. Pd. Sy traad foruden hen ved 17 Mill. Pd. Jutegarn. Hørlilie (Phormium tenax) er en paa Nyseeland og flere af Sydhavsøerne voxende perennerende meget smuk Plante, som man ogsaa har forsøgt paa at dyrke enkelte Ste- ! der i England og Frankrig, dog uden at op- naa noget heldigt Resultat. Den skyder af den kjødfulde, tykke Rodstok 5—6 Meter lange, toradede og sværdformede Blade, samt en høi Stengel, der bærer en Mængde gule Blomster. Bladribberne ere meget seige og lade sig ikke let sønderrives paatværs, ime- dens de med Lethed kunne spaltes efter Længden. Tørrede ere de glinsende straa- gule, men blive ved at tilberedes sølvhvide og silkeagtige. Trævlerne heraf give den saakaldte nyseelandske Hør eller Hamp, og- saa kaldet Sølvhamp eller amerikansk Hamp; men de ere næsten forsvundne af Handelen, da de ikke ere anvendelige til finere Stoffer og de til grovere Arbeider let kunne erstat- tes af andet Materiale. De spindes af Reb- slagere ligesom Hamp, og af Garnet har man forfærdiget Tougværk, Snore, Gjorder, Seil- dug, Klokkestrenge etc., og ved at blande dem med andre Trævler har man fremstillet smukke, glinsende Stoffer deraf; men Fabri- katet er dog ikke saa varigt og stærkt som det af Hamp vævede. Den nyseelandske Hamp forvexles forøvrigt ofte med den fra en ganske anden Plante stammende Manilla- hamp (s. d.), hvormed den ogsaa har megen Lighed. Horlærred s. Lærred. Hørsilke (Cuscuta), T. Flachsseide, Filzkraut, er en næsten bladløs Snylteplante med slyngende, grenede, rødlig hvide Steng- ier og smaa kjødagtige, tæt sammenhobede Blomster uden Lugt og af en skarp, jharpix- agtig Smag. De voxe parasitisk paa andre Planter, saasom paa Humle, Kløver, Nælder, Hør etc. og anrette ofte Skade paa Kløver- og Hørmarkerne. De anvendes undertiden som Husmiddel i Medicinen som et afførende og urindrivende Lægemiddel. — I Danmark findes 4 Arter vildtvoxende Hørsilke, nemlig '• Kløversilke (Cuscuta Trifolii), Lyngsilke (C- Epithymum), Humlesilke (C. europæa) og’ egentlig Hørsilke (C. Epilinum). Denne sidste har i den nyere Tid udbredt sig mere og mere som en meget skadelig Ukrudts- plante for Hørmarkerne, der undertiden kunne være i den Grad ødelagte deraf, at Land- manden ikke finder det lønnende at ruske Hørren, men nedpløier den eller afhugger den med Leen og lader den henligge son] Gjødning paa Marken. Den kaldes her i Landet i daglig Tale Skurv. Den er udbredt ovor hele Europa med Undtagelse af Rusland, og Landmanden vil derfor kun sikkre sig imod denne fordærvelige Ukrudtsplante ved at benytte russisk Hørfrø tilSaaning; skulde den alligevel vise sig i Hørmarker, som ere besaaede hermed, vil det kun være et Be- vis paa, at Saafrøet ikke har været ægte. Horurt s. Torskemund. Høstrødt er den ordinaireste Sort af den i Schlesien under Navn af Breslauer- Rødt tilberedte Krap (s. d.). Høsttidløs (Colchicum autumnale), T. Zeitlose, er en baade i Haver dyrket og paa fugtige Enge i Mellem- og Sydeuropa vildt- voxendo Giftplante, som omEfteraaret bærer blegrøde Blomster, efterat de grønne Blade