Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Høsttidløs. 887 Ibenholt. ere henvisnede; Løgknolden overvintrer under Jorden og skyder om Foraaret Blade; henad Efteraaret vise Blomsterne sig, hvoraf Frøene fremkomme. Den ægrunde, af en brun Skal omgivne Løgknold føres i Apothekerne af- skrællet og enten hel eller skaaren i Skiver under Navn af Tidløsrod, Bulbus eller Radix Colchici; den er indvendig hvid og kjødfuld, har i frisk Tilstand en modbydelig Lugt og en først sødlig, men derefter skarp og krad- sende Smag, og indeholder navnlig Stivelse og et Alkaloid Colchicin, som af nogle Che- mikere ansés som identisk med Veratrin. Colchicin danner farveløse Prismer og Naale uden Lugt og af en meget bitter og krad- sende, men ikke brændende skarp Smag som Veratrin; den bevirker heller ikke Nysen saaledes som sidstnævnte. Knoldene bør op- graves i Blomstringstiden, da de i dem inde- holdte Stoffer paa denne Tid ere mere virk- somme end til andre Tider af Aaret. — Plantens Frugt er en 5 à 6 Ctm. lang og 2 à 4 Ctm. bred og tyk, stump trekantet, gul- brun, oppustet Kapsel, som indeholder en Mængde smaa, pæreformede, matte, fint gru- bet prikkede, udvendig mørkebrune og ind- vendig graagule Frø af en svag Lugt og naar de ikke ere for gamle ligesom fidtede at føle paa; de besidde en skarp og bitter Smag og anvendes i Medicinen imod Gigt og som urindrivende Middel og foretrækkes i mange Tilfælde for Boden. Man fører endvidere i Apothekerne en Tinetur deraf, Tinctura Col- chici, og Tidløsvin, Vinum Colchici, samt Tidløseddike, og et af Boden og Frøet tilbe- redt vinaandigt Extract. I. Ibenholt, sort eller ægte, T. Eben- holz, Pfundholz, Fr. Bois d’ébène, E. Ebony, er det kulsorte, overordentlig faste Yed af det i Ostindien, Afrika og Vestindien hyp- pig voxende høie og tykke Ibenholttræ, Iben- holtdaddelblommetræ eller Tenduk, Diospy- i'os Ebenuiu, samt andre Diospyros-Arter, som j D. Melanoxylon, D. tomentosa og D. Ebena- Ster. Det er dog kun Træets Kjærneved, som kommer i Handelen under dette Navn, da den lyse, men ligeledes meget haarde Splint er ubrugelig, hvorfor den i Begelen borthugges førend Vedet forsendes. Det er desuden kun de ældre Træer, hvoraf det *gte, aldeles sorte Ibenholt erholdes, og en Stamme af 16 à 20 Ctm. Gjennemsnit giver sædvanlig kun et Stykke Ibenholt af 4 à 5 Ctm. Diameter. Det har en Vægtfylde af 1,21 til 1,33 og en bidende Smag, og naar det antændes, udbreder det en ikke behage- lig Lugt. Det er saa tæt og fast, at det neppe lader sig skære itu med en Kniv; dog er det ofte fuldt af Bevner, da Kjærnevedet hurtigt udtørres, ligesom det ogsaa er til- bøieligt til at springe itu. For lettere at kunne forarbeide det lægger man det ofte først i Vand i et Par Aar; men det mister dog ikke derved sin Tilbøielighed til let at springe. Det bedste I. kommer fra Ceylon, Madagascar og Mauritius. Disse Sorter ere aldeles sorte, imedens de andre mere ordi- naire Sorter i Almindelighed ere af en min- dre ensartet Farve og ofte ere gjennemdragne af brune Striber. Ibenholt fra Øen Mauritius ansés for at være det bedste og kommer i Stykker af 15—35 Ctm. Tykkelse og 20—60 Ctm. Længde, imedens det fra Ceylon, som .1. Hjorth: Varelexikon. ikke er saa fint og dybt sort, kommer i Han- delen i endnu tykkere Klodse. Fra Mada- gascar erholdes en Sort af dyb sort Farve under Navn af Sandraha, som lader sig po- lere smukkere end de andre Slags. I Ame- rika er navnlig det mexicanske Ibenholt fra Omegnen af Tampico bekjendt for sin God- hed. En Art stribet Ibenholt med sort Splint erholdes af Di ospyros montana. Der forsøges oftere paa at udgive flere indenlandske faste Træsorter, saasom Pære- og Blommetræ, Avnbøg, Guldregn, Egetræ etc. for ægte Iben- holt ved at gjennemtrække dem med Jern- beitse og Campecheafkog; men det ægte kan dog let kjendes ved sin aldeles ensartede sorte Farve og sin Fasthed og Tyngde, lige- som ogsaa ved den Omstændighed, at dets Aarringe næsten ikke kunne opdages med det blotte Øie. — Paa Grund af sin Finhed, Fasthed og den smukke Politur, som det modtager, anvendes Ibenholt til alle Slags Dreierarbeider og finere Snedker- og Instru- mentmagerarbeide, saasom til Fløiter, Klari- netter, Fortepianotaster og forskjellige Dele af andre Instrumenter, til Knivskafter, Pibe- rør,- Haandgreb paa Sølvgjenstande og chi- rurgiske Instrumenter, Dørgreb og Tomme- stokke etc. Foruden det ovenfor beskrevne ægte Iben- holt forekommer der i Handelen under samme Benævnelse flere andre Træsorter, af hvilke de vigtigste ere følgende: Bl aat I. vil findes omtalt under Purpurtræ. — Grønt eller amerikansk I. ogsaa kaldet Aspalattræ eller uægte Pokkenholt, stammer fra et i Vestin- dien voxende Træ, Aspalatus ebenus; det har en mørk, brunliggrøn Farve, er ligesaa fast 22