Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ichthyocolla. Ilderskind. og endnu tungere end det sorte Ibenholt, og anvendes især til indlagt Snedkerarbeide. En udmærket smuk Sort heraf kommer fra Haiti; en anden med afvexlende sorte og brungrønne Striber eller aldeles sortegrønt erholdes fra Brasilien, og en meget lignende Sort kommer fra Ostindien. Under Navn af Jamaika-lbenholt erholdes fra Vestindien et fast, brunliggrønt Ved, som modtager en smuk Politur og navnlig bruges af Instru- mentmagere. Vedet af Lotustræet (s. d.) kaldes ogsaa undertiden grønt Ibenholt. — Rødt Ibenholt, ogsaa kaldet Grenadiltræ (s. d.), erholdes af et i Vestindien voxende Træ, Ebeuuni cretlcum; det har paa olivenfarvet Grund brune eller rødbrune Aarer og mørke Pletter, men forekommer kun sjelden. En anden Art rødt I. fra Øen Mauritius er rødt med mørke Striber og kommer i Handelen i Stykker af 15—30 Ctm. Tykkelse og 2% til 5 Meters Længde med en 2 Ctm. tyk Splint. — Pra Astrachan kommer undertiden en sort, halvt forstenet Træsort, som ligner Ibenholt og kaldes Adamstræ (s. d.) Iclitliyocolla s. Husblas. Idokras, Vesuvian eller pyramidalsk Granat, Cyprin, er en halvt gjennemsigtig indtil uigjennemsigtig Halvædelsten af oliven- og pistaciegrøn eller brun Farve i forskjel- lige Nuancer og med en stærk Glas- eller Fedtglans, et fuldkommen musklet Brud, en Haardhed af 6,5 og en Vægtfylde af 3,4. Den krystalliserer tetragonalt, sædvanlig søileformigt, eller i qvadratiske Pyramider eller Prismer, og bestaar hovedsagelig af Kisel- og Lerjord med Kalk, sjeldnere tillige med Magnesia, samt Jern og Mangan som farvende Bestanddele; i chemisk Henseende er den ikke meget forskj ellig fra Granat. Den findes paa flere Steder i Tyskland, Ita- lien, Ungarn, Sverig, Norge, Busland etc. og forekommer navnlig rødligbrun eller gulbrun ved Vesuv, lysgul, gulgrøn, sjeldnere brunlig i Fassadalen i Tyrol, brun ved Haslau ved Eger i Bøhmen, hvor den kaldes Egeran, grøn i Mussa-Alperne i Piemont, blaagraa i Tellemarken i Norge, hvor den ligeledes forekommer paa Eger samt ved Gaarden Eg ved Christiansand; i Norge kaldes den lige- ledes Egeran eller den smukke kobberholdige himmelblaa Cyprin. I Sverig findes den fremdeles ved Tunaberg og ved Mæntzæla i Finland. I Ural forekommer der smukke grønne Varieteter. Ved Schwarzenberg i Sachsen findes en grøn I. med brune Stri- ber. Andre Varieteter med særlige Navne ere: Loboit fra Omegnen af Gökum ved Dannemora i Sverig, Sommerviliit fra Vesuv, Xanthit fra Omegnen af Newyork ved Sand- fort, i store, græsgrønne Krystaller osv. Den grønne eller brunlige sælger man i Italien under Navn af vesuviske Ædelstene eller Gemmer, og den forekommer ogsaa i Hande- len som italiensk Hyacinth eller Chrysolith, men skj eines fra de ægte Stene af denne Art ved en mindre livlig Farve. De rene og mest gjennemsigtige Stene slibes i forskjel- lige Former til Smykkestene. Idrlsolie, Græsolie eller Citronelle- Olie er en ved Destillation med Vand af et i Ostindien, Arabien og ved Cap voxende Græs, Andropogon Pachnodes, udvunden, svagt gul- agtig, meget vellugtende Olie, som navnlig erholdes fra London; den kaldes undertiden tyrkisk Geraniumolie. Det nævnto Græs dyrkes flere Steder, navnlig paa Ceylon, for at udvinde Olien, som sædvanlig forsendes fyldt paa Porterflasker til England, hvor den sælges under Navn af Lemongræsolie eller ingefærolie. Den anvendes til Parfumerier og vellugtende Sæber, ligesom den ogsaa hyppig benyttes til Forfalskning af Bosen* og Geraniumolie. Igler s. Blodigler. Ignatius beniner eller Ignatsbonner (Fabæ Ignatice eller F. Sancii Ignatii, in- dices eller febrifugæ, Semen S try cimi Ig- natii) ere Frøene af en i Ostindien og navn- lig paa Philippinerne voxende, træagtig Busk, Ignatia amara eller Strychnos Ignatii; de kaldes i Ostindien Igasur. De ere saa store som en Hasselnød, forskj elligtformede, for det meste ovale, tre- eller firkantede, med stumpe Kanter, forsynede med en Navle, paa den ene Side mere hvælvede end paa den anden, brunliggraa og delvis overdragne med et fastsiddende, filtagtigt Dække, indvendig smudsiggule og glinsende, meget haarde, halvt gjennemskinnende og hornagtige, saa at de kun med Vanskelighed lade sig pulve- risere. Hele Frugten er et græskaragtigt Bær, som under en haard, træagtig Skal indeholder en bitter Marv, hvori findes 20 eller flere Frø, der ligge tæt paa hverandre og sidde fæstede sammen paa en Frøstol. De have en længe vedvarende, bitter Smag, ere stærkt narkotisk giftige og fremkalde selv i smaa Dosisser Svimmelhed, Opkastning eller Krampe. De indeholde en større Mængde Strychnin (1,2 pCt.) end Bræknødder (s. d.), men mindre Brucin. De anvendes fortrins- vis i Homøopathien. Undertiden bæres de ogsaa om Halsen trukne paa Snore til Be- skyttelse imod Migraine og Feber. Ihlen, Ijle eller Yles kaldes i Holland de efter Legetiden fangede, ordinaire Sild uden Melk eller Eogn. IkakoMommer s. Guldblommer. Ilderskind, T. Iltisfelle, Fr. Peaux de putois, E. Fitchet-skins, erholdes af den i de tempererede og kolde Lande baade i den gamle og den nye Verden levende, til Maar- familien henhørende almindelige Ilder, Mu- stela infiori ns. Det er meget tæthaaret, paa Byggen sortagtigt, mørkt kastaniebrunt eller gulbrunt, paa Bugen hvidligt, paa Brystet, Fødderne og Halen sort; det har en stærk, ubehagelig Lugt ved sig, som ikke engang taber sig ganske efter Forarbeidelsen. Det er smukkest og fyldigst om Vinteren og lug- ter da ogsaa mindre stærkt. Det henregnes kun til de ringere Sorter Pelsværk og be- nyttes sædvanlig til ordinaire Kantninger, til Foer og Huer for Landbefolkningen etc., og af de lange Hale- og Ørehaar forfærdiger man Pensler. De siberiske Ilderskind have tættere og lysere Haar end de almindelige og forekomme ogsaa undertiden ganske hvide.