Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ilicin. 339 Indigo. De bedste og dyreste ere imidlertid de tyr- kiske fra Kaukasus og Taurien, med lange, sorte, silkeagtige Haar. Skindet af den vir- ginske eller indiske Ilder, som ogsaa kaldes amerikansk Zobel, har meget smukke og fine, lysebrune Haar og kommer over'England fra Canada og de nordlige Egne af de forenede Stater. Dette Dyr ligner ikke de europæiske Ildere, da det er mere end dobbelt saa stort og lever i Skovene; det har større Lighed med Yielfrasen og har et tæthaaret, smukt, mørkebrunt Skind, som betales høit i Rus- land, hvor det benyttes meget til Ilerrepelse. — Desuden forekommer der endnu den stri- bede Ilder, Mustela zorilla, fra Sydafrika, med uregelmæssige, sorte og hvide Striber, og den plettede eller tigrede Ilder, M. sar- matica, som navnlig lever i det sydlige Rus- land imellem Don og Wolga; den har et lyst kastaniebrunt, noget korthaaret Skind med hvidgule Pletter, der afgiver et let Pelsværk, som især benyttes i Polen. Ilicin er et bittert, indifferent Stof, som findes i Bladene af den almindelige Christ- torn, Ilex aquifoliuin, og anvendes undertiden som Surrogat for Chinabark; det er et brun- gult, gjennemskinnende, bittert smagende Stof, som er uopløseligt i Vand, men opløse- ligt i Spiritus. Af Bladene udvindes ligele- des et Farvestof, llixanthin, straagule Naale- krystaller, som lade sig opløse i varmt Vand og Alkohol og anvendes til Farvning af beit- sede Tøier. Ilipeolie er Navnet paa en i Ostindien af Frøene af flere Arter Bassia udvunden Olie af grønliggul Farve og en i Begyndel- sen mild, men senere skarp Smag; den be- nyttes ligesom Olivenolie. llixanthin s. ilicin. Imitier s. Ammoniak. Immorteller s. Evighedsblomst. Imperial er en russisk Guldmynt, som er lig 10 Rubler Guld af Finhed 22 Karat eller 10 Rubler 80 Kopek Sølv. Hyppigst forekomme Halvimperialer, som have den halve ovennævnte Værdi, men som i daglig Tale kaldes Imperialer. Inch er den engelske Tomme ; 100 Inches = 97 danske Tommer. Indiennes kaldtes oprindelig nogle fine, trykkede Kattuner eller Sirtser, som kom fra Ostindien og senere eftergjordes i England og Frankrig. Endnu fabrikeres der under dette Navn, især i Frankrig og Schweiz, ligesom ogsaa i Tyskland, nogle fine, tætvævede, tærnede og stribede Bom- uldstøier, ligesom ogsaa nogle meget lette Bomuldsstoffer, der fremkomme ensfarvede eller trykkede med smukke, flerfarvede Møn- stre som Sirtser. Benævnelsen bruges nu ogsaa om de røde Schweizer Stoffer, der især fabrikeres i Glarus og Wintherthur, saavel ensfarvede som trykkede med mange Farver. De anvendes til Gardiner, stukne Sengetæp- per, Slobrokke og til Børnekjoler, medens de franske Indiennes mest benyttes til Dame- kjoler. Indigo, det bekjendte, holdbare, mørke- blaa Plantefarvestof, var allerede kjendt og benyttet i Oldtiden i Ostindien, men de tid- ligste bestemte Efterretninger derom haves først fra det sextende Aarhundrede. Indigo kan fremstilles af mange forskj ellige Planter, men det findes langtfra altid i saadan Mængde eller Renhed deri, at det kan betale sig at fremstille det deraf. Det findes saaledes navnlig i forskjellige Indigofera-Arter, i Vaid, i Polygonum tinctoriuiii, Asclepias tingens, Spilanthes tinctoria, Tankervillia Cantonensis, Mercurialls annua og percnnis etc. Det kan fremdeles udskilles ' af Hesteurin osv. Tid- ligere anvendte man til Blaafarvning Va id (s. d.), som dyrkes i flere Lande, navnlig i Tyskland, og som ligeledes indeholder et blaat Farvestof, der dog langtfra er saa smukt og livligt som Indigoblaat. Dette sidste er nu en meget betydelig Handelsartikel og er- holdes fra flere Lande i en stor Mængde Sorter, der alle tilberedes af Bladene af for- skjellige Arter af Anil- eller Indigoplanten, indigofera; af disse dyrkes og anvendes navn- lig følgende: 1) Den almindelige “Indigoplante eller Farverindigo, Indigofera tinctoria, hører oprindelig hjemme i Ostindien, navnlig i Bengalen, paa Malabar, Madagascar, Réunion og Mauritius, men er forplantet til Vestin- dien og Sydamerika. Den bliver 65 Ctm. indtil 1114 Meter høi, har uligefinnede, grønne og blaalig anløbne Blade og smaa, klasefor- mig siddende, røde eller hvidlige Blomster. Den afgiver megen Indigo, men ikke af den bedste Sort. Den forekommer i to Arter, nemlig den langfrugtede, I. Sumatrana, med 8—10 Frø i hver Frugt, og den kortfrugtede, I. Guatimala, som kun har 3—4 Frø. — 2) Ostindisk eller Anil-indigo erholdes af den baade i Ost- og Vestindien dyrkede, buskag- tige Anilplantc, Indigofera Anil, som naar en Høide af l1/4—2 Meter og har ligeoverfor hinanden siddende, ægformede, paa Oversiden grønne og paa Undersiden næsten sølvhvide, svagt behaarede Blade, korte Blomsterklaser og seglformede, opadbøiede Bæller, som inde- holde 6—8 stumpt firkantede Frø ; den blom- strer sædvanlig to Gange om Aaret. Navnet Anil eller Kil stammer fra det indiske Nila, som betyder blaa. — 3) Den tofrøede Indigo, Indigofera disperala, voxer i Ostindien og Amerika, ligner tildels den forrige og afgiver et fortrinligt Product, navnlig den bekjendte Guatimala Indigo. — 4) Den solvglinsende Indigo, Indigofera argentea, fra Ægypten, Arabien og Ostindien er en lav Buskplante med mørkegrønne, sølvfiltede Blade og pur- purrøde Blomster; den giver en meget smuk Indigo, men indeholder mindre deraf end de andre Sorter. — 5) Indigofera pseudotinctoria, som ligeledes voxer i Ostindien, skal afgive den smukkeste og bedste Indigo. Naar Indigoplantens Blomster ere nærved at springe ud, hvilket sædvanlig er Tilfældet i den sidste Halvdel af Juni eller Begyndel- sen af Juli, afskæres Planten 6—8 Ctm. over Jorden, hvilket senere gjentages endnu en- gang ; i Amerika høster man saaledes 2 Gange, i Ostindien 3—4 Gange aarlig. Det første Snit giver imidlertid den meste og bedste 22*