Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kabliau. 876 Kabliau. Hovedet, Rygraden og Indvoldene borttages; de opskæres helt, saa at de kun hænge sam- men ved Halen, og udbredes, for at de bedre skulle tørres i Luften, paa dertil indrettede Rammer; de kaldes da ogsaa Fladfisk, og den bedste Sort Høkkerfisk. De magre Fisk op- skærer man ikke helt, saa at de tildels be- holde deres Form, og de benævnes derfor ogsaa Rundfisk eller fortrinsvis Stokfisk. Yed at behandles paa denne Maade vilde de tykke og fede Fisk ikke blive tilbørlig gjennemtørrede og derfor let fordærves. Det er imidlertid kun i de nordlige Egne af Norge med deres skarpe og tørre Luft, at Tørfisken tilberedes paa en af disse to Maa- der, som det ikke vilde være muligt at an- vende i de sydligere Egne, saasom ved Ber- gen etc. Den saltede Torsk deles sædvanlig i to Stykker og lægges lagvis i Tønderne; enten forsendes den da saaledes uden videre Behandling, eller den undergives en .gjenta- gen Yaskning og Tørring og nedpakkes igjen i Tønderne med lidt Salt, hvilken sidste Tilberedelsesmaade afgiver den bedste Sort. j Til Klipfisken tager man ligeledes kun store og fede Fisk ; de undergives først den samme Behandling, og efterat de have ligget 2—3 Uger anden Gang i Saltet, tørres de paa Klipperne langsmed Kysten, hvorefter de samles i Bunker og betynges med Bræder og Stene for at presses glatte. Yed Regn og fugtigt Yeir under Tørringen taber Fi- sken meget i Udseende og Yærdi, idet den let bliver blød og gullig; man kalder den da Klippekuller. Foruden den almindelige Kabliau forekom- mer endnu følgende Arter : 1) Rødtorsk eller Taretorsk, den egentlige Torsk (Gaclus Cal- larias), bliver kun c. 60 Ctm. lang og har en i det Rødlige spillende Farve; den for- sendes enten saltet og nedpakket i smaa Tønder eller tørret og kaldes da Titling. Begge disse Arter fanges hyppig ved Norges Kyster, men forbruges mest i Landet eller afsættes til Sverig. 2) Kullerne, i Norge kaldet Kolje eller Hyse (Gr. Æglefinus), E. Haddock, Fr. Aigrefin, er noget mindre end den forrige, men kan dog naa en Længde af 1 Meter og derover og en Vægt af 10—12 Pd. 3) Glysen (Gr. minutus), ogsaa kaldet Dvergtorsk og i Norge Kålje, E. Poor, Fr. Petite morue, Caplan, ligner Torsken, men bliver kun % Meter lang, har et velsmagende og let fordøieligt Kjød og forekommer hyp- pig i Middelhavet samt ved Sydenglands og Norges Kyster, men ikke ved de danske. 4) Hvidlingen (Merlangus vulgaris), E. Whi- ting, Fr. Merian, fanges i Mængde ved Eu- ropas vestlige Kyster ; den er graaliggrøn med messingfarvede Sidestriber og under Bugen sølvhvid, kan naa en Længde af J/2 Meter og en Vægt af indtil 2—3 Pd. Den har et fint og let fordøieligt Kjød. 5) Seien, Graaseien, Kalmundtorsken eller Kollemulen (.Merlangus Qarbonarius, M. virens) E. Coal- fish, lever i Farvandene lige fra Nordpolen ned til Frankrigs Vestkyst; den staar tilbage for Torsken i Størrelse og endnu mere i Vægt, men bliver dog stundom indtil U/2 Meter lang og kan veie over 20 Pd. Ryg' gen er blaasort med hvide Sidelinier og Bu- gen hvid; den lever i store Stimer, Yngelen altid nærved Kysterne. Den afgiver et sundt Næringsmiddel, men er ikke saa velsmagende som de andre Torskearter. Den ganske unge Fisk kaldes i Norge Mort, den noget ældre Pale eller Smaasei og den over 1 Aar gamle Sei eller Graasei. 6) Lubben (Merlangus Pollachius), Norsk Lyren, E. Whiting pollack, Fr. Merian jaune, lever ved de norske, dan- ske og engelske Kyster samt i Middelhavet; den bliver sjelden over \ Meter lang og har et ret velsmagende Kjød, der ligner Hvidlingens. 7) Kulmulen (Merluccius vul- garis), Norsk Lysing, E. Hake, Fr. Merluche, er c. 1 Meter lang og lever mest ved Eng- lands og Frankrigs Kyster, men forekommer kun sjelden i de norske og danske Farvande. Den afgiver frisk kun en daarlig Føde, da dens Kjød er «grovt, blødt og ligesom slimet, og den tilberedes derfor sædvanlig til Tør- fisk; den har sølvglinsende Sider og Bug og j er sort indvendig i Gabet. 8) Langerne eller Lakerne (Lota), E. Ling, Fr. Lingue, Molve, ere almindelige ved hele den norske Kyst, ligesom ogsaa ved Englands og Frankrigs Kyster; hos os fanges den saavel i Kattegat- tet som i Vesterhavet, navnlig ved Skagen, men ikke i Sundet eller Belterne. Den al- mindelige Lange (Lota Molva) er graabrun paa Ryggen og Siderne og hvid under Bu- gen, naar en Længde af 1 indtil 2 Meter og afgiver kun en maadelig Spise fersk, hvorfor den sædvanlig tilvirkes som Klipfisk; dens Lever indeholder meget Tran og dens Svøm- meblære bruges til Fiskelim. Den anvendes hyppig i tørret Tilstand som Skibsproviant, da den skal kunne holde sig længere end de andre Torskearter, og efter Qvaliteten indde- ler man den da i Blanklanger (Hvid- eller Sortlanger), Skrue- eller Skrinlanger og Ud- skudslanger. Den afgiver tilligemed den almindelige Kabliau den i Handelen bekjendte Bergfisk. Laken eller Kvabben (Lota vul- garis) er en Ferskvandsfisk, som lever i Ind- søerne og Floderne i næsten hele Europa; i Danmark forekommer den sjelden og kun i enkelte større Søer, som Fur-Sø, Sorø-Sø, Tis-Sø, Skanderborg-Søer. Den kan naa en Længde af indtil 1 Meter og en Vægt af 10 Pund. Kjødet er hvidt og velsmagende og Leveren ansés som en Délicatesse. 9) Brosme- Torsken eller den britiske Torsk (Brosmius) findes navnlig ved Norge, Island og Færøerne ; den er graabrun paa Ryggen og hvid under Bugen, er c. 1 Meter lang, har et temmelig fast og haardt Kjød og tilvirkes mest som Klipfisk, men forsendes ogsaa ofte saltet. — Foruden de forannævnte Hovedarter skjelner man i Handelen imellem forskjellige Under- afdelinger, som ofte benævnes efter de Lande, hvortil Fisken skal forsendes; navnlig sorte- rer man Rødskjæren i dansk, hollandsk, Ham- borger, Lübecker etc. — Tidligere henreg- nede man Kahliau og Torsk til to forskjel- lige Arter; den bekjendte danske Ichthyolog H. Krøyer henfører dem imidlertid til én og samme Art og paaviser, at der ingensomhelst