Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kadinolie. 378 Kaffe. den norske Bogn (s. Fiskerogn), som ned- pakkes i smaa Tønder paa c. 212 Pd. ; en saadan Foustage indeholder sædvanlig Eognen af 150 Kabliauer. Ogsaa Torskens Indvolde opbevares i Salt for at tjene som Madding ved Kabliaufangsten og Fiskens Lever afgi- ver en fortrinlig Tran, som især bruges i Hvidgarveriet, men ogsaa til Belysning samt i Medicinen (s. Levertran). Svømmeblæren, som kaldes Sundemaver, var i ældre Tider en yndet dansk Eet, men spises nu kun af Fiskerne i nogle Egne, ligesom man ogsaa deraf tilbereder en meget god Lim. Salget af Stokfisk sker dels efter Vægt og dels, navnlig naar den er tørret, efter Stykke- tal. I England og Nordamerika sælger man den efter Centner, i London sælges ogsaa den tørrede efter Storthundrede à 124 Stk., i Amsterdam pr. 100 Kilogram og den sal- tede pr. Tønde paa 600 gamle Pund, og man skj elner da imellem, om den er nedlagt i tørt Salt eller i Lage. I Hamborg sælges den tørrede pr. 100 Pd., den saltede pr. Tønde à 600 Pd. ; i Norge er den alminde- lige Yægt for Fisk en Yog = 36 danske Pund. — Stokfisk afsættes mest til alle ka- tholske Lande, saasom Frankrig, Spanien, Portugal, Italien og navnlig Brasilien, især i Fastetiden, og den er derfor en vigtig Han- delsartikel ; alene Spaniens aarlige Forbrug deraf udgjør over 5 Millioner Centner. Og- saa til det Indre af Tyskland forsendes der mange, enten løse eller i med Tøndebaand omvundne Baller, og i Kystegnene, hvor Fi- sken fanges, spises de i Mængde friske. Kadinolie, ogsaa kaldet Oleum cadi- num s. Cadinolie. Kafte kaldes de bønneagtige Frøkjærner af Kaffetræet, Cotica arabica, hvis oprindelige Hjem er Abyssinien, og navnlig Landskaberne Enarea og Kaffa, imellem 6 og 8° nordlig Bredde, hvor det endnu i vild Tilstand dan- ner hele Skove. Først henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede blev det forplantet til det sydlige Arabien og Hollænderne bragte i 1690 Kaffen til Java og Surinam. 1720 anlagde Franskmændone de første Plantager paa Martinique og 1772 paa Cayenne. Se- nere er Kaffetræet forplantet til næsten alle tropiske Lande ; det dyrkes nu baade i Asien, Afrika og Amerika i alle Lande, hvis aarlige Middeltemperatur ikke er lavere end + 10° C., men det trives bedst, naar Middeltempe- raturen er 27—28° C. og det voxer bedst i en lidt fugtig Jordbund. Alle Forsøg paa at dyrke Kaffetræet i det sydlige Europa ere hidtil mislykkede. Det er et af de tropiske Landes smukkeste Træer, naar i vild Tilstand en Høide af 6—8 Meter, men som dyrket neppe Halvdelen heraf; det har en slank Stamme med mange hverandre krydsende Grene, som aftage i Længde opad, saa at Træet har en pyramidalsk Form, har et meget fast Ved og en graalig brun, ridset Bark, der med Aarene bliver mørkere. Det er grønt hele Aaret igjennem, og de 12—18 Ctm. lange og 4—6 Ctm. brede, kortstilkede og modsatte, glinsende, stedsegrønne Blade have Lighed med Laurbærblade. De hvide, jasminagtigt vellugtende Blomster sidde 4—8 sammen i smaa Skjærme i Bladhjørnerne og efterlade en kirsebærlignende, aflang rund, i moden Tilstand brunrød Frugt med et slimet Kjød, som har en modbydelig Smag og som sædvanlig indeholder 2, undertiden ogsaa kun 1, i en tynd, pergamentagtig Hinde indhyl- lede, ovale, paa den ene Side hvælvede og paa den anden Side flade og med en dyb Fure paalangs forsynede Frø, der ligge med den flade Side imod hinanden; undertiden forekomme de i Handelen saaledes forenede og omgivne af den ovennævnte Hinde. Træet blomstrer to Gange om Aaret og har næsten altid Blomster, modne og umodne Frugter, hvorfor man ogsaa kan høste Kaffen flere Gange om Aaret. Allerede i det tredie Aar bærer et Træ 1—1 */2 Pund Bønner, og i det femte Aar giver det størst Udbytte; det kan vel blive 25—30 Aar gammelt, men allerede i en Alder af 10—12 Aar giver det et langt ringere Udbytte, og naar det er 12—15 Aar gammelt, bliver det derfor sædvanlig afhug- get tæt ved Eoden, hvoraf der da udvoxer nye Skud, som i det tredie Aar bærer Frug- ter; undertiden planter man ogsaa unge Træer istedetfor de omhuggede. De i Ara- bien opelskede Bønner staa over alle de andre Sorter ; Høsten foretages her to Gange om Aaret ved kun at ryste Frugterne af Træerne. Den første Høst er den bedste og rigeste, imedens den anden Høst giver et ringere Udbytte og undertiden ikke fuldt modnede Frugter. Naar Frugterne ere ind- samlede, tørres de i længere Tid paa Maatter, hvorpaa de ved Stampemøller eller Stenvalser befries fra det ved Tørringen indsnerpede Kjød; efter en forøget Tørring fjernes da den pergamentagtige Hinde, som omslutter Bønnerne, ved Hjælp af Trævalser, hvorefter de yderligere renses fra Avner og itubrukne Bønner ved at sigtes og svinges. Et Træ i Arabien giver ofte 20—25 Pd. Bønner, ime- dens et vestindisk Træ ved Hovedhøsten i Mai Maaned kun afgiver 2—4 Pd. I Vest- indien blomstrer Træet ligeledes to Gange aarlig, nemlig om Foraaret og om Efteraaret; men man lader her ikke Træet naa sin fulde Høide, saaledes som i Arabien, men afskærer Kronen omtrent 2'/4 Meter over Jorden, dels fordi man antager, at det da voxer kraftigere, og dels for lettere at kunne afplukke Frug- terne. I Brasilien anvendes Frugternes Kjød til Brænde vinsbrænding, og det forkullede Affald som et værdifuldt Gjødningsmiddel. I Arabien forbruges Kjødet af Frugterne i tør- ret og malet Tilstand under Navn af Sakka eller Sultankaffe, under hvilket sidste Navn det ogsaa i de senere Aay derfra er ført til Europa og paatvinges Publikum under alle- haande Eeklamer. Fremgangsmaaden ved Behandlingen af de høstede Frugter er ikke ganske den samme i de forskjellige Lande, og Kaffens Smag og Godhed afhænger for en Del heraf, men hovedsagelig dog af Kli- maet, Jordbunden, Yeirliget og især af den Modenhedsgrad, ved hvilken man indsamler Frugterne. Fra varmere Egne og naar man lader dem blive ganske modne, ligesom ogsaa