Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kaffe. 879 Kaffe. i varmere Aar er Kaffen stedse bedre end under modsatte Forhold; den kan undertiden have en ubehagelig Smag, naar man har la- det Frugterne ligge for tykt ovenpaa hver- andre under Tørringen, saa at de ere komne i Gjæring, ligesom ogsaa naar de ere bievne tørrede for hurtigt. — Den samlede Produc- tion af Kaffe er tiltagen betydeligt i de sid- ste Decennier; imedens den for c. 40 Aar siden neppe udgjorde 2 Mill. Ctr., vil den nu kunne anslaas til over 10 Mill. Ctr. Uag- tet denne store Merproduction er der dog ingenlunde indtraadt nogen Overproduction; Kaffepriserne stige endogsaa Aar for Aar og vare i Aaret 1873 paa Hovedstapelpladsene for Kaffe, nemlig Amsterdam, London, Havre, Hamborg og Newyork endnu høiere end i Continentalsystemets dyreste Tider. Forbru- get maa derfor være tiltaget i et tilsvarende Forhold, dels fordi Jordens Befolkning er bleven større og dels fordi Nydelsen af Kaffe er bleven mere og mere almindelig. Den nyere Tids større Production er hovedsagelig en Følge af Kaffeculturens store Udbredelse 1 Vesten, navnlig i Vestindien, Mellem- og Sydamerika, og her i Særdeleshed i Brasilien. Imedens tidligere Østens Kaffeproduction næsten ganske alene dækkede det samlede Forbrug, har t. Ex. i de sidste 20 Aar Bra- silien leveret over Halvdelen af al den Kaffe, som er kommen i Handelen. Dette Lands Production kan i Nutiden anslaas til 5—6 Mill. Ctr. aarlig; derefter følger Java med c. 2 Mill, og Ceylon med c. 1 Mill. Ctr. I Aaret 1873 udgjorde hele Jordens i Hande- len komne Kaffeproduction c. 8V2 Mill. Ctr., hvoraf Brasilien afgav c. 4,21 Mill. Ctr., Java og Sumatra 1,41, Ceylon 0,85, St. Domingo 0;60, Ostindien 0,41, Venezuela 0,23, Porto- rico 0,19, Costa Bica 0,19, Guatimala 0,12, Columbia 0,10, St. Salvador 0,09, Cuba 0,03, Mokka 0,02, Menado 0,02 og de franske Be- siddelser i Vestindien og Afrika 0,02 Mill. Ctr. ' Som anført angive dise Tal kun de fra de forskj ellige Lande udførte Qvantiteter, men ikke den i selve Productionslandene for- brugte Kaffe. Omtrent 2 Trediedele af de nævnte Partier afskibedes til Europa og kun én Trediedel til de andre Verdensdele. I Europas enkelte Lande er Forbruget af Kaffe meget forskjelligt i Forhold til Indvaaneran- tallet; i Belgien udgjør det saaledes aarlig i Pund pr. Individ 8,32, i Holland 7, Norge 6 à 7, Schweiz 6, de forenede Stater 5,25, Danmark c. 5, Tyskland 4,35, Frankrig og Sverig 3,20, Østerrig-Ungarn 1,50, Italien 0,94, England 0,83 og i Portugal, Spanien og Rusland 0,25 à 0,50 Pund. Det danske Kaffeforbrug har i en lang Aarrække omtrent holdt sig paa det samme Standpunkt, imedens derimod Forbruget her i Landet af Kaffesur- rogater, navnlig Cichorie, i den sidste Men- neskealder er steget til omtrent det Dob- belte. Den Indførselstold, som de europæiske Regeringer aarlig have af Kaffe, er beregnet til c. 70 Mill. Kroner: af disse Talstørrelser vil det fremgaa, hvilken vigtig Artikel Kaffe er saavel i merkantil som i finantsiel Hen- seende. I Europa ere London og Liverpool de vig- tigste Handelspladser for alle vestindiske og amerikanske Sorter, ligesom ogsaa for Cey- lonkaffe; Amsterdam og Rotterdam for Java, Sumatra etc., hvoraf det hollandske Handels- Maatschappy halvaarlig sælger store Partier ved offentlige Auctioner, efter hvis Udfald tildels ogsaa Prisen paa andre Sorter retter sig. For Tyskland er desuden navnlig Ham- borg en vigtig Stapelplads, hvor der altid findes meget store Kaffelagere og hvor Han- delen dermed er en af de betydeligste For- retningsgrene. Ligeledes er Kaffehandelen af Vigtighed i Bremen og Triest, fra hvilken sidste By, saavel som fra Livorno, Marseille etc., navnlig erholdes den arabiske eller le- vantiske Kaffe, som dog ogsaa undertiden kommer til England over Cap. Desuden gjø- res der meget store Forretninger med denne Artikel i Antwerpen, Havre, Bordeaux etc., ligesom ogsaa Danmark har en forholdsvis stor Andel i den internationale Kaffehandel, hvilket vil fremgaa af de nedenfor anførte statistiske Data. Forsendelsen af Kaffe skér dels i Foustager, dels i Sække af grovt Pak- lærred og dels i Baller, der ere omgivne af Sivmaatter. De vigtigste i Handelen fore- kommende Sorter, ordnede efter Hovedlandene, ere følgende: 1) Amerikanske Sorter: a) Brasil, en af de vigtigste og paa Grund af dens rene og gode Smag, smukke Udseende og forholds- vise Billighed i Nutiden ogsaa mest søgte Sort, imedens tidligere Brasilkaffe i Regelen havde en ubehagelig bitter og jordagtig Smag, der i den nyere Tid har forandret sig meget til det Bedre som en Følge af den større Omhu, som der nu anvendes ved Dyrk- ningen. Den bestaar almindelig af mellem- store, blaagrønlige eller bleg gulbrunlige Bønner, men er dog hyppig afvigende herfra baade i Form samt Farve og er tildels af temmelig god Qvalitet, især den saakaldte vaskede, imedens de mere ordinaire Sorter ofte ere blandede med Smaastene og itu- brukne og sorte Bønner. Den besidder en fra de andre Sorter afvigende, eiendommelig Lugt og Smag. Den produceres i stor Mængde i Brasilien og gives Navn efter de forskjellige Provinser, saasom Campinas, Rio, Para, Maranhon, Santos, Bahia etc.; den førstnævnte Sort anses som den bedste, den sidstnævnte som den ringeste Sort, b) Ber- li ice, fra det engelske Guyana, har smaa, blaaliggrønne Bønner, en stærk Lugt og en meget god Smag. Man sorterer den i fin, blaa, middel og ordinair, af hvilke de 2de første ere omhyggelig rensede, medens de 2de sidste sædvanlig ere blandede med sorte, umodne eller itubrukne Bønner. — c) Deme- rary eller Demerara, ligeledes fra det briti- ske Guyana, har som den forrige smaa, blaa- grønne, undertiden ogsaa smudsiggrønne Bønner, en stærk Lugt og en god, kraftig Smag, som dog undertiden kan være mindre ren hos de smudsiggrønne Bønner. De to sidstnævnte Sorter forekomme kun sjelden i den europæiske Handel. — d) Cayenne fra det franske Guyana, bestaar af ulige store,