Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kjødextract. 406 Kjødsvamp. Pd. Kjød og 27,5 Mill. Pd. Piesk, imedens der samme Aar udførtes c. 225,000 Pd. Kjød og 113,000 Pd. Piesk. England indførte i 1876 af saltet Oxekjød c. 241,000 Cwts., næsten Alt fra Nordame- rika; af frisk Oxekjød c. 172,000 Cwts., lige- ledes mest fra de forenede Stater; af andet frisk eller saltet Kjød c. 93,000 Cwts. og af Kjød, præserveret paa anden Maade end ved Saltning c. 283,000 Cwts.; af Tøndeflesk (Pork) c. 352,000 Cwts., hvoraf c. 16 Tusinde fra Danmark; af frisk Svinekjød c. 26,000 Cwts., mest fra Belgien; af Sideflesk (Bacon) c. 2,8 Mill. Cwts., hvoraf c. 18,500 fra Dan- mark og af Skinker c. 352,000 Cwts., hvoraf 3,465 Cwts. fra Danmark og 327,000 fra Nord- amerika. Af indførte Kj ødvarer udførte Eng- land i samme Aar c. 19,000 Cwts. saltet Oxekjød, 10,000 Cwts. Tøndeflesk, 374,000 Cwts. Sideflesk, hvoraf omtrent Halvdelen til Sverig, og c. 4,000 Cwts. Skinker, ime- dens der Intet udførtes af Landets egne Pro- ducter. Kj od extra c t (Extractum Carnis) fremstilles ved Afdampning af klaret Bouil- lon eller Kjødsuppe; den tilberedes sæd- vanlig ved at hakke raat Kjød fint med koldt Yand, hvortil man har sat nogle Draaber Saltsyre, derefter opvarme det en Timestid og tilsidst udkoge det fuldstændig med rent Yand og fjerne den tilstedeværende Æghvide, Lim og Fedt. Yed fortsat Ind- kogning bringes dette Extract i fast Forni, hvorefter det kan forsendes og holde sig i længere Tid uden at gaa i Forraadnelse. Opløser man dette Præparat igjen i kogende Yand, erholder man en god, kraftig Kjød- suppe. Da imidlertid, som bekjendt, Kjød- suppe ikke har nogen egentlig Nærings- værdi, idet de egentlige Næringsstoffer ere forblevne i det udkogte Kjød, kan Extractet egentlig kun betragtes som et Slags stimu- lerende Næringsemne, der navnlig er et for- trinligt styrkende og oplivende Middel for Beconvalescenter, ligesom det ogsaa maa be- tragtes som et meget værdifuldt Product paa Grund af den Lethed, hvormed det kan trans- porteres. — Kjødextract forsendtes første Gang i Aaret 1865 til Europa fra Sydame- rika, hvor den første Fabrik oprettedes under Liebigs Protection i Byen Fray-Bentos i Uruguay; denne Fabrik forsender aarlig over 1 Mill. Pd. Kjødextract, til hvis Fremstilling der udfordres over 100,000 Stk. Qvæg; i Gjennemsnit giver ethvert Stykke Qvæg kun 8—10 Pd. Extract. Lignende store Fabriker findes nu flere Steder i Sydamerika, saasom i San Antonio i Texas, i Montevideo i Uru- guay (Lucas Herrera Obes & Co., tidligere Buschenthal) samt i Australien (Bagot i Ade- laide og Robertson Brothers i Baffle Croak, Queensland), hvilke alle forsende store Qvan- titeter Kjødextract til Europa, hovedsagelig over London. Man har beregnet, at der aar- lig i Brasilien og La Plata slagtes omtrent- 3 Millioner Stykker Qvæg til en Gjennem- snitspris af 35 Kroner pr. Stk., og at der ialt i Sydamerika findes c. 22 Millioner Oxer og 70 Millioner Faar. — Kjødextract inde- holder 56—66 pCt. i Alkohol opløselige Kjød- bestanddele, 14—20 pCt. Yand og 12—18 pCt. uforbrændelige Salto (Askebestanddele) ; saavidt muligt bør det slet ikke indeholde Fedt. Det har i de senere Aar med Rette ganske fortrængt de tidligere i Mængde til- virkede Bouillonskager (s. Gelatine). Kjødgiimrni, Kjødlim eller Sarcocolla kaldes den størknede Saft af to i Kap og Æthiopien etc. voxende Buske, Penæa mu- cronata og P. Sarcocolla. Den blev tidligere anvendt i Medicinen, men nu kun sjelden. Den forekommer i mindre eller større, rund- agtige, hyppig sammmenklæbede Korn af gul- lig, indvendig rød eller brunrød Farve. Den er uden Lugt men udbreder ved Forbrænding en Lugt af brændt Sukker. Den besidder en skarp sødlig Smag, der har nogen Lighed med Smagen af Lakritsrod, men tillige er eiendommelig bitteragtig. Den indeholder Harpix, Gummi, Sarcocollin etc. Kjodkul (Carbo carnis) er et Pulver uden Smag, som erholdes ved at forkulle magert Kalvekjød tilligemed Ribbenene i en tilklinet Lerpotte eller i en Jerntromle- Kjødkul er et meget let, mat, brunsort Pul- ver, hvorved det adskilles fra Benkul. Det er blevet anvendt til indvortes Brug i Me- dicinen mod Kræft og Scrophler. Det inde- holder en betydelig Del kvælstofholdigt Kul og meget mindre phosphorsur Kalk end Benkul. Kjødmél kaldes de tørrede og pulveri- serede Kjødrester fra Fabrikationen af Kjød- extract, ligesom ogsaa det paa samme Maade behandlede Affald fra Slagterierne. Begge Sorter anvendtes oprindelig kun til Gjødning; men i den nyere Tid benyttes den første Sort hyppig som Foderstof og kaldes derfor ogsaa Kjødfodermél. I Sydamerika, Austra- lien og flere andre Steder findes der, som foran omtalt, store Masser af Hornqvæg, som man tidligere opdrættede og slagtede kun for at vinde Huden, Hornene, Fedtet etc., imedens man tildels lod Kjødet raadne til ingen Nytte. Først i den sidste halve Snes Aar har man efter Liebigs Anvisning paa flere Maader forsøgt at gjøre disse umaadelige Kjødmassers Ernæringsværdi frugt- bringende, dels ved hermetisk Henkogning, dels ved Fremstilling af det ovenfor omtalte Kjødextract, og dels ved at benytte de her- ved fremkomne Kjødrester ved at tørre og pulverisere dem og derefter anvende dem en- ten som Gjødning eller som Foderstof. Den sidstnævnte Anvendelse har i den nyere Tid været Gjenstand for mange Forsøg, navnlig i Tyskland, hvor man er kommen til det Re- sultat, at Kjødmél kan anses som et let for- døieligt Foderstof, der med Fordel i mindre Qvantiteter kan anvendes til Fedning af Svin og Fjerkræ eg som Tilsætning til Foderet for Faar og Køer. Det or imidlertid nødven- digt, at Kjødmelet først er givet en passende Tilsætning af Kjødsalte (Kalisalte og phos- phorsure Salte), hvilken Tilsætning ogsaa har vist sig at være tilstede i det fra Fray- Bentos i Handelen forekommende Product. Kjttdsvamp s. Bladsvamp.