Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kjødtvebak. 407 Klæde. Kjødtvebak, E. Meat beef, er et Ex- tract af Oxekjød og tilberedes i det Store i Gal- veston i Texas og flere Steder i Nordamerika. Man koger en hel flaaet og renset Oxe i en Dampkjedel i 12—15 Timer, indtil Vandet bar antaget Consistents som Theriak, og blander det derpaa, uden at tilsætte Salt, kun med noget Hvedemél til en Deig, der skæres i Form af Tvebakker og derefter bages. Saa- ledes erholder man en Masse, som kan holde sig over et Aar uden at blive fugtig eller angreben af Orme. Opfindelsen er navnlig af Vigtighed for de Lande, hvor Indvandrere og andre Reisende ofte maa foretage lange Reiser igjenncm ubeboede Landstrækninger. Kjøkkensalt s. Salt. Kjørvel (Anthriscus Cerefolium), den bekjendte, ofte i Haver dyrkede, undertiden ogsaa vildtvoxende, énaarige, c. */2 Meter høie Plante, hvis Blade have en behagelig krydret Smag og Lugt og navnlig benyttes som Suppe- urt. I Medicinen har man anvendt et over den friske Urt destilleret Vand, Aqua Cere- folli. Den maa ikke forvexles med vild Per- sille, Æthusa Cjiiapiuiu, der er giftig. Klaphølt kaldes i Østersøhavnene de bedste, udsøgte og med særlig Omhu forar- beidede Pibestaver til store Vinfade; de for- sendes navnlig til Bordeaux og andre franske Havne. Klappersten s. Ørnesten. Klapmydser kaldes i Hamborg, Am- sterdam og flere Steder de største Sælhunde- skind; de erholdes af Blæresælen eller Klap- mydsen, Phoca cristata, som opholder sig ved Grønlands og Spitsbergens Kyster. Klebersten s. Grydesten. Klid, T. Kleie, E. Bran, Fr. Son, kaldes Skaldelene af do til Mélfabrikationen benyt- tede Frø; efter Malingen skilles de fra Melet ved Sigtning og fra Gryn ved Blæsning. De vigtigste Sorter ere Hvede- Rug- og Bygklid, som alle hovedsagelig anvendes til Qvægfo- der, hvortil navnlig Hvedeklid er meget yndet ; Udbyttet ved Malingen kan i Gjennemsnit regnes til 23 pCt. af Hvedens Vægt. Klid anvendes desuden ved flere techniske Arbei- ter, Garveri, Farveri, Tøitrykkeri etc. og sæl- ges af^ Møllere, Bagere etc. Kllmfølie s. Muskatblomster. Klingenburger s. Franken vine. ^Klingsten eller Phonolith har faaet sit Havn af den klingende Lyd, som den giver, naar man slaar paa den med en Hammer. Ben hører til Feldspathgruppen, er grønlig- graa af Farve; i Bruddet er den splintret og musklet med ringe eller ingen Glans, gjen- nemskinnende i Kanterne og viser sædvanlig skifret Struktur. Den indeholder hyppig Glimmer og glasagtig Feldspath. Den efter- lader ved at forvittre en leret Jordbund, der især skal være gunstig for Vinranken; den lorekoinmer navnlig i Bøhmen, Franken og Skotland. Klipfisk s. Kabliau. Klokkemetal s. Bronce. Klovefedt eller Benolie s. Oxeklove- fedt. Kinde, T. Hadern, Lumpen, Fr. Chif- fons, E. Rags, Affaldet og Resterne af brugte Klædningsstykker, ere en vigtig Handelsar- tikel, der som bekjendt navnlig anvendes til Papirfabrikationen. De opkjøbes i de større Byer af Kludehandlerne, som erholde en Mængde af de i de mindre Byer og paa Lan- det omreisende Kludesamlere. De raa Klude blive først sorterede efter Materialet, Finhe- den og Farven, hvorved der fremkommer mange forskjellige Klasser. Hampekludene give det bedste og fasteste Papir, som navn- lig 'anvendes til Kasseanvisninger, Bankno- ter etc. Dernæst ere Kludene af fint Hørlærred det bedste Papirmateriale, imedens Klude af uvalkede uldne Stoffer kun benyt- tes til ordinairt Pap- og Pakpapir; de fra valkede uldne Tøier hidrørende Klude ere uanvendelige til Papirfadrikation. men benyt- tes i stor Udstrækning til Opkradsning for at blandes med ren Uld og atter at benyttes i Klædefabrikationen. Det samme gjælder Sil- keklude, som opkradses for at benyttes til Iblanding af Silketøier. — Paa Grund af det stedse tiltagende Papirforbrug har Prisen paa Klude allerede i en langAarrække været i stadig Stigen, og i flere Lande er Udførse- len deraf forbudt eller vanskeliggjort ved en høi Udførselstold. Man har derfor alt længe gjort Forsøg paa til Fabrikation af Papir at benytte andre Stoffer istedetfor Klude, hvilket ogsaa tildels er lykkedes, om ogsaa Klude dog neppe nogensinde ganske ville kunne erstattes deraf. Som saadanne Surro- gater skulle vi nævne Straa, malet Træ, Espartogræs, Brændenælder, Kartoffelstengler, Morbærtræbark etc., af hvilke navnlig de tvende førstnævnte benyttes i stor Udstræk- ning; af mineralske Stoffer anvender man slemmet Porcellainjord, fintmalet, ubrændt Gips, svovlsurt Baryt etc. Et i de senere Aar fremkommet Kludesurrogat, som synes at have en stor Fremtid for sig til Fabrika- tion af Papir, er den i Algier paa over 4 Millioner Hectarer Land vildtvoxende Alpha- piante. Klunker kaldes nogle meget ordinaire Hampeblaars Lærreder, som især væves i Pommern og i Omegnen af Königsberg af den fattigste Del af Landbefolkningen. Styk- kerne ere i Regelen 36 Alen lange og 22 til 28 Tommer brede; de koste kun fra 21/.2 til 5 Reichsmark pr. Stk. De anvendes sædvan- lig kun til Gulvklude eller det simpleste Paklærred, imedens dog de bedste Qvaliteter kunne bleges og benyttes til Kjøkkenhaand- klæder eller saakaldte Viskestykker. Klynger (Rubus) kaldes en til Rosen- familien hørende Planteslægt, der mest om- fatter buskagtige Planter, af hvilke de vig- tigste ere Hindhær og Brombær (s. disse). Af andre Arter maa nævnes Multe bær, som dog ere sjeldnere her i Landet, men hyppig findes i Norge. Klæde, Fr. Drap, E. Cloth, kaldes som bekjendt et af kartet Uldgarn tætvævet og valket Stof, som mest benyttes til Klæd- ningsstykker, baade af Mænd og Kvinder, navnlig i de Lande som have et tempereret og koldt Klima, Allerede i Oldtiden forfær-