Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krydrede Urter. 439 Krystal. Yoxesteder og dels i de større Søstæder i Europa. I frisk Tilstand er den lividgul eller næsten farveløs, men den bliver snart rødbrun; den er tungere end Vand, idet den har en Vægtfylde af 1,030 til 1,060, er let opløselig i Vinaand og har en kraftig Lugt og Smag af Nelliker. Man benytter den til Parfumerier, Tilberedning af Likør og som Middel imod Tandsmerter. Den forfalskes undertiden med Alkohol og renset Carbolsyre samt ligeledes med Nellikestilkeolie, som har en meget svagere Lugt og Smag. Krydrede Urter (Species aromaticæ) kaldes en Blanding af forskjellige krydrede Urter, der benyttes som fordelende Omslag. Med kogende Vand tilberedes heraf et Infus, som i Forbindelse med lidt Potaske anvendes af Dyrlæger som et fordelende Middel ved Knusninger og Betændelseshævelser. Kryolith eller Issten er et af en Dob- belforbindelse af Fluoraluminium med Fluor- natrium bestaaende Mineral, som opdagedes i Aaret 1795 i Sydgrønland paa den ved Arsuk- bugten beliggende Teltplads Iviktut i et om- trent 100 Meter langt og 20 Meter bredt Lag af betydelig Dybde. I ren Tilstand har dette Mineral en hvid Farve og har nogen Lighed med Is, hvoraf det har erholdt sit Navn; det forekommer krystalliseret i trikli- niske Krystaller, men som oftest djervt og har en Haardhed, der er lidt mindre end Kalk- spathens. Skjøndt det oftere var Gjenstand for chemiske Undersøgelser af forskjellige dygtige Videnskabsmænd, fik det dog først virkelig Betydning for Industrien for c. 30 Aar siden, da Professor J. Thomsen i Kjø- benhavn paaviste, at det med Lethed kan de- componeres ved Kalk og Kalksalte, saavel ad tør som ad vaad Vei, saa at der dannes Fluorcalcium, Lerjord og Natron, hvorved det maatte kunne finde en udbredt technisk Anvendelse, navnlig til Fabrikation af Soda og svovlsur Lérjord. I Aaret 1858 oprette- des til Kryolithens Forarbeidning Fabriken «Øresund» ved Kjøbenhavn, hvor der nu aar- lig forarbeides over 4 Millioner Pund til en Værdi af 6—7 Kroner pr. Centner, og hvor der foruden Soda og svovlsur Lérjord ogsaa tilvirkes Natriumbicarbonat, Ætsnatron og Svovlsyre. I Aaret 1864 erholdt Professor Thomsen i Forbindelse med Flere Eneret til imod en vis Afgift til Staten at bryde Kryo- lith paa Grønland indtil Udgangen af Aaret 1884, hvilken Concession senere er overdragen til «Kryolithmine- og Handelsselskabet» i Kjøbenhavn. I Udlandet opstod der snart ligeledes flere Fabriker til Kryolithens Bear- beidning, navnlig i Harburg, Berlin, War- schau samt i Nordamerika, hvor der vel kun findes én i 1866 ved Pittsburgh i Pensylva- nien oprettet Kryolithfabrik, men hvortil dog Hovedmassen af den grønlandske Kryolith udføres, idet denne ene Fabrik aarlig forar- beider c. 6,000 Tons Kryolith eller omtrent 50 pCt. mere end Fabrikerne i Europa tilsam- men. — Den totale Udførsel af Kryolith fra Grønland udgjorde i Aarrækken 1854—1877 ø. 219 Millioner Pund, hvorfor Afgiften til Staten kan anslaas til over U/2 Million Kro- ner. I Aaret 1877 udskibedes fra Iviktut 562 Cbfv. (à c. 33,000 Pund) i 26 Skibslad- ninger, hvoraf c. 474 Cbfv. til Amerika og kun c. 78 Cbfv. til Europa; i 1878 udgjorde Udførselen c. 431 Cbfv., hvoraf c. 346 til Amerika og c. 85 til Europa. For disse to Aar svaredes der i Afgift til Staten henved 200,000 Kr. — Kryolith finder ogsaa Anven- delse i Glasfabrikationen til Fremstilling af det saakaldte Melkeglas, og det benyttes ligeledes til Fabrikation af Emaille for Sten- tøi og Lérvarer samt til Fremstilling af Alu- minium, Sæbesyderlud etc. Den vedDecom- poneringen af Kryolith ved Kalk erholdte Opløsning af Lérjord i Natron giver ved Af- dampning Natrium-Aluminat, som i den nyere Tid kommer i Handelen fra England og Frankrig som en for Farverierne meget vær- difuld Lérjordforbindelse. — Forbruget af Kryolith er i de senere Aar aftaget endel, hvortil Grunden maa søges dels i de lave Priser paa den af Kogsalt fremstillede Soda, og dels i Opdagelsen i Frankrig og Tyskland af et brunt, jernilteholdigt Lérjordkydrat, som kaldes Bauxit og som indeholder en stor Del af Kryolithens gode Egenskaber, hvorfor det i mange Fabriker benyttes til Production af Soda, Alun etc. Det er bil- ligere end Kryolith og anvendes ogsaa til Fremstilling af Aluminium; det besidder imidlertid ikke Evne til at bringe Stoffet til at flyde, hvilken Mangel derfor maa afhjæl- pes ved endvidere at anvende 7 à 8 Pund Kryolith til hvert Pund Aluminium der pro- duceres. Krysoberyl ] phrvsn Krysolith etc. / s' Lhryso' Krystal kalder man i Mineralogien et- hvert uorganisk fast Legeme, som fremviser en efter Stoffets Natur sig stedse gjentagende, regelmæssig ydre Form, begrænset af rette Flader. De fleste uorganiske Legemer antage en Krystalform, naar de gaa over fra flydende til fast Tilstand, og især naar de under denne Overgang befinde sig i Hvile. De Former, under hvilke Krystallerne optræde, ere høist forskj ellige, f. Ex. som Tærninger (Hexaèdre), enkelte tresidede Pyramider (Te- traedre), dobbelt firsidede Pyramider (Octaè- dre), Søiler (Prismer) med forskjelligt Flade- antal etc.; man har antaget 6 Krystalsyste- mer, hvoraf hvert har sine Underafdelinger. Idet Legemerne gaa over fra den flydende til den faste Tilstand, gjør en vis lovmæssig Cohæsionskraft af Atomerne sig gjældende, hvorved de bestemte Krystalformer frem- komme for ethvert Legeme; dog have Kry- stallerne sædvanlig mindre Sammenhængs- kraft i visse bestemte Retninger, hvorfor de lettere lade sig spalte i disse, en Omstæn- dighed, som navnlig er af Vigtighed ved Bearbeidningen af Ædelstene. — Masser, som bestaa af ikke tydeligt uddannede, smaa og uordentligt ved Siden af hverandre leirede Krystaller, kalder man krystallinske; de fremvise navnlig paa det friske Brud talrige glinsende, jevne Flader eller en straalet Sam- menføining, t. Ex. almindelig Flusspath, hvidt og graat Støbejern, Zink, Stangsvovl,