Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Krystal. 440 Kul. Stearinsyre etc. Ere derimod hos Natur- eller Kunstproducter Krystallerne eller andre Partikler saa smaa, at de ikke kunne opdages med det blotte Øie, saa at det Hele viser sig som en aldeles ensartet Masse, da kalder man saadanne Legemer tætte, t. Ex. tæt Kalksten; men naar ogsaa Mikroskopet og andre physikalske Hjælpemidler vise, at der ikke engang i de mindste Fragmenter findes nogen krystallinsk Sammenføining, kalder man dem amorphe, t. Ex. Opal, Flint, Gummi arabicum etc. Mange Legemer fore- komme imidlertid baade i krystallinsk og i amorph Tilstand og have da i Eegelen gan- ske forskjellige Egenskaber. Almindeligt Kul og Sod er amorpht Kulstof, Diamant og Graphit krystalliseret Kulstof; Bygsukker er amorpht, Candis derimod krystalliseret Suk- ker etc. Uden her at gaa nøiere ind paa oven- staaende Fortolkning af Ordet Krystal, skulle vi kun bemærke, at man i snevrere Forstand og efter almindelig Sprogbrug derved for- staar enten Krystalglas eller Bjergkrystal. Det Førstnævnte er allerede omtalt under Artiklen «Glas»; det Sidstnævnte er ren, mere eller mindre gjennemsigtig, som oftest farveløs, krystalliseret Qvarts, som i reneste Tilstand er fuldstændig vandklar, men ofte ogsaa kun gjennemskinnende eller forskj elligt farvet. Den er saa haard, at den giver Gni- ster for Staalet, og den udbreder da en eien- dommelig Lugt, men den ridses dog af To- pasen ; den har Glasglans med dobbelt Straale- brydning og er krystalliseret i regelmæssige, sexsidede, tilspidsede Prismer. Undertiden have saadanne Krystaller ved at rulles i Flo- dernes Sand mistet deres regelmæssige Form og fremtræde da som rundagtige Stykker, hvilket t. Ex. oftere er Tilfældet i Rhinen. Bjergkrystal har enHaardhed = 7, en Vægt- fylde = 2,69 og bestaar af ren, krystalliseret Kiselsyre. Krystallernes Størrelse er meget forskj ellig; ofte finder man dem meget smaa og isaafald undertiden fuldstændig tildannede, som f. Ex. de smukke, gjennemsigtige Kry- staller fra Marmarosch i Ungarn, som ogsaa kaldes Dragoni iter. Derimod finder man og- saa undertiden Bjergkrystaller, som holde 1I2 à 1 Meter i Diameter; i Aaret 1868 fandt man saaledes i Tiefengletscheren i Kanton Uri i Schweiz en Hule med de nedenfor om- talte Morionkrystaller til en samlet Vægt af c. 300 Ctr., af hvilke de 7 smukkeste opbe- vares i Museet i Bern; den største af disse er 0,87 Meter høi, maaler 1 Meter i Omfang og veier 255 Pd. Paa mange Steder findes navnlig de mindre Bjergkrystaller saa fuld- kommen gjennemsigtige, at de have Lighed med Diamanter, hvorfor de ogsaa hyppig slibes ligesom disse og maaské ogsaa under- tiden sælges for disse til Ikkekjendere. Saa- danne ganske rene Bjergkrystaller, der be- nyttes som Smykkestene, ere de ovennævnte Marmaroscher- samt endvidere de saakaldte Amersforter- Mutzschenor- Alençoner- og Schaumburgske Diamanter samt Rhinkiselen; alle disse benævnes ogsaa undertiden occi- dentalske Diamanter. Desuden forekomme lignende Krystaller paa flere Steder i Schweif i Savoien, det sydlige Spanien, Dauphin paa Ceylon og Madagascar, i Brasilien, Japan» ved Kongsberg i Norge etc., undertiden 1 enkelte smaa Krystaller, der ofte ere iulva- skede af Regnen, men hyppig i de saakaldte Druser eller Huler, der ikke sj elden i deres Indre ere ganske beklædte med Bjergkrystal- — Den hvide Bjergkrystal er den hyppigt forekommende, ligesom ogsaa de farvede Arter sædvanlig gives særlige Navne. De violette kaldes saaledes Ametyst (s. d.), den gule Citrin eller bøhmisk Topas, den gul' brune, skyede og ligesom røgede Røg kryst3' eller Røgtopas, den mørkebrune Morion, den rosenrøde Rosenqvarts, den som en Følge at indre fine Sprækker i flere Farver spillende Regnbueqvarts, hvoraf en Art kaldes Katte- øjne. Af Citrin og Røgtopas findes smukt® Krystaller i Skotland, hvor de slibes e£ komme i Handelen under Navn af « Cairn- gorm ». Undertiden indeholder Bjergkrystal haarformede Krystaller af andre Mineralien saasom Asbest, Amiant, Straalsten etc., den benævnes da Haarsten, Venussten elle1' N aal esten. Den nysnævnte Regnbueqvarts fremstilles ofte ved Kunst, idet man gløde1' Krystallerne og strax kaster dem i Vand- Benytter man istedetfor Vand en Farveopløs' ning, optager den helt igjennem itusprungne Sten Farvestoffet, og paa denne Maade frem- stilles de smukke grønne, røde eller bLa Stene, som nu saa hyppig anvendes til Bro- cher eller Perlesnore. — Som forannævnt slibes de hvide og klare Bjergkrystaller som Brillanter, Rosetter og Taffelstene og anven- des som Smykkestene; desuden benyttes saa- vel disse som de farvede til StokkeknapPe; Daaser, Signetstene, smaa Riveskaale o. dsl->’ endvidere bruges de til Composition af GI3®' flusser, og de hvide ogsaa undertiden tu Briller, Forstørrelsesglas og Linser i optisi Instrumenter. liræts kaldes det Affald, som saml®s’ hvor man bearbeider ædle Metaller. Krulliaar s. Hestehaar. Kukuruz kaldes Mais i Ungarn °$ nogle af de tilgrænsende Lande. Kul, T. Kohle, Fr. Charbon, E. Com. kaldes den sorte, faste, sprøde, i Ilden usmelte' lige og i Vandet uopløselige Materie, som bliver tilbage, naar organiske Legemer ud- sættes en Tidlang for en tilstrækkelig Varme- grad uden Adgang af Luften. De ere udeJ1 Lugt og Smag; i vel tillukkede Kar under- gaa de ingen Forandring selv i den stærkeste Hede, men i fri Luft brænde de ofte ude» Flamme og kun ved at gløde, og uden at give Røg eller Sod, og naar de ere udbrændte» efterlade de Aske. Hidrøre disse Kul fra ®t fast Legeme, have de beholdt dettes Structm'- Man inddeler dem i vegetabilske, dyriske og mineralske Kul. Ved vegetabilske Kul forstaar man sæd- vanlig Trækul, da det iblandt Vegetabiliern® navnlig er Træ, som man forkuller. Detto skér som oftest i Skovene af Kulsvierne, idet det til Forkulning bestemte Træ enten op- stables i kegleformede, med Græstørv og