Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lérjordnatron. 462 Levantine. saaledes navnlig i det almindelige Lér (s. d.) og i de forskjellige Glimmer- og Feldspath- arter, og som en Hovedbestanddel i Granit, Gneis, Porphyr, Syenit og flere Bjergarter er den en af Jordens almindeligste Bestand- dele. Følgende Mineralier indeholde kiselsur Lérjord i forskjellige Forhold: Allophan, An- dalusi!, Chiæstolith, Kaolin. Kollyrit, Oisthen og Staurolith. Iiérj ordnatron, Natriumaluminat, fremstilles ved at opløse Lérjord i kogende Ætsnatronlud, og vindes saaledes i det Store ved Forarbeidningen af Kryolith og Bauxit. Det kommer i Handelen enten kornet eller pulveriseret, er let opløseligt i koldt og varmt Vand og henflyder i Luften ligesom kaustisk Natron. Det bruges i Farverierne til Beitsning afUld og Silke istedetfor Alun; endvidere anvendes det til Fremstilling af Lakfarver, til Hærdning af Stene og Fabri- kation af kunstige Stene, til Limning af Papir, til Fabrikation af Melkeglas istedetfor Kryolith, og til Forfærdigelse af hvide og tunge Sæber. Lerjord, saltsur, Chloraluminium erhol- des i vandfri Tilstand, naar man opheder en Blanding af Lérjord og Kul i Chlorluft. Den er gul, krystallinsk, flygtig, let henflydende, ryger i Luften og opløser sig let i Vand, Vinaand og Æther. Den benyttes især til Fremstilling af Aluminium, men anvendes ogsaa i Farveindustrien. Lerjord, svovlsur, Aluminiumsulphat, findes i naturlig Tilstand flere Steder i Mi- neralriget samt i Forbindelse med Vand som Aluminit eller Websterit. Den fremstilles i det Store som saakaldet concentreret Alun (s. Alun), ved at ophede jernfrit Lér med Svovlsyre og anvendes til Fabrikation af Alun (s. d.) og til Garvning af Skind og til Farveribrug. ^Lervarer bestaa væsentlig af kiselsur Lérjord og adskille sig hovedsagelig fra hver- andre ved Behandlingsmaaden og de forskjel- lige Iblandinger. De fabrikeres sædvanlig paa den Maade, at Leret, som selvfølge- lig anvendes af forskj ellig Renhed i Forhold til det Fabrikat der ønskes, blandes med Vand og formes enten med Haanden eller paa Maskiner, hvorefter det ophedes eller brændes. Herved fordamper det indeholdte Vand, men paa samme Tid blive Gjenstan- dene porøse, saa at Vand kan sive igjennem dem. Denne Egenskab kan vel ønskes op- naaet ved Fabrikationen af forskjellige Lér- varer, saasom Mursten, Drainrør, Vandkølere, Terracotta, Biscuit etc., men ved mange Brugsgjenstande, saasom af Porcellain, Fa- jence og almindeligt Pottemagerlér, vil det være nødvendigt at gjøre dem uigjennem- trængelige for de Vædsker, som skulle opbe- vares deri eller som de komme i Berøring med, og de (blive derfor glaserede 0: over- dragne med en glasagtig Masse, hvis Smelte- lighed man varierer ved en forskiellig Sam- mensætning af dens Bestanddele, som sæd- vanlig ere Lér, Sand, Feldspath, Blyilte, Tin- aske og nogle farvende Metalilter, Borax, Gips, Blyglans etc. Den anbringes paa Gjen- standene enten ved at neddyppe disse i d®8 med Vand til en tynd Vælling udrørte GI8' surmasse, eller ved at strøs derpaa som ® tørt Pulver, hvilken sidste Fremgangsma8® dog kun sjelden anvendes. Porcellainsg®1' suren, som først amelter ved den stærkest® Hvidglødhede, er et Silicat af Lérjord, B®11 og sædvanlig Kalk; de simple Pottemag®1' varer og den engelske Fajance bedækkes i®e( en letsmeltelig, blyholdig Glasur, huede®0 den saakaldte Saltglasur, som anvendes p88 Stentøi, er et af Lérjord og Natron staaende, tungtsmelteligt, kiselsurt Salt. T® uigennemsigtig Glasur benyttes Emaille, sop1 er et letsmelteligt, melkehvidt Blyglas, bv.lS Uigjennemsigtighed skyldes Tinsyre ; ved Tg sætning af forskjellige Ilter eller Farvestoff®1 kan denne Emaille, ligesom ogsaa anden G’8) sur, fremstilles i alle Farvenuancer. N. Hensyn til Fabrikationen af Lérvarer henvis® vi forøvrigt til de specielle Artikler desa®,' gaaende, saasom Porcellain, Fajence, Stento1! Chamotte, Fliser, Mursten, Siderolith etc. kescailles er Navnet paa en rød B®r' gundervin fra Omegnen af Nuits; den m88 lagres længe, førend den kan benyttes. liettremetal s. Bogtrykkertyper. .Leiicit er et i Lavaen ved Vesuv f°re' kommende hvidt, rødligt eller graaligt Mi®ei ral, en Kali-Feldspath, som krystalliserer 1 en af 24 Trapezier begrænset regulair F°rl11' Leukolin eller Chinolin er en Base' der erholdes som Destillationsproduet af flere Plantebaser, især af Cinchonin med Æts®8' tron. Den findes ogsaa i Stenkulstjære °p. forvandles ved Behandling med Jodamyl tu et overordentlig smukt viol- eller kombi®8 Farvestof; begge disse finde vel Anvendelsej men de ere desværre ikke ægte Farver, tlil de hurtig afbleges i Sollyset. Leukolin er611 farveløs Olie med en svag Blaasyrelugt en skarp, bitter Smag; den bryder Lysej stærkt og har en Vægtfylde = 1,081- 1 Vand opløser den sig kun lidt, hvorimod de® kan blandes i ethvert Forhold med Vinaa®®» Æther og Olie. Iieiikolith (hvid Sten) kaldes i G1^' kenland Magnesit (s. d.), som forsendes t^ England og der forarbeides til kulsur M8§' nesia. Lenkosaphii* kaldes den lyse, farve) løse, gjennemsigtige Saphir; den udgives ®®' dertiden for Diamant, men forekommer k®® sjelden. Iievantine er et glat, kipret, enst®1' vet, af blød Silke vævet Stof, som fortøj' diges i Frankrig, Schweiz og Tyskland baa® sort og i alle andre Farver. Det best®8 sædvanlig af firtraadigt Kiper, én op og t*® ned; dog har man ogsaa façonneret effe smaamønstret, som er vævet ved Fodarbeid0, Navnet Levantine stammer fra Levante®» hvor disse bløde, af den reneste og bedst® Silke forarbeidede kiprede Stoffer vare meg0* yndede af de østerlandske Damer. De sva®0 Sorter have som oftest en Bredde af 5/g B®) nes (à P/6 Meter), de lettere x/2 Aune; Sty8) kerne ere 56 Aunes lange. Levantines ka*' des ogsaa en Art lettere Silkestoffer, mest 8