Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Levantisk Aske. 463 Likører. lyse Parver, som ere bestemte for Tyrkiet og de asiatiske Lande. Levantisk: Aske kaldes Asken af en Art Vandsennep, som især kommer fra Sy- rien til Italien, hvor den anvendes i Manu- facturfabrikerne. Levantiske Bær s. Korsbær. Levererts eller Levermalm kaldes saa- ledes paa Grund af sin Farve; det er et Mørkt cochenillerødt, indtil sortagtig blaa- graat Mineral af Vægtfylde 7,1. Det brydes ved Idria og bestaar af en Blanding af Cha- mber med Kul og jordagtige Dele, s. Kvik- sølv. Le ver tran s. Tran. Levernrt s. Adelkløver. Levnlose s. Sukker. Liamonertræ s. Rødtræ. Liaticovin er en hvidgul, noget bitter Malvasiervin fra Omegnen af Neapel. LiMdibi s. Dividivi. Librets kaldes en Art ordinaire, halvt begede eller ogsaa blaat farvede Hørlærre- der, som forfærdiges af Landbefolkningen i VVypten og forsendes til de andre tyrkiske Provinser og undertiden ogsaa til Frankrig. Lichen s. Lav. Lichen Caragheen s. Caragheen- tøos. Lichen islandicns s. Islandsk Mos. Lichenin s. Islandsk Mos. Liebfrauenmilch er Navnet paa en j1,11 hvid Rhinskvin, som er meget yndet paa !^und af sin behagelige milde Smag og krydrede Bouket; den voxer i den nærmeste ^Megn af Byen Worms i den darmstadtske hbinkreds. Liebigs Extract s. Kjødextract. , Lignin kaldes den Substants, hvormed yen egentlige Cellulose (s. d.) er forbunden 1 Træernes Ved, og er et Fællesnavn for for- ®kjellige, endnu ikke kjendte, Omdannelses- Pmducter af Cellulose, hvorfra det iblandt åBdet adskiller sig ved at være uopløseligt i ^°bberilte-Ammoniak. Lignit s. Brunkul. v Lignum betyder Træ. De latinske r^vne for de i Droguerihandelen hyppigst „bekommende Træsorter, som ville findes an- Ørte under deres danske Benævnelser, ere øgende: Lignum Agal lochi eller Aloes s. j rQetræ. — L. beuedictum s. Pokkenholt. — • campechianuiu s. Blaatræ. — L. citrinum ]' Gultræ. — L. Colubrinum s. Slangetræ. — .• Ternambuci s. Rødtræ. — L. Guajaci jdler .bdicum s. Pokkenholt. L. Juniperi s. Ene- L. Nagas s. Nagastræ. — L. filassi* Qvassiatræ. — L. Rhodii s. Rosentræ. — Pokkenholt. — L. Santal! s. i, ^üdeltræ. — L. Sassafras s. Sassafrastræ. — Titæ s. Pokkenholt. Ligroïn s. Jordolie. Liguster (Ligustrum vulgare), T. Rain- i er en til Olivenfamilien henhørende, ^æt forgrenet Busk, som naar en Høide af Meter; den har lancetformede, mørke- grønne, helrandede Blade og talrige smaa, i j°P samlede, hvide Blomster af en sødlig llgt. Dens sorte Bær havo en purgerende Virkning og anvendes undertiden til Farv- ning af røde Vine, hvilket imidlertid kan være skadeligt for Sundheden. Dens meget faste og seige Ved benyttes af Dreiere og Skomagere, og de slanke Grene til Lade- stokke, Kurvemagerarbeide etc. Barken inde- holder et Bitterstof. Ligustrin, som er op- løseligt i Vand og farves blaat med concen- trent Svovlsyre. Den har hjemme i Syd- europa, men plantes hyppig hos es saavel i Haver som i Hække, saaledes i Danmark hyppig om Gravsteder, hvortil den egner sig særdeles godt. Liknrer bestaa af ren, fuselfri Vinaand eller Brændevin, som man ved Hjælp af aro- matiske Stoller og Sukker har givet en be- hagelig Smag eller en mavestyrkende Kraft. Sukkeret, som skal tjene til at give Drikken Fylde og en olieagtig Charakter, tilsættes i Form af en farveløs Sirup, idet 4 Pd. Suk- ker koges med 1 Liter Vand og klares med Æghvide, imedens de aromatiske Tilsætnin- ger bestaa af ætheriske Planteolier og tildels af Bitterstoffer. Tidligere destillerede man Brændevinen eller Vinaanden over de krydrede Plantedele eller overgød disse dermed, idet i" a lod den henstaa i en jevn Varme eller i: orerede den, hvorefter man i begge Til- fælde efter Behag fortyndede Vinaanden med Vand og forsødede den med Sukker. Nutil- dags kan man uden stor Uleilighed tilberede en Mængde Likører og Kryderbrændevine paa koldVei ved at benytte færdig tilberedte Olier og Essentser, og hele Fabrikationen indskrænker sig da til at tilberede en pas- sende Blanding af Sprit, Vand, Olie eller Essents og Sukker. De Fabriker, som frem- stille ætheriske Olier, have nu stedse store Forraad af sammensatte Olier og Essentser til Fremstilling eller Eftergjørelse af be- stemte yndede Likørsorter, og saaledes kan man med Lethed tilberede engelske, franske, hollandske, italienske og andre Likører og benævne dem Chartreuse, Curaçao, Persico, Maraschino etc. Ofte meddeler man ogsaa Likører en kunstig Farve, saasom rød med Cochenille, Sandel eller Anilinrødt, blaa med Indigotinctur, grøn med Saftgrønt eller ved Blanding af gult og blaat, brunlig med Ca- ramel, gul med Safflor, Blomster af Morgen- fruen, Gurkemeie etc. De forekomme i mange Qvaliteter, men inddeles i Almindelighed i flere Hovedklasser; Aqvaviter kalder man saaledes sædvanlig dem, som indeholde mere Alkohol end de almindelige, hyppig indtil 50 pCt. ; Orømes ere særlig tilsatte meget Sukker og ere temmelig tyktflydende, de indeholde næsten 1 Pd. Sukker i hver Liter Vædske, og Ratafia kaldes de Likører, som ere tilsatte søde Frugtsafter, t. Ex. Kvæde- og Kirsebærratafia. Ofte giver man dem franske Navne og kalder dem da Eau (s. d.) med et Tillægsord. I Østerrig kalder man navnlig saadanne Likører, som ere tilberedte ved Destillation og sædvanlig kun indeholde lidet Sukker, Rosoglio. Italienerne vare de Første, som forædlede Brændevinen ved Til- sætning af Kryderier etc., men det varede ikke længe, førend Franskmændene traadte i