Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lilalith. 464 Lim. deres Fodspor og overtraf dem med Hensyn til Fabrikationen af mange Sorter fine Li- kører, som forsendtes i Mængde til alle Lande. Nix tilbereder man dem overalt og ofte ligesaa gode som i Frankrig, og der findes nu næsten i alle større Byer Destilla- teurer og Likørfabriker, som drive Forret- ningen i større eller mindre Omfang. IJlalith s. Lepidolith. Mio, hvid (Lilimn candidimi), den be- kjendte, hyppig i Haver dyrkede Prydplante med løgagtig Kod og store livide, vellugtende Blomster; dens friske Blomsterblade, Flores Lilii, nedlagdes tidligere i Olie, som da brug- tes som Saarbalsom, ligesom ogsaa Roden har været officinel; i Orienten spises den stegt. liilie^'iMHil kalder man en fin grøn Malerfarve, som man tilbereder af de violette og blaa Blomsterblade af den almindelige Sværdlilie med Alun. liilleltonval (Convallaria majalis), T. Maiblume, den bekjendte, i tørre, skygge- fulde Løvskove vildvoxende Plante, med smaa hvide, klokkeformede, vellugtende Blom- ster i ensidige Klaser og røde Bær, dyrkes ogsaa ofte i Haver og Værelser. De tørrede Blomster. Flores Convallaria; majalis eller Liliorum couva Ilium, bruges undertiden til at blande imellem Snustobak, da de fremkalde Kysen; i frisk Tilstand tilsættes de stundom stærk Eddike, som da af Mange benyttes som et Husmiddel, især imod Hovedpine. De saakaldte Store Konvaller, saasom Salomons Segl, C. multillora, og C. Polygonatum, ere større Arter med Blomsterne siddende i Blad- lijørnerne langs opad Stengelen og blaa Bær. Iiim, Ï. Leim, Fr. Colle, E. Glue, kalder man i Almindelighed en klæbrig, lidt efter lidt størknende Masse, som ved at bringes ind imellem to Gjenstande forbinder disse med hinanden efterat den er størknet. I mere speciel Betydning forstaar man imid- lertid derved en til det nævnte Brug tilbe- redt Gelée, som vindes ved Udkogning af flere Slags dyriske Stolfer, saasom Knogler, Sener, Horn, Klove, Brusk, Huder o. dsl. (saakaldet Limgods) og som kommer i Han- delen i fast Tilstand. Man skjelner imellem Benlim (Glutin, Gelatine) og Brusklim (Chon- drin), hvilken sidste erholdes af de unge, bløde Knogler og af den permamente Brusk ; den binder ikke saa stærkt som Benlim, men har heller ikke stor Betydning i Praxis. De ovennævnte dyriske Dele lægges sædvanlig først i længere eller kortere Tid i Kalkmelk for at fjerne Kjød- og Fedtdele, udvaskes og tørres og koges nu i Kjedler saalænge med Vand, indtil de ere forvandlede til en Slags tynd Vælling, som ved Afkøling hurtig stiv- ner; en for lang Kogning bevirker, at Limen taber i Bindekraft og bliver mørkere. Den sies derpaa igjennem en Vidickurv, hvis Bund er bedækket med Straa, og gives som oftest endnu et Opkog for at blive tykkere, hvor- efter den heldes ud i en Kasse for at løbe sammen, og ved Hjælp af eu tynd Messing- traad skæres den nu i langagtige Skiver, som udbredes paa et stormasket Net af stærkt Seilgarn, hvoraf Indtrykkene som oftest vise sig i Limpladerne. For at faa en lysere Lim underkastes Raamaterialet, f. Ex. Lim- læderet, inden Kogningen en Blegning med Chlorkalk eller Svovlsyrling, ligesom man ogsaa i den nyere Tid benytter Vanddampe af høit Tryk til Udkogningen, for at denne kan tilendebringes hurtigere og Limen der- ved blive bedre; saadan Damplin kommer i den senere Tid hyppig i Handelen. Tørrin- gen, saavelsom den hele Limtilberedning, maa ske hurtigt, da Limen ellers let raadnor eller ialfald antager en ubehagelig Lugt, især i varmt Veir; Forraadnelsen søger man at for- hindre ved at tilsætte noget Alun. De saa- ledes fremstillede Limplader ere tynde, gul- lige indtil brune og mere eller mindre gjen- nemsigtige; jo lysere og jo mere gjcniioin- sigtige de ere, desto høiere blive de i Rege- len vurderede. God Lim (Snedkerlim) maa være ren, af lys Farve, uden Pletter eller uklare Steder, glinsende, sprød og haard, holde sig tør i Luften, brække itu ved Bøh ning, give et glasagtigt glinsende Brud; lagf i koldt Vand i 48 Timer maa den svulme op, men ikke flyde hen, hvilket derimod sker 1 kogende Vand, hvorefter Opløsningen ved Afkøling og Henstand stivner til en Gelée, selv om den kun maatte indeholde 1 eller 2 pCt. Lim; i Vinaand og Æther er Lio1 uopløselig. Ganske ren Lim er næsten farve- løs, men i Handelen forekommer den sjeldeo ufarvet. Imidlertid ere en lys Farve sann Gjennemsigtighed ikke de væsentlige Kjende- tegn paa Varens Godhed, som hovedsagelig beror paa dens Bindekraft, og denne er igjeö afhængig af Mængden af det i Limen inde' holdte Limstof; hos de sædvanlige Limsorter udgjør denne imellem 68 og 81 pCt., idet den er forskjellig efter de Stoffer, hvoraf Limen er tilberedt. Jo renere og mere ens- artede de Materialier ere, hvoraf man koger Lim, og jo omhyggeligere man renser Lim' suppen fra alle fremmede Dele, desto bedre bliver ogsaa Productet. Den bedste Prøv® paa en Lim er at forsøge dens Bindekr# ved at sammenlime to Stykker Træ med hin- anden og prøve, hvor stor Vægt eller Kraft der behøves for at rive dem fra hinanden' Den bedste Sort er den Læderlim, hvortil man anvender Hudaffald og andet lignenu0 Affald fra Garverierne, især Hvidgarverierne, det saakaldte Limlæder, hvorimod den aj, Ben, Sener, Tarme og i det Hele taget at Affaldet fra Slagterierne tilberedte or mer® ordinair. I den sidste Tid har Limgelée eli01' kogt Lim begyndt at gaa i Handelen i småø Ballier eller Tønder. Det er den klared®> endnu ikke indtørrede, kogte og størknen0 Limmasse, som man har gjort holdbar ve® Tilsætning af Alun, Salicylsyre eller Carbon syre. De forskjellige tyske Sorter benævn0’ efter de Byer, hvor de ere fabrikerede, °$ der forekommer saaledes i Handelen Köln01'' Breslauer- Nördlinger- Reutlinger-Lim etc-' hvilke alle ere dels meget gode og dels W lige Sorter, der ofte fremstilles i det Stor som Biproduct ved Hvidgarveriet. Lysegn1’