Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Lim.
465
Lind.
gjennemskinnende Lim betegnes sædvanlig
som Kölner; den ligner i Farve Nördlinger-
Lim, som bestaar af smalle, temmelig lange
Tavler. Gode Limsorter produceres ogsaa i
England, Frankrig, Holland og Rusland. Den
russiske, som i Handelen ofte benævnes
hvid Lim, er meget kraftig, gullighvid, under-
tiden næsten kjødfarvet, samt mat og uigjen-
nemsigtig paa Grund af Tilsætning af 4—8
pCt Blybvidt, Kridt eller Barythvidt. En
ordinair Sort tilberedes i Søstæderne af Af-
faldet ved Trankogningen og af Hvalfiske-
finner under Navn af Hvalfiskelim. Benlim
or farveløs og gjennemsigtig, men har ikke
stor bindende Kraft og anvendes hovedsage-
lig til Appretering af Tøier; den bedste Sort
er Gelatine (s. d.). Pergamentlim er en tynd,
næsten farveløs Opløsning, som fremstilles
af Pergamentaffald, brugte Handsker, Kanin-
skind etc. med meget Vand; den bliver sæd-
vanlig ikke indkogt, men anvendes i flydende
Tilstand ved Forgyldning af Rammer osv.
Mundlim tilberedes af den bedste Lim med
Tilsætning af Sukker og Gummi og sælges
’• smaa, aflange, firkantede Stykker ; den- op-
løses let af Spyt og anvendes derfor især af
Tegnere til at klæbe Papiret paa Tegnebræd-
tet. Flydende Lim er en Limopløsning, der
or fremstillet ved at opløse 38 Dele pulveri-
seret Lim i 100 Dele Eddikesvre i et lukket
Glas og ved en mild Varme, eller af on Op-
løsning af Lim i Vand, hvortil er sat lidt
Salpetersyre eller en Blanding af Saltsyre og
Zinkvitriol. Den binder godt, holder sig
længe og gelatinerer ikke. Elastisk Lim er
on vedvarende blød og elastisk Sort, som
fremstilles ved at koge Lim med lidt
Vand, tilsætte Glycerin og fordampe Van-
det; den benyttes til Forfærdigelse af Bog-
trykkervalser, i Galvanoplastiken til Form-
ning af forskjellige Gjenstande, til Fremstil-
ling af elastiske Figurer osv. Marinelim er
on i England opfunden, meget stærkt bin-
dende Masse, som fremstilles ved at opløse
Schellak og Kautschuk i Stenolie eller i
Svovlkulstof og tilsætte pulveriserede Østers-
skaller; den modstaar ganske Paavirkning af
Vand. Den saakaldte Plantelim, Gluten (s. d.)
kan ogsaa ved Gjæring eller en Slags For-
rådnelse omdannes til en i mange Øiemed,
saasom til Kitning af Stentøi, Sammenlim-
ning af Læder og Pap, til Appretur og til
Eixering af Farverne i Tapettrykkerier, bru-
gelig Lim, den saakaldte Æghvidelim (colle
végétale ou albuminoïde). Fiskelim er det
Samme som Husblas (s. d.). — Foruden som
Bindemiddel til Limning af Træarbeider etc.
anvendes Lim efter sin forskjellige Renhed
paa mange andre Maader, saasom til Appre-
tering af Bomulds- og Silketøier, til Limning
nf Papir, til Indfatning af Ædelstene, til
Fabrikation af Perler og af kunstig Mala-
chit, Skildpadde og Perlemor med Anven-
delse af Perleglans, til Limfarver, til Stucca-
tnrarbeide, til Fabrikation af Filt, i Hus-
holdningen til Geléer, i Pharmacien til Hefte-
plaster, Kapsler etc., til tynde Plader, saasom
Limfolie og Limoblater, til Klaring af Vine
etc. — Som bekjendt er Lim tilbøielig til at
•I. Hjorth: Varelexikon.
revne og springe af de Gjenstande, hvorpaa
den er anvendt, hvilket navnlig er Tilfældet,
naar den bliver for tør ved at udsættes for
stærk Varme; dette kan forhindres ved at
tilsætte den færdige Lim lidt Chlorcalcium,
som ved sin Evne til at tiltrække Fugtighed
forhindrer Limen fra at blive for tør. Saa-
dan Lim holder sig meget godt paa Glas og
Metal, hvorfor den særlig egner sig til Paa-
klæbning af Etiketter. Som et Product af
Lim kan man ved Syrers og Alkaliers Ind-
virkning fremstille det saakaldte Limsukker,
Glykokol eller Glycin, der har en sød Smag.
Iiimatræ s. Rødtræ.
JLimatnra Ferri eller Martis s. Jern-
filspaan under Jern. — L. Martis præparata
s. pulveriseret Jern under Jern. — L. Stanili
s. Tinfilspaan.
Fimetteolie (Ætheroleum Limettæ)
er en vellugtende ætherisk Olie, som udvin-
des i Italien ved Udpresning af Frugtskal-
lerne af en Afart af Citrontræet; den er lyse-
gul, har Lighed med Citronolie og anvendes
til Parfumerier.
liiinoges kalder man i Frankrig nogle
stærke, raa Hampegarns Lærreder, som for-
færdiges i Omegnen af Byen af samme Navn i
Dep. Øvrevienne. Benævnelsen bruges ogsaa
undertiden om en Art broget stribede Senge-
lærreder af Hør og Bomuld, som væves i
Schweiz.
liimoner s. Citroner.
Fimonit er en Art Mosejernsten, som
hovedsagelig bestaar af Jerntveiltehydrat blan-
det med Lér, Sand, phosphorsur .Jernilte og
Kalk, men er af noget haardere Beskaffenhed.
Det saakaldte Limonitsand, som forekommer
i Jylland ved Limfjorden og paa Sylt, er
Sand eller Grus med iblandet Limonit og
afgiver selvfølgelig kun en meget mager
Jordbund.
Finariit er en hovedsagelig af Provence-
olie bestaaende Vædske, ved hvilken man
kan prøve Ægtheden af linnede Tøier, idet
de muligvis iblandede Bomuldstraade ved at
fugtes dermed blive hvide, imedens de linnede
Traade blive mørkere og halvt gjennemsig-
tige som olieret Papir.
Find (Tilia), T. Linde, Fr. Tilleul, E.
Lime, Slægt af Lindefamilien, indbefatter
store Træer med tæt, hvælvet Krone, hjerte-
formede, saugtakkede Blade og grønliggule,
vellugtende og honningrige Blomster. Træet
voxer i hele Europa og anvendes hos os hyp-
pig til Alleer, hvortil det egner sig fortrin-
ligt, ligesom det ogsaa plantes som Hæk, da
det godt taaler at beskæres; i vore Skove
sés det ikke gjerne, da det voxer hurtigt i
Ungdommen og let undertrykker Alt ved sin
stærke Skygge. Det kan blive 6 à 800 Aar
gammelt og naa en Høide af 16—20 Meter
og undertiden et Omfang af 61/2 Meter og
derover. Af den europæiske Lind gives der
to Arter: Sommerlinden eller den storbla-
dede Lind, Tilia grandifolia eller platyphyllos,
med færre Blomster og med store, paa begge
Sider ensfarvede, paa Undersiden som oftest
filtede og med Stilk forsynede Blade, og
Vinterlinden eller smaabladet Lind, Tilia
30