Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Linets. 466 Linolie. ÎarvifoJia eller iiiikrophylla, som forekommer yppigere og har mindre, bare og paa Un- dersiden blaaliggrønne Blade. De fleste bos os plantede Lindetræer kunne ikke bestemt benføres til nogen af disse to Arter, men ud- gjøre en Mellemart, som sædvanlig benævnes Almindelig Lind, T. vulgaris. — Lindetræet har et hvidt, fint, let, men dertil temmelig fast og seigt Ved, som har en eiendommelig Lugt og ikke let springer itu, ligesom det ogsaa er let atbearbeide uden at sløve Værk- tøiet meget. Yinterlindens Yed falder lidt i det Kødlige og er meget fastere og seigere end Sommerlindens, men det er tillige ofte grovere og har flere Knaster. Lindeved an- vendes paa mange Maader, navnlig af Dreiere, Billedskærere, Snedkere og Vognfabrikanter, saasom til Kareter, Blindtræ paa finerede Gjenstande, Dæmpere paa Pianoforter, Polér- skiver, Træsigter, Æsker, Legetøi etc. Linde- kul benyttes til Tegning, til Affusling af Brændevin og navnlig til Krudtfabrikation, ligesom ogsaa i Apothekerne til Tandpulver; som Brændselsmateriale har hverken Vedet eller Kullene nogen synderlig Værdi. Stor Betydning har ogsaa Træets Bast, som især forarbeides til de bekjendte Maatter, der udgjøre en ikke uvigtig Handelsartikel, navnlig fra Rusland, hvor der ved Ural og i Lithauen forekomme store Skove af disse Træer, som her såa sig selv. Naar Træet er femten Aar gammelt, kan det fældes og afgiver da den bedste Bast, navnlig af Stammerne, imedens Basten af Grenene er ringere. Endvidere forarbeides denne Bast til Sko, Keb, Seildug, grove Tøier etc., ligesom den ogsaa hyppig bruges til Cigarbaand. Ogsaa hos os udgjøre Keb af Lindebast i flere Egne en Husflidsartikel; naar Grøden kommer i Træet om Foraaret, aftager man Barken og lægger den i Røde, og naar den da efter nogle Ugers Forløb er raadnet, aftager man det indvendige, fine Bastlag og behandler det som Hamp eller Hør. — De vellugtende Blomster, især af Sommerlinden, Flores Tiliæ, anvendes hyppig i Medicinen som en mild, sveddrivende Thé paa Grund af deres Indhold af Planteslim og ætherisk Olie; de have en sødlig, slimet Smag, og det deraf destillerede Lindeblomst- vand, Aqua floruiu Tiliæ, føres i Apothekerne. De søges iøvrigt af Bier og afgive en meget god Honning; de indeholde ætherisk Olie, Garvestof, Sukker, Fedt etc. — Lindetræets Blade har man oftere forsøgt at bruge som Kvægfoder, men Melken giver da kun vanske- lig Smør. — Til Lindefamilien henhører og- saa det i Ostindien voxende Corchorustræ, som afgiver den bekjendte Jutehamp (s. d.). Juillets kaldes i Frankrig en Sort raa, blegede eller farvede Lærreder, som især for- færdiges i Omegnen af Abbeville. Lingerier benævnes i Almindelighed Blonder, Kniplinger, Tyli og alle Sorter bro- derede Sager af Linned, Bomuld og Silke, ligesom Navnet ogsaa bruges om færdig syet, hvidt og couleurt Damelinned, som oftest naar det er udstyret med Broderier eller af elegant Tilsnit og smuk Tilvirkning og be- stemt for det finere Dame- og Børnetoilet. ed Frankrig staar i denne Henseende øverst og forsyner hele Verden med sine udvalgte og smagfulde Mønstre; man anslaar Antallet # de Personer, som i Frankrig have deres U“' komme ved denne Industri, hvis Hovedsæd® er Paris, til c. 1 Million Mænd og henved 100,000 Kvinder og Børn, og Værdien 31 den aarlige Production til c. 150 Mill. Francs» hvoraf der udføres for c. 50 Mill. Fr., mest til Amerika. En Arbeider fortjener herved fra 4 til 8 Fr. daglig, en Arbeiderske 3 à 4 Fr. og et Barn 1/2—2 Fr. Maskinerne i denne Industri havt stor Indflydelse baade at gjøre Arbeidet billigere og Paa samme Tid forøge det. Lingoatræ s. Amboinatræ. , Lingots kaldes i Frankrig og Holla“11 Guld- og Sølvbarrer. Linguatoli kaldes i Italien en Art Tungefisk, som nedlægges med Kryderieb Mandler, Korender, Pinier etc. og forsende5 over Venedig og Triest. Linimentnm Opodeldoc s. Opo- deldok. Linin s. Purgérhør. Linnetlgarn s. Hørgarn. Linnede Varer s. Lærred. Linoleum er et Gulvtæppestof, s011j bestaar af en c. 1/2 Ctm. tyk, af pulveriser^ Kork, revet Læderaffald og iltet Linolie sa®' mensat Masse, som er strøget paa vandt# Seildug eller ubleget Jutelærred etc. og t# forbunden med disse Stoffer ved ValsniR' Paa Grund af disse Bestanddele ere Li“0lf ums-Tæpperne meget varige, vandtætte, lRjj dæmpende og varme, og da de ofte smukt mønstrede, egne de sig ikke særlig til Gulvbelægning i Contoircr, Pa‘‘ Trappegange etc., men ogsaa i mere elega“1 Værelser, hvor Mange lade dem ligge baajy Vinter og Sommer, idet de modstaa Fughe hed, ikke samle Støv og med Lethed kuiR holdes rene ved at feies og af og til vask® med Vand og en Børste, hvorefter de str# kunne aftørres fuldstændigt. Af mange Hr' ger og Architekter anbefales det at ben# denne Gulvbelægning istedetfor de støvsafljh lende uldne Gulvtæpper. Fabrikationen ej engelsk Oprindelse, men Linoleum fort# diges nu ogsaa i Frankrig, Belgien ogTysK land. , ^ Linolie (Oleum Lini), T. Leinöl, ^ ’ Huile de Lin, E. Linseed oil, er den af RU frø udpressede Olie. Man anvender her Slagfrø (s. Hørfrø), som først knuses nieU6^ Valser og derpaa ophedes ved Hjælp af Va“ dampe for at fordampe det deri indehoi Vand og coagulere Æghvidestofferne; OR bliver herved tyndere og vindes rigeligere » renere. Det saaledes behandlede Frø l®2p.j derpaa i Poser af tykt, stærkt, uldent i"’ og presses derefter i hydrauliske Presser e ten koldt eller varmt ved Tilledning af Da®Pjj Den varme Presning anvendes hyppigst, ® ß_ man derved udvinder mest Olie (indtil ; 28 pCt.) ; men den koldt pressede Olie, hvo der kun erholdes c. 22 pCt., har en 111111 je ubehagelig Smag, og denne Fremgangs®3“ anvendes derfor mest, hvor Olien beny1